Stony wrote:Hvad der for mig gør en forskel, er at jeg kan slippe for de trivielle ting. Hvem har ikke hørt sætningen "Huskede jeg egentlig at tage mine point for den handling i sidste tur?". Og regelfnidderet kommer man også dejligt nemt udenom, for dem håndhæver computeren. Du skal kun koncentrere dig om at rykke dine enheder. Alt det trivielle er skåret væk. Du behøver ikke stille brættet op eller pakke væk bagefter. Og spiltiden vil alt andet lige nok kunne nedbringes en del.
På overfladen alt sammen positive aspekter ved at spille på et elektronisk medie, men...
Jeg ved godt at det følgende sikkert lyder lidt mærkeligt, men efter at have tænkt over det, tror jeg faktisk at det med selv at skulle håndhæve og huske regler i brætspil på mange måder er en
god ting, og ligesom det taktile element er det en afgørende del af det at spille brætspil.
Brætspil er jo (i større eller mindre grad) noget med hjernegymnastik - man skal tænke over nogle ting. Og jeg tror at det at man selv er ansvarlig for at håndhæve processerne i spillet, er et af de definerende aspekter i brætspil. Når jeg spiller brætspil skal jeg forstå reglerne -
alle reglerne! - for at kunne træffe rationelle beslutninger, og jeg ved udmærket fra min erfaring med computerspil hvad resultatet er, når man ikke længere
behøver at huske og håndhæve regler selv: Så gør man det med tiden ikke! Computere kan selvfølgelig hjælpe med noget af det mere automatiske bogføring, men det er ikke "ufarligt": Der er en hårfin grænse mellem ikke at behøve at bekymre sig om bogføringen, og ikke at være bevidst om at der overhovedet
er noget at bogføre.
Når jeg
rigtigt spiller brætspil, er det på mange måder en mental kraftanstrengelse. Hyggeligt, sjovt, socialt, osv., bevares, men samtidig skal jeg (i hvert fald i perioder) virkeligt fokusere på spillet: På dets komponenter og processer, mens min hjerne forsøger at få alle de mange inputvariable til at resultere i en fornuftig handling fra min side. Og jeg ved med mig selv, at når jeg ikke længere behøver at koncentrere mig om alle disse ting, så gør jeg det også i mindre grad, og kvaliteten af mine beslutninger bliver dårligere. Eller med andre (og færre) ord: Brætspil på computeren bliver mere af en letvægts-oplevelse end når jeg spiller det rigtigt. Lettere og hurtigere, bevares, men ikke helt så tilfredsstillende.
Hvilket bringer mig til det med spilletiden: Hvorfor er det at nedbringe spilletiden nødvendigvis en god ting? Mit seneste eksempel er min nyligt installerede 7 Wonders med AI'er, hvor jeg ved at klikke blindt kan færdiggøre et spil på 10 sekunder. Tænker jeg over tingene tager det måske 4-5 minutter, hvilket stadig er langt hurtigere end når det spilles rigtigt. Fedt, tænker jeg, jeg kan nå at spille 40 spil alene i aften! Men joo, betyder det ikke blot at jeg bliver 7 Wonders-træt så meget desto hurtigere? Min forudsigelse er at 7 Wonders om et par uger står sammen med St. Petersburg, Yspahan, Race for the Galaxy og Blue Moon som spil jeg har spillet til døde mod computeren, og derfor ikke længere kan klare at spille rigtigt.
Sandheden er jo, at de fleste af de spil vi spiller kun er sjove
så mange gange, hvorefter vi trænger til noget nyt. Og jeg er ret sikker på at det gennemsnitlige antal gange man spiller et spil inden man begynder at være træt af det, for de fleste spil og spillere, er et ret lavt tal - 2, 3, 5, 10, eller deromkring? Hvis vi i fremtiden skal spille alle vores brætspil på elektroniske medier, med dertil hørende stærkt reduceret spilletid, skal vi knageme til at tygge os igennem mange spil - endnu flere end vi gør i dag!