Spilterminologi

Her gives gode råd til hvordan man bedst lærer andre et spil at kende, hvor man kan få informationer, der kan sætte én selv i stand til at lære et spil m.m.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Spilterminologi

Post by Larsine »

Jeg har tidligere oversat spil (D&D Ekspert Sæt & BattleTech), og læst korrektur på andre spil (King's Gate, Cave Troll, Mag·Blast (Second Edition), Scarab Lords, Maelstrom), har jeg fået nogen erfaring i at forsøge at finde danske termer for engelske.

Det største problem er ikke at finde termerne, ej heller at være konsekvent, men det er at få de andre oversættere og udgivere til at blive enige. F.eks. synes nogle udgivere og oversættere at "Karakter" er en helt naturlig oversættelse af "Character" eller at "Dæk" er OK for "Deck", og så er der bare ikke så meget at gøre.

Det kan godt være at vi kan lave en liste, som vi kan blive enige om, men hvordan får vi alle andre til at bruge den?

Heller ikke på engelsk kan de blive enige. Værste eksempel er vel nok "turn", som i flæng bruges som den enkelte spillers tur, og som en hel omgang (alle spillers tur).
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Spilterminologi

Post by Helle »

Hvis man fokuserer på hvad man gør i stedet for, hvor det gøres fra

... du skal trække to kort fra din egen bunke foran dig - det ene skal kasseres. Når du har brugt alle kortene i bunken - blander du de kort, som du har kasseret gennem spillet og laver en ny bunke, som du trækker nye kort fra.

Dermed bliver det mere mundret ... det vil jeg vælge til ikke-spillere. Hvis det er folk med potentiale ville jeg tage fat i ordet Discard og få det forklaret, for ordet 'brikker' går såmænd nok, mens afsmidsbunker, aftræksbunker mm, bliver besværligt ... udmidningsbunken er det mest mundrette, som jeg kan komme i tanke om.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Spilterminologi

Post by Mik »

Brichs wrote:Det er problemet med deckbuilding spil - de bruger altså en masse mekanikker, på en måde, der ikke er som de plejer ;)
Og sådan må det nødvendigvis være.
Der er almindelige standardord til gængse termer, og mere usædvanlige fagudtryk som bruges i helt specifikke situationer.

Almindelige mennesker kan sagtens forstå ord som 'vindueskrog' eller 'haspe', men fagfolk er nødt til at bruge korrekte mere præcise betegnelser, som 'anverfer'.

Fremmedord er gode til specifikke udtryk: at 'tappe' et kort; 'trashe' et kort eller 'score'.
Det ville lyde omstændeligt at 'sidelægge', 'bortkaste' og 'pointgive'.

Omvendt kan man sagtens bruge klassiske udtryk som har stået i ordbogen i århundrede: 'talon' eller 'trækbunke', 'aflægningsbunke', 'felt, 'brik'
Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Spilterminologi

Post by Jens_Hoppe »

Larsine wrote:Det kan godt være at vi kan lave en liste, som vi kan blive enige om, men hvordan får vi alle andre til at bruge den?
Jeg er ikke sikker på vi overhovedet kan det første, men den anden del er under alle omstændigheder umulig, hvilket gør projektet omsonst.

Der er også det helt grundlæggende problem ved projektet, at det forsøger at lave en-til-en oversættelser af engelske fagudtryk til dansk, men løber ind i den begrænsning at forskellige sprog dækker helt forskellige delmængder af de begreber der findes ord for. Så, ja, engelske udtryk som "pawn", "counter", "chit", "tile" etc. kan alle i mangel af bedre oversættes til "brik", men vi har altså ikke på dansk ord der dækker de samme nuancer som engelsk har i dette tilfælde, og vi ender derfor med enten at miste nuancerne, eller opfinde nye, sammensatte ord i forsøget på at bevare dem. Og lige så snart vi er ude i at opfinde ord, løber projektet ind i den mur det er, at måske forstår vi hvad ordene betyder, men det gør de personer vi skal forklare dem til ikke (og at gøre det lettere forståeligt for "masserne" var jo hele meningen med projektet).

Personligt er det heller ikke et problem: Hobbyen "at spille brætspil" betyder jo noget lidt forskelligt for os alle sammen, og for mig indgår der ikke noget særligt behov for at kunne oversætte engelske spiludtryk til dansk, eller for at standardisere alle fagudtryk så de bliver brugt ensartet af alle. Jeg erkender at andre kan have det anderledes. :)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Spilterminologi

Post by Mik »

At det godt kan lade sig gøre at introducere nye begreber, vidner "meeple" om. Men det er yderst vanskelligt, og til syvende og sidst er det flertallet som bestemmer. Vi taler stadig om "Eurogames" selvom de fleste er enige om at det er et yderst misvisende udtryk. Og at det er nærmest umuligt at tvinge begreber ned over hovedet på folk viser sprognævnets forsøg på at presse folk til at kalde en computer for 'datamat.
Image
Jesper Amstrup
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 189
Joined: Tue Dec 12, 2006 12:23 am
Location: Frederikshavn

Re: Spilterminologi

Post by Jesper Amstrup »

Jamen så må vi jo bare give op.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Spilterminologi

Post by Jens_Hoppe »

Jesper Amstrup wrote:Jamen så må vi jo bare give op.
Du skal endelig ikke holde dig tilbage for min skyld. Som sagt er vores behov forskellige, så hvis du har brug for gode danske udtryk for forskellige spiltermer, er det jo reelt nok. Jeg tror bare ikke vi kan blive enige om særligt mange her på forum, men i min optik er det heller ikke så interessant om vi kan det eller ej: Det vigtigste er vel at du bliver klædt på med nogle udtryk du kan bruge?
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Spilterminologi

Post by Helle »

Medmindre vi skal sidde og skrive regler, og behovet er at forklare regler til nogen, der ikke har regler som sengelæsningslecture - så er projektet jo ikke omsonst, hvis den enkelte, der har behov for at forklare reglerne får flere og bedre ideer til, hvilke udtryk, der kan bruges.

Der udover går jeg jo altid ind for, at det er super forskelligt, hvilke behov forskellige mennesker har og at man ikke skal have presset andres behov ned over hovedet ... så selvfølgelig respekt for forskellige behov.
User avatar
jondifool
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 434
Joined: Tue Apr 08, 2008 1:49 pm
Location: Nørrebro
Been thanked: 1 time

Re: Spilterminologi

Post by jondifool »

[quote="Mik
Fremmedord er gode til specifikke udtryk: at 'tappe' et kort; 'trashe' et kort eller 'score'.
Det ville lyde omstændeligt at 'sidelægge', 'bortkaste' og 'pointgive'.

[/quote]

Jeps og så er det skønne jo at sproget er levende og at fremmed ord bliver almindelige danske ord.
tappe er vel et godt gammelt ord på dansk og brugen at tappe mana er vel ikke så forskellig fra at tappe vin,(dreje en tap eller dreje et kort).
trash er godt på vej ind i sproget. Omend det danske ord skrot ofte har samme betydning.
og score er det vel efterhånden svært at få noget barn til at fatte IKKE er et almindeligt dansk ord.

Personligt tror jeg at det sværeste er at blive gode venner med danske udtryk, når man først har vænnet sig til engelske
for i overstående eksempel kunne man vel godt sige dreje, skrotte og få point. Jeg ville bare aldrig selv gøre det . Så hellere lære folk et par fremmedord mere
Image
Jesper Amstrup
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 189
Joined: Tue Dec 12, 2006 12:23 am
Location: Frederikshavn

Re: Spilterminologi

Post by Jesper Amstrup »

jondifool wrote:Så hellere lære folk et par fremmedord mere
Enig, men mine forældre og svigerforældre på 65+ er ikke så sikre ;)
Post Reply