"Merchants & Marauders"

Her kan alle med en lille designer i maven diskutere alt omkring brætspilsdesign.
Marcussen
250+ indlæg
250+ indlæg
Indlæg: 270
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 9:04 am
Kontakt:

Indlægaf Marcussen » tors nov 09, 2006 11:53 pm

Jesper skrev:Supersejt - produktionsomkostningerne må være astronomiske - I skal vel ude og plyndre nogen skibe for at få råd til det hele...

Marcussen skrev:Et lille sneak peak på en af vores skibe til spillet :)

http://www.boardgamegeek.com/thread/134328

Og som altid skal i være meget velkommene til at lægge en hilsen i tråden... Vi skal jo have lidt synlighed nu da Blackbeard kan pre-orders :twisted:


hehe, ja - de er langt over hvad der er sund fornuft :)

Men vi ville ikke gå på kompromis... Og derfor bliver spillet formeentlig et af de bedste med det tema :)

Og tak til Andrea :)

Brugeravatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Indlæg: 12293
Tilmeldt: ons apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass, Twilight Struggle, Diplomacy, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam
Geografisk sted: 2900
Kontakt:

Indlægaf Frouvne » lør nov 11, 2006 4:07 pm

Det forlyder, at nogle af vores brugere har spiltestet Merchants & Marauders. Må vi høre om jeres førstehåndsindtryk? :D
frouvne, administrator

Billede

Brugeravatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Indlæg: 7894
Tilmeldt: tors jun 22, 2006 11:40 am
Geografisk sted: Taastrup

Indlægaf Stony » lør nov 11, 2006 5:26 pm

Samlet set var det en ganske positiv spil-oplevelse. Temaet og spillet hænger helt klart sammen, og er ikke bare trukket nedover.

Spillet er - som du nok allerede har fundet ud af - et piratspil. Eller handelsspil hvis det er den vej du vælger. For du bestemmer selv om du vil gå i flæsket på de andre skibe, eller om du "bare" vil sejle rundt, og tjene penge på at købe og sælge som mulighederne viser sig. Begge dele kan være rentable. Pirateri er nok mest rentabelt, og kan samtidig stække dine modstandere, men det er også det mest risikobetonede. Ifølge folkene bag spillet, er der gået flest sejre til handelsfolk, men at der generelt også er flest der vælger at være handelsfolk. Måske det kunne afhjælpes lidt, ved at gøre et par kaptajner mere oplagte krigsfolk, som kan begå sig i pirat-regi. Hver spiller starter nemlig med en kaptajn der er tilfældigt trukket, og han/hun har så nogle evner der kan være mere eller mindre velegnede til handel og/eller pirateri.

Der bliver slået en del terninger, og de første par spil vil man ofte komme i tvivl om hvad det er man nu skal checke imod når man gør ditten og datten. Men allerede i løbet af spillet var der en del af tingene der blev ophøjet til almen viden.

Turene går rimelig hurtigt, og man foretager til en vis udstrækning sine handlinger samtidig, så spillet flyder rimelig godt. Det er kun når der er kamp, at man oplever at sidde med hænderne i skødet i længere tid ad gangen.

Når det er sagt, så har jeg selv et par personlige anker, idet spil med en del terninger ikke sædvanligvis ligger i min favoritgruppe af spil. Nu er terninger ikke bare terninger, og aftenens spiloplevelse er langtfra det værste jeg har prøvet med terninger. Det er bestemt mere end et terningespil.

Spillet fremstår næsten færdigt. Der var blot et enkelt ankepunkt som jeg gerne så der blev gjort noget ved. Spillet kan godt risikere at trække ud, så en mekanisme som afslutter spillet, selv om man ikke har opnået sejrsbetingelserne vil være en velkommen tilføjelse. Nogle spil har jeg ikke noget imod tager tid, men dette spil vil jeg umiddelbart placere i den lettere ende af skalaen. Det er fin underholdning i sig selv, men det skal bare helst være overstået indenfor en overskuelig tid. Lidt ligesom diverse terningespil kan være hyggelige. Men de vil hurtigt miste charmen, hvis man ved at de tager fem timer at spille. Spillet her har ikke den dybde der - efter min mening - skal til for at retfærdiggøre at skulle afsætte en masse tid til det. Men det var såvidt jeg forstod også en af deres målsætninger, at det helst skulle kunne spilles på under tre timer. Det kneb så for os, da vi ikke var specielt dus med reglerne, og der var en del regelopslag undervejs, hvilket ikke er ualmindeligt for et første spil, så en del af det problem vil formodentligvis afhjælpe sig selv, efterhånden som man kan de forskellige dele i hovedet, eller i det mindste har en spiller med som kan slynge svarene ud uden at skulle slå det op. (Vi spillede det som om vi lige havde købt spillet og læst reglerne. Vi måtte selv finde de fornødne svar)

Dertil var der et par situationer som jeg ikke var helt tilfreds med, hvilket vi også kommenterede da vi efterfølgende forsøgte at give lidt feedback. NPC skibene var forholdsvis statiske. De bevægede sig ikke ret meget. Og et af dem stod udfor min hjemhavn, hvilket næsten berøvede mig muligheden for at udnytte nogle af de "rumors" jeg havde tilegnet mig. (rumors er noget man kan tilegne sig, som potentielt kan give dig nogle nemme penge)
Som følge deraf, kunne jeg godt tænke mig at skibene blev mere bevægelige, så de også rørte på sig selv om de ikke nødvendigvis var på jagt efter en pirat. Så KAN skibet komme til at ligge ud for din hjemhavn, men den behøver ikke blive liggende hele spillet, som det igår var tilfældet med den engelske fregat der lå ud for min hjemhavn fra tur fire og hele spillet ud. (og vi nåede vel en cirka 40 ture)

Dertil kom jeg i en situation, hvor jeg fik en ny kaptajn, som startede i et område hvor jeg var isoleret, da de omkringliggende områder var belejrede af pirater. Når jeg kigger på situationen, kan jeg godt regne ud, at det vil ikke være noget der sker særlig ofte, men at det sker en gang i mellem er stadig en gang for meget, hvis man har mulighed for at forhindre det, så jeg foreslog at man eventuelt fik to kaptajner at vælge imellem. Og nu hvor jeg har sovet på det, kunne det alternativt være at hver kaptajn bare burde have to hjemhavne at vælge imellem inden han/hun bliver sat i spil.

Endelig var jeg en anelse lunken på handelssystemet, men det er som i så mange andre tilfælde en afvejning af hvad man vil have. Nogle gode enkle mekanismer/regler eller et realistisk system, og det er sikkert fint som det er. Det er bare som tidligere nævnt ikke rigtig min kop te, at der er for store tilfældighedsfaktorer, og man kan godt klappe i hænderne, hvis man går ind i en havn med et skib der kan laste fire-fem kort, og man trækker fire kort af samme type (hvilket gør dem meget billige) og så kan sejle til nabohavne, og sælge dem med tårnhøj profit, fordi lige den vare er efterspurgt. Der ville jeg måske have valgt at kigge på en lidt anden tilgang til handelssystemet, som ikke er ligeså tilfældigt. Men det er en afvejning som så meget andet, og det er ikke mit spil. :D

Så det var et par små anker, som jeg gerne så der blev taget hånd om inden spillet bliver sendt i trykken.

Som sagt, så følte jeg mig fint underholdt, og jeg kunne kun spotte et par enkelte ridser i lakken. Jeg har umiddelbart givet spillet et syv-tal på BGG, men det har potentialet til at stige. Især hvis nogle af de sidste ridser i lakken bliver rettet op.

Brugeravatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Indlæg: 12293
Tilmeldt: ons apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass, Twilight Struggle, Diplomacy, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam
Geografisk sted: 2900
Kontakt:

Indlægaf Frouvne » søn nov 12, 2006 12:43 pm

Det lyder mægtig interessant. Har du nogen idé om hvorvidt de kan nå og har tænkt sig at overveje disse og andre ændringer?
frouvne, administrator

Billede

Brugeravatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Indlæg: 7894
Tilmeldt: tors jun 22, 2006 11:40 am
Geografisk sted: Taastrup

Indlægaf Stony » søn nov 12, 2006 1:58 pm

Der er vist stadig ændringer i støbeskeen, men det er vist mest i størrelsesordenen "afpudsninger".

Efter at have sovet lidt på mit eget indlæg, så må jeg nok medgive at handels-systemet har sin berettigelse. Det er ikke helt realistisk, men det passer et eller andet sted fint ind i spillets opbygning, at man kan score nogle hurtige gevinster, for man kan også hurtigt miste det hele igen. Man kan så diskutere hvorvidt dette skal være så tilfældigt, hvem der får de rigtig gode handler. Men alle har i hvert fald muligheden for at lave en hurtig god handel.

Marcussen
250+ indlæg
250+ indlæg
Indlæg: 270
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 9:04 am
Kontakt:

Indlægaf Marcussen » søn nov 12, 2006 9:52 pm

Hejsa...

Tak for spillet i fredags. Jeg hyggede mig ganske meget selvom jeg fik tæsk :D

Hvad handelssystemet angår må man sige det er en smagssag - det er noget af det vi har fået allermest ros for.

Det lyder mægtig interessant. Har du nogen idé om hvorvidt de kan nå og har tænkt sig at overveje disse og andre ændringer?


Noget af det vil vi bestemt arbejde på - det var et MEGET givene spil vi havde, så stor tal til jer alle tre.

På baggrund af spillet i fredags har vi givet NPC delen en overhaling, og med stor success (vi har testet det 3 gange siden :D). Vi har gjort sådan så flåde skibe og pirater ikke længere er så stationærer. Det blev klart i fredags hvorfor det kan være et problem hvis de ikke er lidt mere i bevægelse. Vi er meget vilde med den ændrig.

Så endnu engang tak! :)

Vores regler skulle meget gerne være klar til offentlig skue inden for et par uger. Men indtil da er der en lille smagsprøve her:

http://www.bloodlinegames.com/preview.pdf
http://www.bloodlinegames.com/captains.pdf

Brugeravatar
Kanzler
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Indlæg: 2500
Tilmeldt: man maj 01, 2006 12:22 am
Geografisk sted: Smørum

Indlægaf Kanzler » søn nov 12, 2006 11:50 pm

Fra min side også en lille kommentar til spillet. Stony har jo i det store hele gennemgået spillet, så her er så mine meninger.

Handels-systemet synes jeg fungerer rigtig godt. Det er rigtigt at der er et heldelement indblandet, men det synes jeg egentlig ikke gør noget. Og så synes jeg egentlig også det giver mening hvis man tænker udbud og efterspørgsel. Hvis der er 5 tons tønder med rom i havnen, så er det klart at priserne er lavere end, hvis der kun var 1 ton osv.. Samtidig kan jeg også godt lide at de forskellige havne hele tiden ændrer deres udbud og efterspørgsel. Det gør i hvert fald at det ikke bliver fast rutefart mellem 2 havne, men man bliver tvunget til at sejle af forskellige ruter, med samtidig risiko for at komme i farvand med ubehagelige pirater.

Det glæder mig at høre at I har revurderet NPC systemet, da jeg ligesom Stony synes det var lidt for statisk. Glæder mig afgjort til at prøve spillet igen med de nye regler.

Stony har ligeledes et forslag med fordelingen af kaptajnerne der tiltaler mig. F.eks. at man får 2 kaptajnkort og så vælger den ene. Det giver trods alt en smule indflydelse på om man skal være pirat eller købmand, da nogle kaptajner er bedst til det ene og andre til det andet..

Lay-Out'et på spillet er helt i top! Man kommer helt sikkert i piratstemning og kortet over det caribiske hav er virkelig en fryd for øjet. Kort og counters var stadigvæk udprint fra en standardprinter, men når først de rigtige kort er med kan det kun blive rigtig godt!
( Jeg var i øvrigt inde og se på Blackbeard og på deres kort, og vil afgjort mene at Jeres landkort er det flotteste og mest stemnings-sættende! )

Det er afgjort et spil jeg meget gerne vil prøve igen, især med de rettelser der allerede er blevet gjort, og hvis længden på spillet ikke bliver alt for lang, så er det et spil jeg kan forestille mig at spille mange gange i fremtiden

:D

MVH Den kamplystne pirat :twisted:

Brugeravatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Indlæg: 7894
Tilmeldt: tors jun 22, 2006 11:40 am
Geografisk sted: Taastrup

Indlægaf Stony » man nov 13, 2006 12:05 am

Marcussen skrev:Hvad handelssystemet angår må man sige det er en smagssag - det er noget af det vi har fået allermest ros for.
Ja ja. Som jeg sagde på spil-aftenen, og også længere oppe i mine øvrige indlæg, så er det en afvejning af realisme kontra enkle regler. Det er som regel svært at få noget der sætter hovedet på sømmet i begge afdelinger, og jeg trak også en anelse i land, da jeg spekulerede lidt mere over det, for da det er et spil hvor man kan miste alt på et øjeblik, er det ikke uvæsentligt at man hele tiden har en følelse af at kunne komme op igen i en fart. Man skal bare have en smule held, og så har man landet et par gode handler og er kørende. Så kan man få et spil hvor det både går op og ned og op igen. Og uanset hvordan jeg føler omkring handelssystemet, så kan man ikke tage den force fra det, at det er utroligt enkelt. Og det er altid et plus.

Det er dejligt at høre, at I har fået et godt udbytte af aftenen. Jeg tror også vi hyggede os alle tre. Det virkede også som om I har gjort jer en masse tanker på en række punkter omkring spillet, og jeg er glad for at vi har kunne bidrage lidt med yderligere stof til eftertanke. De mere dynamiske NPC'ere tror jeg vil kunne bidrage til et endnu mere livligt spil.

Jeg håber ikke mit første indlæg kom til at lyde alt for kritisk? Jeg formoder bare at det var med den vinkel, at vi skulle prøve spillet af, og hvis du stiller mig spørgsmålet om det er et spil jeg kunne finde på at købe, vil jeg uden at tøve svare ja. (Men som så meget andet, kommer det også an på prisen. Jeg håber I kommer med et produkt, der også kan konkurrere på det aspekt.)

Marcussen
250+ indlæg
250+ indlæg
Indlæg: 270
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 9:04 am
Kontakt:

Indlægaf Marcussen » man nov 13, 2006 12:22 am

Hvad pris angår så bliver det ikke et billigt spil er jeg bange for. Men det vil kunne konkurrere med spil i samme i samme genre. Jeg tror (ved ikke da det ikke er mit område og det ikke er afgjort endnu) men den danske butikspris vil nok være omkring 450-500,-

Mht. at trække to kaptajner - så er det jo noget folk selv meget let kan gøre i deres spilgruppe.

Men hvis i er friske er det jo ikke utænkeligt at vi kan spille en anden gang :cool:

Brugeravatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Indlæg: 7894
Tilmeldt: tors jun 22, 2006 11:40 am
Geografisk sted: Taastrup

Indlægaf Stony » man nov 13, 2006 11:36 am

Jeg spekulerede på.... Hvis I gerne vil undgå problemet med tre skibe på een gang i samme slag, så kunne følgende tilgang måske være en mulighed. ...og det er så endnu engang et sted hvor man går på kompomis med realismen, for at holde reglerne enkle... :)
Hvis to skibe begge vælger at springe på det samme offer (enten via blockade eller succesfuld scouting), skal de begge holde en hånd frem, hvor de enten har en wooden cube i eller ej. Hvis de har en wooden cube, ønsker de at springe på offeret med det samme. Hvis de ikke har en cube, vælger de at lurepasse. Man kan så få tre resultater:
- Begge angriber med det samme
- En angriber og en lurepasser
- Begge lurepasser.

Hvis begge angriber, finder man ud af hvem der kommer først ved et eller andet check. Når den første kamp er overstået, kan toeren så vælge at angribe den tilbageværende eller ej. (Måske skal der lægges et check ind for det passive skib, såfremt der i kampen er nogen der forsøger at flygte.)
Hvis kun en angriber, er det ligetil. Kampen afvikles, og den anden kan så vælge at angribe bagefter eller kan vælge at afstå fra det.
Hvis begge spillere lurepasser, slipper skibet væk.

Det er bare et forslag, som eventuelt kan spare jer for hovedpinen omkring tre samtidige skibe i et slag. Man skal så "bare" lige have sat den løkke på, som håndterer flugt, for det vil være mærkeligt om et skib formår at flygte fra et andet, men så stadig bliver automatisk fanget af det skib der valgte at lurepasse.

(Jeg håber det gav mening?)

Marcussen
250+ indlæg
250+ indlæg
Indlæg: 270
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 9:04 am
Kontakt:

Indlægaf Marcussen » man nov 13, 2006 12:32 pm

Det gav bestemt mening. Jeg er ikke sikker på at vi nødvendigvis vil undgå multi-combat. Men ideen er ret sjov, og kan muligvis implementeres som en måde at afgøre hvem der skal vælge mål først.

Ser lige på det.

Marcussen
250+ indlæg
250+ indlæg
Indlæg: 270
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 9:04 am
Kontakt:

Indlægaf Marcussen » fre nov 17, 2006 8:45 pm

Mangler en eller to spillere i morgen! http://www.germangames.dk/Forum/viewtopic.php?t=585

Kom frisk :D

Brugeravatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Indlæg: 7894
Tilmeldt: tors jun 22, 2006 11:40 am
Geografisk sted: Taastrup

Indlægaf Stony » tors jan 04, 2007 8:52 pm

Hvordan skrider projektet frem? Og har I overvejet en pre-ordering, hvor folk der bestiller forud for udgivelse til gengæld kan hente lidt rabat? Det burde kunne give lidt penge i den slunkne kasse straks efter at spillet er kommet ud af trykken.

Marcussen
250+ indlæg
250+ indlæg
Indlæg: 270
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 9:04 am
Kontakt:

Indlægaf Marcussen » tors jan 04, 2007 10:32 pm

Det skrider stille og roligt frem. Vi er i sidste phase nu med korrektur, layout, forhandlinger osv.

Så mangler det at jeg skal godkende designet på frigatten, og så har jeg 70.000 plastik skibe 2 måneder senere :D

Sygt nok...

Brugeravatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Indlæg: 3628
Tilmeldt: man maj 01, 2006 9:11 am
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf Jens_Hoppe » man jan 29, 2007 10:46 pm

Så er der nyt fra M&M drengene:

http://www.boardgamegeek.com/thread/148794

:)
What are you, like 80?
Senest købt: Pavlov's House, Root, Terraforming Mars: Prelude, Ganz Schön clever


Tilbage til "Designerforum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst