Arche Opti Mix eller Ark

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Tobias
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 857
Joined: Mon May 01, 2006 7:24 am
Location: Lynge

Arche Opti Mix eller Ark

Post by Tobias »

Noah og hans familie skal pakke Arken inden syndfloden.
Men at pakke verdens største skib med dyr og proviant kan godt være problematisk.
Kødædere kan ikke vare sammen med planteædere, dyr fra kolde egne kan ikke opstaldes med dyr fra varme lande og provianten skal opbevares selvstændigt.
Oven i det skal vægten fordeles, så skibet ikke kæntre.
Det er problematikken i dette kortspil af Doris & Frank, der blandt andet også står bag spil som Ursuppe.

Alle kort i spillet er prydet med dyr eller proviant, samt en række informationer om dyrets masse, spisevaner, opholdsklima og en egenskab, som beskriver dyret.
Spille arealet er udgjort af en række kabiner, der kan indeholde 3 dyr. Flere kabiner kan åbnes undervejs men det koster victory point.
I toppen af kabinerne placeres et kort, som afbilleder Arkens bov og en slagside skala.
Når det er ens tur kan man enten trække nye dyr fra bunken eller indsætte, et dyr man har på hånden, i en af de eksisterende kabiner.
Det er så her man skal tage højde for alle parametrene for de forskellige dyr. Ingen store kødædere i samme kabine som planteædere, Ingen dyr fra kolde egne sammen med dyr fra tropperne osv.
Dette puslespil er spilles mekanisme, som godt kan være svært under første spil.
Hver gang et dyr er placeret, skal skibets ”slagside skala” justeres alt afhængigt af, i hvilken side dyret placeres og dets masse.
Hvis placeringen kan få skibet til at vippe kan dyret ikke indsættes!
Hver gang man indsætter et dyr modtager man et point, som svarer til dets egenskab. Ved spillets slutning tælles, hvem der har majoritet i hvilken egenskaber, som belønnes med point.
Slutrunden opstår når 3. regn kort, som er blevet lagt ind i bunken med dyr, bliver trukket tilfældigt.

Komponenter:
De typiske tyske komponenter bestående af kort og små træ figurer i klare farver, som kan skelnes fra hinanden.
Det der gør disse komponenter specielle er illustrationer på kortene.
Det er den klassiske streg, som er set før i ursuppe, urland og Frank’s Zoo, der afbilleder de forskellige dyr i en enkel komisk tegneserie streg.

Skalerer:
Spillet virker fint, hvad enten det er med 3,4 eller 5 spillere, men det kan godt trække lidt ud mellem turene de første par spil, hvor alle prøver, at gennemskue systemet.
Ligeledes kan spillet blive en anelse for langt, hvis man er 3 spillere i forhold til spil værdien.

Brainburner:
Spillet er ikke specielt brainburner, men de mange parametre man skal tage hensyn til, kan godt virke lidt overrumplende i starten.

Kompleksitet:
Dette spil virker uoverskueligt og indviklet første gang man prøver det grundet de mange forbehold man skal tage hver gang man indsætter et nyt dyr. Men når man først får gennemskuet det (jeg kan anbefale playeraids), giver regler og undtagelser faktisk mening.
Efter et par runder, hvor reglerne falder på plads, begynder mekanikken i kortspillet, at lyse igennem og det viser sig, at være et godt og innovativt kortspil.

Konfrontation:
I Ark kører man stor set hvert sit løb. Der er ikke de store muligheder for, at genere hinanden (I hvert fald ikke bevidst) men man har mulighed for en smule taktisk point manipulation om end meget begrænset.

Held:
Som stor set alle andre kortspil, hvor man trækker kort, er udfaldet styret af held.
Trækker man et dyr man kan lægge ned, skabe en kombination med eller trækker man point kortet. Det kan have store konsekvenser for ens placering.

Der er ikke den store spiller interaktion i selve Ark opbygningen, men man har mulighed for, at påvirke hinandens point ved placering af "egenskab point" og derved have en taktisk mulighed for, at ændre point fordelingen.
Jeg forstiller mig ikke, at Arche opti mix, er et af de spil, som vil blive spillet oftest, men på grund af layoutet af kortplaceringen på bordet, får spillet også en vis brætspilsagtig følelse, der gør, at jeg sagtens vil kunne forslå spillet en gang imellem, frem for et andet.
Archi opti mix har en hyggelig følelse over sig og så er det sjovt, at se hvilke dyr der ikke kunne komme med på grund af pladsmangel.
Nu ved vi, hvorfor der ikke lever enhjørninger mere!

Del vurdering (1-4):
Komponenter: 3
Skalerer: 3
Brainburner: 2
Kompleksitet: 3
Konfrontation: 2
Held: moderat
Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Arche Opti Mix eller Ark

Post by Andrea »

Man skal absolut ikke lade sig narre af de nuttede dyretegninger...
Jeg plejer at sammenligne det her spil med det offentlige system, når det er værst: det er et rigtigt "nej, det må du ikke"-spil! Vildt frustrerende første gang, man spiller det! :o
Af samme grund er det heller ikke superlet at introducere over for andre - især over for ikke-gamere, som let kan blive lidt grønne i hovedet, når man forklarer alle undtagelserne i spillet.

Jeg kan bedst lide det med tre eller fire spillere, men hvis man også har udvidelseskortet med i decket, så er det en god idé at tage en række kort (tilfældigt trukket) fra inden spillet, så det ikke trækker så lang tid ud.
User avatar
Tina
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 192
Joined: Sat Jan 27, 2007 1:52 am
Location: Valby

Re: Arche Opti Mix eller Ark

Post by Tina »

Meget enig i det I begge skriver. Jeg vil dog lige tilføje at det er min erfaring at alle (læs non-gamers) kan relatere sig til spillet, hvorfor det bliver lettere at introducere. - Jeg ved ikke hvorfor, men det virker som om, at folk har lettere ved at relatere til spil med dyr... Nogen der kan svare på det :?: :?: :?:
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Arche Opti Mix eller Ark

Post by Andrea »

Tina wrote:Meget enig i det I begge skriver. Jeg vil dog lige tilføje at det er min erfaring at alle (læs non-gamers) kan relatere sig til spillet, hvorfor det bliver lettere at introducere. - Jeg ved ikke hvorfor, men det virker som om, at folk har lettere ved at relatere til spil med dyr... Nogen der kan svare på det :?: :?: :?:
Jeg tror, det er de nuttede tegninger - folk er lidt mere tilgivende overfor spillet, når de samtidig kan udbryde "nååååårh - se lige det her kære pindsvin!" :lol:
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Arche Opti Mix eller Ark

Post by Helle »

Jeg var meget lidt begejstret for spillet, selvom tegningerne var meget søde.

Jeg synes, at det var frustrerende. Jeg fangede sådan set rimeligt hurtigt reglerne og undtagelser, men sad det meste af tiden med en oplevelse af at være låst fast og ikke rigtigt kunne handle ret meget ... jeg vandt det første og hidtil eneste spil ... alligevel var det ikke en specielt rar oplevelse, selvom selskabet mm var godt.

Min oplevelse var således, at uheld faktisk kan komme til at præge spillet. Jeg har egentlig ikke noget i mod at sidde dårligt i spil eller at tabe, men jeg bryder mig ikke om, når det føles som om, man ikke muligheder har - og sådan var det helt klart med Ark. Måske er der strategier, der ville mindste betydningen af de kort man sidder med på hånden, jeg kan dog ikke lige komme på hvilke ....
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Arche Opti Mix eller Ark

Post by Andrea »

Helle wrote: Jeg synes, at det var frustrerende. Jeg fangede sådan set rimeligt hurtigt reglerne og undtagelser, men sad det meste af tiden med en oplevelse af at være låst fast og ikke rigtigt kunne handle ret meget ...
Enig - det er vildt frustrerende første gang, man spiller det.
Om det er så fordi, man er forberedt på det, at det ikke føles så slemt anden gang - det skal jeg ikke kunne sige - men ja, det er ret irriterende første gang.
Min oplevelse var således, at uheld faktisk kan komme til at præge spillet.
Det tager jeg så til gengæld lettere på, eftersom mange af de spil, jeg foretrækker, har en vis heldfaktor (terningekast, eventkort og lign.)
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Arche Opti Mix eller Ark

Post by Larsine »

Jeg synes også Ark er et ret nuttet spil, og jeg synes også det er OK som spil. Men jeg har stadig svært ved at finde en strategi som virker. Mest af alt synes jeg man er alt for afhængig af de kort man får (i forhold til andre kortspil).

Jeg var dog så begejstret for spillet, at jeg købte udviddelsen. Men jeg bryder mig faktisk ikke om udviddelsen. For det først er nogle af tegningerne af andre tegnere, og dernæst kan man ikke bruge oversigtskortene, da der nu er et andet antal af hver type dyr. Faktisk synes jeg kun at udviddelsen gør spillet længere, uden at gøre det bedre.

Lars
Post Reply