Battlelore

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Tobias
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 857
Joined: Mon May 01, 2006 7:24 am
Location: Lynge

Battlelore

Post by Tobias »

Battlelore er det 4. i rækken af 2-personers krigsspil, som benytter Richards Borgs mekanik, der er kendt fra bl.a. Commands & Colors: Ancients (C&C).
Det blev første gang brugt i Battlecry fra 2000 og er siden hen brugt i Memoir '44 og C&C: Ancients.
Her er den card-driven spille mekanik og de specielle terninger, stor set forblevet uændret, hvorimod den historiske periode, og dermed de enheder, som udgør spillet, det vekslende fra gang til gang.
Denne gang forgår spillet i en fantasy verden, hvor mænd og dværge kæmper side om side mod Gobliner og edderkopper. Et tema, som har været længe ventet af mange C&C fans og derfor også har været udsat for et stort pres af de mange forventninger.

Spillet består af en række scenarier, som beskriver to hæres udgangspunkt på en slagmark.
Denne opstilling af plastik figurer, sætter man så op på brætspillet, der består af heksagoner. Man tilføjer yderligere diverse landskab heksagoner, som kan bruges til skjul, fordele i kamp og forhindringer.
Selve pladen er delt op i 3 sektioner, der deler pladen op i venstre side, midtsektionen og højre side.
Slaget udkæmpes således, at spillerne på tur, spiller et kort fra hånden, som beskriver et antal enheder, som må rykke og i hvilken side af brættet.
Man må efter endt tur trække et nyt Command Card fra en ubrugt bunke, så antallet af kort på hånden er konstant.
Nogle kort giver kun en bestemt type enhed (f.eks. kavaleri) lov til at rykke mens andre kort driver alle enheder i en klynge frem.
Reglerne for kamp er lige så enkle og udføres med specielle terninger, der indikerer om hvorvidt den pågældende enhed rammer, hvad den angriber, slår huller i luften eller måske driver modstanderen på flugt.
Dette system er enkelt, nemt at lære og hurtig at afvikle uden for mange modifikationer, der kræver at man slår op i reglerne konstant.
Man kan ikke kalde det specielt innovativt, men det virker!
Denne gang har Richard Borg tilføjet et par ekstra regler, så spillet skiller sig ud fra sine forgængere i rækken af spil bygget på mekanismerne fra C&C.
Den væsentligste del af dette, er indførslen af et krigsråd.
Hver spiller har et krigsråd, som kan bestå af en række personer, på forskellige ”levels”.
I nogle af scenerierne er de fastlagt og i andre kan man helt lave sit eget krigsråd bestående af enten en kriger, tyv, troldmand eller præst i levels fra 1-6.
Krigsrådets funktion er at støtte slagene på slagmarken med trylleformularer, egenskaber og snilde.
Dette gøres med en ny type kort, Lore Cards, der kan aktiveres af Lore tokens, som man indsamler efter hver tur eller ved udfaldet af specielle terningkast.
Således kan man pludselig overraskes af en vel placeret fireball kastet af troldmanden, døde enheder der bliver genoplivet af præsten og andre nederdrægtigheder, som oftest tvinger en til at ændre taktik.
Krigsrådets levels er med til at bestemme, hvor effektive trylleformularer og egenskaber er, og hvis en fra krigsrådet har et level på minimum tre, må han/hun yderligere placere en speciel bygning på brættet hørende til den person.
Dette kan f.eks. være Healing pools for præsten, hemmelige passager for tyven eller træningslejre for krigeren.
Alt dette er med til at fremme varianter af hvert scenario, så spilleværdien øges væsentligt.
Det giver også spillet lidt mere kaos, da det godt kan være svært at forudsige diverse udfald af kampene på forhånd. Dog uden af være for ødelæggende!

Komponenter:
Battlelore er et af de spil, som man åbner, for så at sidde i lang tid og nyde komponenterne.
Spilleplade og diverse landskab tiles er af solidt pap, alle figurer er lavet pænt med mange detaljer (alle er stort set venstrehåndet?) og selve regel bogen er virkelig en bog, og ikke et hæfte.
Den ekstremt flot og gengivet med masser af farvefotos af eksempler, så man ikke behøver at lade sig skræmme af regel bogens tykkelse… 79 sider!!!
Man er ikke i tvivl om, at man får udbytte for pengene, selvom spillet ligger i den høje ende.

Brainburner:
Der er ikke meget ved Battlelore, som kan udløse en nedsmeltning af hjernen, når det gælder beslutninger. Under hver tur må man fortage en række valg når det gælder offensiv eller defensiv, aktivering af enheder osv men det er næppe noget, som kræver voldsom fordybelse.

Kompleksitet:
Det ville være synd at sige, at Battlelore er et kompliceret wargame, hvilket man måske godt kunne komme til at tro når man ser regel bogen.
Men man kommer hurtigt igennem reglerne da meget af pladsen bliver brugt på at illustrere eksemplerne i flotte farve fotos.
Desuden er der hjælpe kort til alle situationer, der måtte opstå i spillet, som kan bruges de første gange man spiller det.

Konfrontation:
Det var vist nok ideen med spillet.

Held:
Der er mange faktorer som er held baseret i Battlelore: Terning kast, tilfældige trylleformularer og manøvre kortene.
Men det er spillets natur, og det, som er med til, at gøre det sjovt og genanvendeligt.
Hvis man vil have et realistisk krigsspil, findes der mange andre som er knap så heldbaseret.

Battlelore er et ganske underholdende spil, som er let at gå til og spilles hurtigt.
Det er tilpas varieret til, at man kan spille det en hel aften, hvor man skifter side og ser, om man kan gøre det bedre end modspilleren.
Battlelores mekanismer er set før, og derfor er Battlelores store fordel temaet, som har været længe ventet af mange spillere overalt.
Hvis man elsker fantasy og små figurer vil man med sikkerhed få meget ud af spillet, hvorimod de historiske interesseret nok ville få mere ud af, at vælge et af de andre i serien.
Det er et godt spil til en aften, hvor man ikke ønsker et tungt spil men der imod et ukompliceret sjovt spil, hvor taktiske manøvrer tæller lige så meget som det held, der ligger i terningerne.


Del Vurdering (1-4)
Komponenter: 4
Skalerer: -
Brainburner: 1
Kompleksitet: 2
Konfrontation: 4
Held: Meget
Image
Post Reply