Citadel

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Tobias
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 857
Joined: Mon May 01, 2006 7:24 am
Location: Lynge

Citadel

Post by Tobias »

Bruno Faidutti står bag dette lille kortspil, hvor det gælder om, at bygge en række bygning for det guld man tjener undervejs.
Hver runde vælger spillerne en rolle fra kortene og tjener derved guld til at bygge eller forhindre de andre spillere i det samme.
Rollerne udgøres af konge, lejemorder, warlords og meget andet, der hver med sine egenskaber påvirker spillets gang.

Spillet er delt op i tre faser, hvor den første fase bruges til, at vælge en rolle ud fra de tilgængelige roller.
Første spiller tager kortene med rollerne og vælger en uden at de andre spillere ser hvilken. Derefter vælger spilleren til venstre for ham en rolle osv, indtil alle spillere har en rolle.
Derefter går fase to i gang, hvor en given rækkefølge aktivere en rolles egenskaber og ved samme lejlighed afslører, hvilken spiller der har den.
Nogle roller sørger for udbytte af ens distrikter i form af guld, nogle stjæler andres guld, andre myrder en person og derved forhindre spilleren i at tages han/hendes tur.
Alle rollerne er lavet sådan, at de alle kan gribe ind i hinandens egenskaber og der ligger derfor meget taktik i, at vælge den rigtige rolle ud fra, hvad man tror de andre har. Derved er bluff og spiller interaktion niveauet også højt.
I sidste fase må spillerne med guld købe nye bygninger. Prisen på bygningen afhænger af, hvad bygningen er værd i point og om bygningen giver eventuelle bonuser til spilleren.
Når en spiller bygger sin 8. bygning slutter spillet og alle tæller op, hvor mange point de får i alt for deres bygninger.
Vinderen er den med flest point.

Komponenter:
Spillets komponenter er over gennemsnittet, udelukkende på grund af illustrationerne på kortene.
Guldmønterne ligner til forveksling halspastiller men hvorvidt de fungere på ondt i halsen må være op til hver enkel.

Skalerer:
Spillet skulle skalere mellem 2 og 7 spillere. Desværre bliver spillet alt for langt og tilfældigt, hvis man er over 5 spillere og det er netop to af de egenskaber jeg vægter meget højt.
På grund af dets spilletid er det godt, som opvarmning eller afslutning på en spille aften. Men forøges Citadels’ spilletid væsentligt mister det denne funktion og bliver et helaftensspil, hvilket jeg mener, at det ikke er solidt nok til.

Brainburner:
Der er en del bluff i spillet, og så er det vigtigt, at prøve, at regne ud, hvilke andre roller de andre spillere har taget.
Dette er dog ikke nok til, at frembringe en kraftig hovedpine… Det skulle da lige være for de øl, som skylles ned undervejs.

Kompleksitet:
Spillet er nemt, og man kan begynde, at spille Citadel samtidigt med, at man læser reglerne op.

Konfrontation:
Hver gang en spiller afslører sin rolle kan det have stor effekt på de andre spilleres tur. En nøje valgt rolle kan helt spolere turen for en anden, hvilket automatisk tænder en vis hævntørst og derved konfrontations niveauet i spillet.

Held:
Når det gælder om, at forudse de andre spilleres træk, indtræder der også en form for held i spillet. Det kan diskuteres om det var held eller godt forudset, på lige linie med, om det er held, hvis en anden spiller overser en stor mulighed i et spil.
Ud over det, trækkes der kort i spillet (bygninger), hvilket jo også er med til at hæve held faktoren.

Citadel er et sjovt lille spil, som læner sig meget op af Beer & Prezle genren.
Der er god mulighed for, at stikke hinanden ned, håne og hoverer overfor ens modspillere når man hævner tidligere aggressioner.
Jeg vil ikke anbefale spillet til mere end 5 spillere. Dette må i midlertidigt komme an på en prøve da jeg har hørt om mange, som godt kan lide det med mange spillere.
Holder man sig mellem 2-5 er det et anstændigt spil med en vis underholdningsværdi.


Del Vurdering (1-4)
Komponenter: 3
Skalerer: 3
Brainburner: 2
Kompleksitet: 1
Konfrontation: 4
Held: Moderat
Last edited by Tobias on Sat May 31, 2008 9:58 am, edited 1 time in total.
Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Citadel

Post by Andrea »

Jeg er enig i, at det ikke egner sig særlig godt til mere end fem spillere - til gengæld var jeg ikke så begejstret for det som topersoners spil (og så lige en sidekommentar: på BGG findes der et par solitaireversioner, som faktisk fungerer ok).

Mht. held så er det ikke noget, jeg har i det spil. Jeg er mange gange blevet myrdet i det spil, fordi den spiller, der har valgt snigmorderen, ville myrde en af de andre spillere! Af samme grund plejer jeg ofte at tage snigmorderen for at undgå at blive myrdet i den runde - og ikke fordi jeg har intensioner om at slå en bestemt person ihjel i den runde.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Citadel

Post by Larsine »

Indtil sidste Viking-Con havde jeg kun spillet Citadels som 3-5 personeres spil, og fandt det ekstremt frustrerende. Ofte blev jeg nemlig snigmyrdet eller frarøvet mine penge, selvom det ikke var mig spillerne gik efter, og selvom jeg slet ikke var i nærheden af at klare mig godt.

Men på Viking-Con prøvede jeg det så som 2 personeres spil. Det viste sig at det var langt mere taktisk end jeg havde forventet, og man kunne lige pludselig optimere sine chancer for overlevelse. Selv hvis man blev snigmyrdet, så havde man trods alt stadig den anden rolle tilbage, så man blev ikke hægtet fuldstændigt af.

Jeg vil gerne spille Citadels som 3-7 personer, men faktisk aller helst som 2 personers spil.

Lars
User avatar
Black Sea
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 439
Joined: Thu May 04, 2006 8:32 pm
Favoritspil: Ave Caesar
Bohnanza + Erweiterung
Location: 2400 NV

Re: Citadel

Post by Black Sea »

Jeg er helt enig med Larsine. Spillet er afgjort bedst som 2-spiller. Ikke mindst fordi bluff-elementet spiller meget mere ind, da begge ved, hvilke to roller, der mangler, når man får bunken i hånden...
User avatar
christianbuus
10+ indlæg
10+ indlæg
Posts: 10
Joined: Sat Aug 24, 2013 11:45 am
Favoritspil: Dominion, Roborally, Citadels, Castles of Burgundy, Twilight Imperium

Re: Citadel

Post by christianbuus »

Jeg er ganske uenig i at det egner sig bedst med 5 personer og derunder. 7 er det optimale antal IMHO. Hvis spillet bliver for langt, er det fordi spillerne ikke er nok involverede / for uinteresserede. Spilleren med konge-brikken bør pace spillet til et anstændigt tempo. Hvis man alligevel synes det tager for lang tid (vi plejer som regel at kunne klare et 7-personers spil på lidt under én time) så tager man bare og udskifter the Warlord med Diplomaten (fra udvidelsen).
Mht assassin/witch, så er det laangt fra umuligt at vinde et spil selvom man bliver myrdet fx de 2 første runder (omend noget vanskeligt =)). Det handler jo om at vælge de personer man mindst tror bliver slået ihjel, eller selv vælge assassin/witch når chancen byder sig! =). Det er interaktionen og bluffet der skaber spillet - Citadels er et spil jeg tror bliver alt for undervurderet!
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Citadel

Post by Mik »

Krediteret som spiltester i reglerne, kan jeg sige at spiller fungerer fint med alle antal spillere.
Men til gengæld fungerer det ikke lige godt med alle SLAGS spillere.
Visse typer forstår ikke spillet, og dem skal man holde sig fra.
Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Citadel

Post by Larsine »

Problemet er såmænd ikke når kongen skal kalde rollerne, det er når spillerne skal vælge rollerne, og der har Michael nok ret i at det kommer meget an på hvem man spiller med.
Post Reply