Die Säulen der erde eller Pillars of the Earth

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Tobias
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 857
Joined: Mon May 01, 2006 7:24 am
Location: Lynge

Die Säulen der erde eller Pillars of the Earth

Post by Tobias »

Best selleren ”Jordens Søjler” af Ken Follett sætter rammerne om dette spil fra Kosmos, hvor det for spillerne, gælder om at komme med det største bidrag når de sammen bygger en storslået katedral.
Die Säulen der erde er et ressource management spil i tysk stil, der spilles over seks runder, hvor spillerne skal styrer økonomi, arbejdere og ressourcer.

Spillet kører som sagt over 6 runder, hvor hver runde er delt op i tre faser.
Første runde er en køberunde, hvor spillerne på skift har mulighed for, at købe håndværkere for guld eller administrerer deres 12 arbejdere i arbejde i skoven, stenbruddet eller grusgraven.
Her vil de senere høste ressourcer, der kan omsættes til victory point i form af bidrag til katedralen.
Når alle spillere har købt hvad de ville og placeret deres arbejdere, går spillet over i anden fase.

Hver spiller har tre mestre håndværkere, som kan aktivere en række handlinger ud fra, hvor de er placeres på spillebrættet.
På brættet er der 13 felter, hvor disse mestre placeres. Hvert felt udløser en begivenhed, der f. eks kan være handel på marked, beskyttelse af kongen for skatter, gratis specialiserede håndværkere, indtægter fra møllen og meget andet.
Tre af disse felter er og så skoven, stenbruddet og grusgraven, hvor ens arbejdere høster ressourcer.
Start spilleren trækker en tilfældigt mester fra en pose, hvor alle mestre er blandet, som ejeren får lov til at placere, på et af de 13 felter mod at betale 7 guldstykker. Den næste trækkes med muligheden for indsættelse mod 6 guldstykker osv. Dette gentages indtil, der ikke er flere mestre.
Hvis man ikke havde råd eller lyst til at betale får man muligheden for, at placere ens mestre gratis til sidst, men da vil de attraktive felter allerede være taget.
Dette slutter fase to og spillet går til sin tredje fase.
Nu afvikles de 13 felter, hvor ens mestre er placeret i kronologisk rækkefølge.
Det sidste felt er selve bebyggelsen af katedralen, hvor man kan omsætte sine ressourcer eller guld til victory points ved hjælp af ens håndværkere.
Derefter placeres nye håndværkere og ressource kort på pladen og en ny runde kan begynde.
Efter den 6. runde afsluttes spillet og den med flest victory points vinder spillet.

Komponenter:
Komponenterne til Die Säulen der erde er i en klasse for sig selv.
Kortene er flotte med håndtegnet illustrationer og træ brikkerne solide.
Men hvad der virkelig gør spillet til en perle er spillepladen. Intuitiv opbygget og et flot håndmalet maleri, som forstiller byggepladsen og området omkring, hvor en masse detaljer er med til, at levere en fin fornemmelse for temaet.
Selve æsken, som spillet leveres i er yderst fornuftigt inddelt med rum, så alle komponenter ligger sikkert og fast.
Der er endda zip poser inkluderet!

Skalerer:
Die Säulen der erde er et af de spil, som skalerer næsten perfekt. Der er ikke nogle modifikationer, neutrale spillere eller balance problemer, som gør, at spillet kan spilles med lidt god vilje.
Det eneste, som er forskelligt fra et multiplayer spil er, at der ikke helt er samme pres for, at få de gode kort inden andre spillere da man næsten altid er garanteret et godt kort. Dette bevirker, at der bliver mindre forskel mellem spillernes point. Men så meget mere kamp, bliver der så om, at få det mest optimale ud af runderne.

Brainburner:
Spillet kan spilles på flere niveauer når det gælder afbrændte hjerneceller.
Man kan altid gå efter de store sikre point, som ligger lige for eller man kan kaste sig ud i en større opgave med at udregne, hver eneste mulighed i hvert træk, så man vælger det træk, som giver det ene point mere end de andre muligheder.

Kompleksitet:
Reglerne til spillet skulle være tilforladelige for den garvede spiller (kræver lidt mere for en newbie) og når først, man er i gang, giver meget af forløbet sig selv takkede være den overskuelige spilleplade.

Konfrontation:
Spillets konfrontations grad er mere af den indirekte slags, hvor man må gøre op med sig selv, hvad der bedst kan betale sig, at hive mange point hjem eller gå efter færre point men derved også begrænse en modspillers point.
Da der er mange muligheder for hver runde vil det næsten altid lykkedes en spiller, at få noget godt ud af runden. Dette bliver dog svære jo flere spillere man er.

Held:
Spillet er blevet kritiseret for, at være meget held baseret i ”Mester placeringsfasen”, hvor det kan være meget vigtigt, at få lov til at placere først. Men som jeg ser det, er det ikke nødvendigvis held, da man jo også skal betale for denne ret, hvilket betyder, at man bliver nød til at tage det med i overvejelserne runden før, for at have guld nok.
Hvad hjælper det, at blive trukket først, når ens guld beholdning gør, at man bliver sidste spiller?

Die Säulen der erde er et af de spil, som jeg var sikker på, at jeg skulle eje efter første spil.
Spillet var dynamisk og involverende fra første runde.
Hele tiden måtte man bruge sine taktiske evner når ens strategier blev umuliggjort af de andre spillere, som ligeledes gik efter de bedste handler.
Ligeledes gav hver runde en masse muligheder, der blev begrænset af ens midler, for at opnå de mest optimale forhold.
Selve temaet syndes langt mere håndgribeligt end de fleste andre tyske spil og spilletiden på 2 timer er den helt rigtige længde.
Dette er et spil, som vil blive spillet mange gange!



Del Vurdering (1-4)
Komponenter: 4
Skalerer: 3
Brainburner: 3
Kompleksitet: 3
Konfrontation: 2
Held: Lidt
Image
Post Reply