Eufrat & Tigris

Her har man som bruger mulighed for at anmelde spil
Brugeravatar
Tobias
500+ indlæg
500+ indlæg
Indlæg: 857
Tilmeldt: man maj 01, 2006 7:24 am
Geografisk sted: Lynge

Eufrat & Tigris

Indlægaf Tobias » fre maj 30, 2008 11:58 pm

I Eufrat & Tigris gælder det for spillerne, at skulle skabe en by i det frodige land tæt på floderne Eufrat & Tigris i Mesopotamien.
Spillerne sætter ledere ind i bystyret i form af konger, præster, handelsmænd og landbrugsministre, der bakkes op af folket, der arbejder indenfor det pågældende erhverv.
Det er uundgåeligt, at der vil opstå kriser når flere ledere hier efter den samme post eller mindre riger smelter sammen og 2 fraktioner af samme slags pludselig må kæmpe om posten.
Det er temaet, som Knizia har kogt ned til et meget elegant og snedigt udtænkt brætspil med en fin brik placerings mekanisme.
Eufrat & Tigris er på mange måder en klassiker som fortjener sin 2. plads, over bedste spil, på BoardgameGeek.
Spillet er lavet af Reiner Knizia, som må siges, at være den ukronede konge af tyskespil, og som bl.a. står bag en række af nogle af de bedste spil, indenfor genren, så som RA, Taj Mahal og Samurai.

Hver spiller har en træbrik med en leder inden for de fire før omtalte erhverv. Disse leder kan så placeres op ad nogle stationære templer, som er på spillepladen.
Spilleren har ligeledes 6 befolknings brikker, som man trækker vilkårligt fra hovedbeholdningen.
Hver gang det er ens tur har man to aktioner. Man kan placere en leder eller befolkningsbrik eller en kombination.
Hver gang spilleren placerer en befolkningsstøtte (brik i samme farve som lederen) får han/hun et point i samme farve.
Derved er det muligt at få point i fire forskellige farver.
Man trækker efter endt tur befolkning brikker fra hovedbeholdningen, så man kommer op på 6 brikker igen.
Man har ikke flere point end i den farve, som man har mindst af, og det gælder derfor om, at balancere sine point på en jævn måde.
Undervejs kan der opstå konflikter, som også er en måde, at opnå point på.
Hvis en spiller indsætter en leder i en farve, som der allerede er en af, i det rige, opstår der en intern konflikt.
Den med de fleste præster, der støtter op om en, vinder kampen og bliver i kongeriget.
Dette gøres ved at tælle præsterne, som ligger op til den pågældende leder, og derefter støtte med flere fra ens beholdning, hvis det er muligt.
Den anden konflikt, der kan opstå, er en ekstern konflikt, hvor to riger smelter sammen på grund af by udvidelse.
Pludselig kan der være op til flere af samme slags ledere i samme kongerige og hver leder må nu kæmpe for sin plads i riget.
Dette udføres ved at tælle op, hvor mange befolkningsbrikker i samme farve, der befinder sig i de respektive oprindelige riger. Den med flest støtter vinder kampen og fordriver leder som støtter.
Begge konflikter giver mulighed for at påvirke resultatet med befolkningsbrikker, som man har på hånden.
På de stationære templer i starten, er der placeret en lille skat, som fungere som joker point.
For at få disse skatte skal to stationære templer forbindes med befolkningsbrikker og skatten går så til den spiller, som har en handelsmand i riget.
Derudover har man mulighed for, at bygge monumenter, som kan bygges hvis man er i stand til, at lægge en kvadrat af fire ensfarvet befolkningsbrikker.
Disse monumenter giver automatisk 2 point i hver sin farver for hver tur, forudsagt at man har ledere af samme farve i det rige.
Spillet slutter når der ikke er flere befolkningsbrikker i hovedbeholdningen eller, at der kun er 2 skatte tilbage.

Komponenter:
Der er ikke kredset for detaljerne i komponenter til gengæld får man et yderst virksomt spil på alle måder.
Træklodser, som point og ledere. Tyk pap som spille plade og befolkningsbrikker. Selv en stofpose så man kan trække befolkningsbrikker, uden at kikke.
Smukt i sin enkle måde.

Skalerer:
Spillet kan spilles mellem 2-4 spillere.
Men som to personers spil, syntes jeg, at det halter lidt. Man får sjældent brug for at spille det helt færdigt da en af spillerne ofte bliver fejet af banden i midtspillet.
Til gengæld er det godt med 3 og 4 spillere, hvor det næsten er to forskellige strategier, som tæller.
Spiller man fire spillere bliver det meget konfrontations spil, hvorimod mindre antal belønner opbygning og monumenter.

Brainburner:
Indtil man har spillet E&T et par gange, kan det godt være lidt svært, at overskue pladen og derved opnå de bedste træk.
Men efter det, går hver runde hurtigt og uden for meget betænksomhed.

Kompleksitet:
Nogle finder dette spil forholdsvis komplekst men det solide tema, hjælper med at overskueligegøre reglerne, hvilket hjælper meget for indlæringen.
Det mest komplicerede i spillet er point fordelingen, hvor mange nok finder den unødig kompleks. Men det er en af de mekanismer, som er med til at fremme spillets kvaliteter, og føles ganske enkel når man har vænnet sig til den.

Konfrontation:
Det smukke ved E&T, at der plads til både at spille konfrontation og passivt spil. Man kan udbygge sit kongerige og opbygge en god infrastruktur eller man kan prøve, at isolere sig og prøve, at vinde ved at få et konstant point flow op og køre. Faktisk syntes jeg, at spillet virker bedst, når spillerne spiller med forskellige strategier.

Held:
Held fylder rimelig meget i E&T men det føles aldrig, som om man er styret af det. Man kan gribe spillet an på en anden måde, hvis man pludselig står og mangler point i en bestemt farve og derved bliver det en del at spillet, hvor man må tilpasse sit spil efter ens brikker.

Det er et enkelt spil med nogle stilrene mekanismer og et forståeligt tema, som gør dette spil til et af de bedste spil jeg har prøvet.
Der findes mange varianter af, hvordan man kan gribe spillet an på rent stilmæssigt, hvor en’ stil ikke belønnes frem for en anden.
Dette er med til at give et meget balanceret spil med en høj replay value, hvor det belønnes, at kunne læse de andres teknikker.
Held faktoren er rimelig høj i spillet men det bliver kompenseret ved, at man selv er med til at styrer spillets forløb og kan ændre taktik, hvis man ikke har de brikker man skal bruge.
Jeg kan kun give spillet mine varmeste anbefalinger. Det er et fremragende og spændende spil, som jeg nok aldrig bliver træt af at spille.


Del Vurdering (1-4)
Komponenter: 2
Skalerer: 3
Brainburner: 2
Kompleksitet: 2
Konfrontation: 3
Held: Moderat
Billede

Tilbage til "Anmeldelser"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst