GermanGames.dk

Er solospil noget I bruger tid og kræfter på eller trækker computerspillene eller opvasken mere, hvis der ikke er nogen at spille med?

Jeg må tilstå, at det ikke siger mig ret meget. Det sociale aspekt er vigtigt ved brætspil, og jeg foretrækker klart at spille pc/konsol, hvis det skal være alene.

Jeg bruger solospil på to måder:

1) Når jeg skal lære nye spil, så synes jeg ofte, at det er nemmere at forstå regler og mekanismer, ved at spille med mig selv.

2) Når jeg ikke lige har nogle andre at spille med, så kan jeg sagtens finde på at spille et kooperativt spil.

Men jeg vil da til hver en tid foretrække at spille med andre.

Gunness wrote:Jeg må tilstå, at det ikke siger mig ret meget. Det sociale aspekt er vigtigt ved brætspil, og jeg foretrækker klart at spille pc/konsol, hvis det skal være alene.

Her må jeg erklære mig enig med Gunness.

Har prøvet at komme i gang med solo spil og prøve solo scenarier af de spil jeg har hvor det er muligt. Men det fanger mig bare ikke, så vil jeg som tidligere nævnt hellere smide et spil på konsollen eller computeren

Har prøvet, men blev ikke fanget. Så hellere et spil på PC eller telefon.

pytman wrote:Har prøvet at komme i gang med solo spil og prøve solo scenarier af de spil jeg har hvor det er muligt. Men det fanger mig bare ikke, så vil jeg som tidligere nævnt hellere smide et spil på konsollen eller computeren

Men det elektroniske udstyr mangler bare, for mig, det der fysiske. Fornemmelsen med at sidde med brikkerne.

Derudover så er jeg af én eller anden grund meget mere afslappet når jeg spiller (solo) brætspil end når jeg spiller computer. Måske er det igen det fysiske som gør det.
Hvis et PC spil ikke har fanget mig på 10 minutter slukker jeg. Et brætspil giver jeg gerne en chance på et par timer før jeg vurderer om det er noget for mig.

Desuden så arbejder jeg med computere hele dagen. Derfor er det også rart at lave noget uden en skærm.

Jeg spiller meget solo. Måske 90-95% af mine spilletimer er solo. Men det er også mere praktisk når man har en travl hverdag med barn. Og derudover er min smag nok lidt for "anderledes" i forhold til at finde nogle at spille med, ihvertfald i og med at jeg ikke bor i én af de store byer. Så er der jo heldigvis solo spil.

Michael_Olsen wrote:[...] Jeg spiller meget solo. Måske 90-95% af mine spilletimer er solo. Men det er også mere praktisk når man har en travl hverdag med barn. Og derudover er min smag nok lidt for "anderledes" i forhold til at finde nogle at spille med, ihvertfald i og med at jeg ikke bor i én af de store byer. Så er der jo heldigvis solo spil.

Det var alligevel en stor procentdel! Hvad er det så du spiller?

Det hænder også at jeg for at lære et spil spiller nogle runder for mig selv. Periodevis kan jeg også finde et mindre solospil såsom Friday, Onirim, Urbion som så bliver spillet nogle gange. Jeg kan også få ideen om, at det kunne være sjovt at prøve at spille et større solospil ... men det løber næsten altid ud i sandet. Nogle få gange er det også lykkedes mig at spille et spil som Agents of Smersh solo og det er jo næsten som at læse en god spændingsroman.

Frouvne wrote:

Michael_Olsen wrote:[...] Jeg spiller meget solo. Måske 90-95% af mine spilletimer er solo. Men det er også mere praktisk når man har en travl hverdag med barn. Og derudover er min smag nok lidt for "anderledes" i forhold til at finde nogle at spille med, ihvertfald i og med at jeg ikke bor i én af de store byer. Så er der jo heldigvis solo spil.

Det var alligevel en stor procentdel! Hvad er det så du spiller?

COIN serien kommer tit på bordet. Du nævner SMERSH som et alternativ til en roman (og jeg kunne selv finde på det af samme grund). Jeg ser COIN serien som et alternativ til faglitteratur. Det giver en fantastisk oplevelse af tidsperioden at sidde og træffe de svære valg, og det giver mig en meget bedre forståelse for hvorfor nogle mennesker har gjort som de nu engang har gjort.

Ambush er nok blandt de mest klassiske solo spil, og det spiller jeg gerne, selvom jeg "sparer" lidt på det : - )

Hmmm, RAF i sidste uge. Ganske afslappende, næsten meditativt. Ikke rigtig nogle svære valg eller strategier, hvilket også kan være rart hvis man bare vil slappe af og/eller have en oplevelse.

Et solo spil Star Fleet Battles fra tid til anden. Solo scenarierne er lidt monotone, men det er stadig et sjovt system.

Og nå ja, så har jeg lige købt ASL og Solitaire ASL udvidelsen, så det er det jeg pusler med for tiden. Der skulle være underholdning nok for en tid. Bevares, lige nu er det mere regellæsning end spil, men næste gang jeg har tid tager jeg et lille spil, det er jeg vist ved at være klar til.

Edit: Og så selvfølgelig Magic Realm med Book of Quests. Det er fantastisk historiefortælling.

Jeg har spillet en del solo. Jeg bruger det til at lære spil, og der er nogle spil som virker bedre solo end med flere. Space Empires 4X er et godt eksempel - det tager temmelig mange timer selv når man er to, og det kommer med en masse solo scenarier. Jeg var så ikke helt tilfreds med dem og lavede min egen variant, som så til gengæld fungerer rigtig fint.

Men der skal nogen tilfældighed ind før det er interessant for mig. Agricola kommer med et solo scenario, som degenerer til en matematisk optimeringsøvelse. Det er ikke underholdende (for mig). Nations er det sidste solo spil som jeg har haft på bordet som gave mig en del gode oplevelser.

Min første tanke var egentlig, at solospil ikke er noget jeg dyrker i nogen særlig grad, men egentlig kan jeg godt se at det er blevet til nogle stykker i tidens løb...

- I "gamle dage" spillede jeg nogle af de dedikerede solospil-krigsspil som fandtes dengang, som f.eks. B-17 og Mosby's Raiders. De var underholdende nok dengang, men er ikke noget jeg vil vende tilbage til. Jeg prøvede B-17 igen for et par år siden, men det fangede mig ikke længere.

- Jeg har altid spillet en del amindelige krigsspil og "krigslignende" spil solo. Scope for mængden af komponenter, setup-tid og den slags, skal dog være meget lav nu, ellers gider jeg ikke (eller har ikke tid). Og det er under alle omstændigheder en relativt sjælden ting nu om dage at jeg sidder og soloer krigsspil.

- Jeg har spillet almindelige euros solo, men mest for at lære dem, så jeg f.eks. bedre var i stand til at give en sammenhængende regelforklaring. Ofte bliver det kun til en runde eller to, inden jeg synes jeg har opnået det jeg kom efter, og pakker spillet sammen igen.

- Jeg har indenfor de sidste par år spillet et par "lette" solospil, som jeg har nydt: Friday og SOS Titanic. De har det til fælles at de reelt er en slags "kabaler med tema", og det kan åbenbart være meget sjovt en gang imellem. De falder dog lidt ved siden af mine normale præferencer for solospil.

Skal jeg generalisere må jeg nemlig sige, at det sjældent er de spil der er designet som solospil, som fanger min interesse. Oftest er det almindelige to-personers krigsspil, eller mekanisk interessante euros som jeg synes er sjovest. Dermed også sagt at jeg ikke spiller solospil for at se om jeg kan "vinde" over spillet, men alene fordi jeg synes det er interessant at se en eller anden form for handling udspille sig for øjnene af mig.


Og ja, normalt når jeg har lyst til at spille noget alene, er det mere oplagt bare at spille noget computerspil...

Bortset fra teenageårene har jeg aldrig rigtig dyrket computerspil, så selve konceptet omkring at spille brætspil solo har overhovedet ikke appelleret til mig.

Det var faktisk kun fordi jeg fik Mage Knight Board Game i julegave for 2 måneder siden, at jeg overhovedet prøvede at kaste mig ud i det. Jeg må sige at det har været en super oplevelse. Jeg har efterhånden spillet det mange gange. Nu mener mange så også at det er det bedste solospil af alle, hvilket jeg gerne tror på, men jeg har da siden købt Nations for også at prøve det solo, hvilket dog ikke er sket endnu.

Det skal dog siges at det tager LANG TID at sætte sig ind i reglerne til Mage Knight - og det tager så ovenikøbet også lang tid at spille solo. De første spil jeg spillede varede nok op imod 5 timer, hvor jeg nu kan presse det ned omkring 3 timer. Til gengæld er det en ret fantastisk spiloplevelse, synes jeg.

Som de fleste andre, så er jeg heller ikke fanget af solo spil, så hellere enten spille på PC eller Yucata.

Har haft mange intentioner om, at ville forsøge mig. Både med hensyn til High Frontier og blokspil så som Napoleons Waterloo 1815, men det er kun endt ved tanken.

Jeg er begyndt at spille en del solospil frem for at sidde foran computeren hvor jeg har spillet en del brætspil på internettet (frem for at se fjernsyn). Det er helt klart meget mere afslappende og fokuseret.

Mest spillede er Snowdonia, som via vejrmekanismen har et rigtig godt solospil, og Suburbia. Men også Onirim, Pax, Gingkopolis, Fleet, Forbidden Island og the Hobbit (Knizias terningespil). Tidligere har jeg spillet en del Friday, men synes det er blevet lidt ensformigt, da der så vidt jeg kan se ikke er mere end én god strategi.
Der skal være noget held i for at skabe variation og undgå at skulle tænke alt for langt frem af gangen, og det skal ikke tage mere end en times tid.

Spil hvor man kun ender med en point-score kræver selvfølgelig at man ikke går alt for meget op i resultatet (og det samme gælder flere spil med robot-spillere, da de sjældent passer særlig godt i sværhedsgrad). Men jeg spiller nu også mere for selve processen.

Rene samarbejdsspil kan man jo altid spille solo, og så kan man få lov at bestemme det hele ind i mellem:)

Postede dette her i "hvad har du spillet idag" tråden, men det passer egentlig bedre her:

Det har knebet gevaldigt med spilaftalerne indtil videre i den måned, så jeg har taget konsekvensen og besluttet mig for at prøve lidt solo gaming.

I udgangspunktet tiltaler konceptet med at spille solospil mig overhovedet ikke. Jeg har heller aldrig været den store computerspiller. Jeg foretrækker at spille spil imod andre mennesker som jeg fysisk sidder overfor. Men det er jo ikke altid lige nemt at arrangere - især ikke når man bor i Helsinge og har tre børn, osv.

Omkring nytår skulle jeg lære Mage Knight Board Game og prøvede derfor solo varianten. Her indså jeg glæden ved solospil. Jeg har fået spillet det spil 20 gange solo og synes at det er fantastisk. Nu skulle det så vise sig at netop det spil nok er det mest velrenommerede solospil overhovedet på BGG, men det gav mig da blod på tanden til at prøve at spille nogle andre spil solo.

Derfor har jeg i denne måned kigget lidt på min spilsamling og har fået prøvet de officielle solovarianter af nogle stykker af dem.

Først prøvede jeg Caverna solo en enkelt gang. Det var en blandet oplevelse. For det første kan det overhovedet ikke måle sig med at spille det imod andre, for det andet har spillet INGEN randomness i setup og når der så heller ikke er nogen kamp om hvor man skal placere sine workers bliver det bare én stor optimeringsøvelse, som kan gentages 100% fra spil til spil. Jeg kan godt se en udfordring i at lave den optimale score her, men umiddelbart tænker jeg at det vil ødelægge spillet med andre mennesker og dér er det 100 gange bedre end solo, så jeg tror ikke at jeg vil spille det spil solo mere.

Nations var næste forsøg. Mere interessant end Caverna pga randomness i setup og fordi din "dummy" modstander også udvikler sig tilfældigt. Sikkert en udmærket måde at lære spillet og kortene at kende på, men samtidig må jeg igen sige at hvor Nations er et fantastisk spil med 3 spillere (eneste jeg har prøvet udover solo), så er det at spille det solo en noget sløj erstatning. Jeg er dog mere tilbøjelig til at prøve dette igen end Caverna solo.

Sidste forsøg var så igår med Thunderstone: Advance. Min primære motivation for at prøve at spille det solo var egentlig at lære spillet lidt bedre at kende så jeg kan give Claus en smule modstand i det. Solo varianten var sådan set hyggelig nok, men spillet bliver meget langt i forhold til hvad det er, synes jeg. Overvejer om jeg også skal prøve den såkaldte "epic" variant.

Alt ialt må jeg nok sige at Caverna, Nations og Thunderstone: Advance alle er spil jeg LANGT hellere vil spille imod andre mennesker end solo. Det siger vel også det hele at jeg kun spillede dem solo én gang hver. Af de tre er det nok mest sandsynligt at Thunderstone: Advance kommer på bordet igen, Nations gør det måske, mens jeg tror at Caverne bliver gemt til multiplayer spil. Samtidig er der ingen af de tre der når Mage Knight til sokkeholderne solo.