GermanGames.dk

Dexterity-spil er en sjov kategori. Tit kan man godt spørge sig selv, om der overhovedet er tale om spil. Men sjovt har det det med at blive! Det første af den type spil mange af os er blevet introduceret for, har sikkert været Mikado. Min undren over hvordan man afgjorde om noget havde rørt sig er på højde med min undren over hvordan man egentlig afgjorde om en var blevet skudt, når man legede krig. Det må have givet anledning til nogle store diskussioner indimellem.

Spil eller ej så er det en kategori, jeg holder meget af. Og det er ofte lettere at lokke folk til at deltage i denne type aktivitet end et egentligt spil, da de ofte er korte og sjove. Der er gjort en del forsøg på at inkorporere mekanismer fra kategorien i spil, hvor der er lidt mere kød på regelsættet, men ikke altid til det bedre. Jeg syntes f.eks. det er en æstetisk nydelse at tage mit eksemplar af Sac Noir frem men ærlig talt er Klodsmajor sjovere. Og endnu en fordel ved denne type spil er, at de ofte kan spilles på tværs af aldersgrænser; ofte er de yngre faktisk mere sikre på hånden end os andre.

Hvad syntes du om denne type spil? Hvilke er dine favoritter? Og er der nogen, der har en god dansk betegnelse for kategorien?

Det er en kategori, jeg sjældent bevæger mig ud i - dex er ikke lige min store styrke

Jeg tror kun, at vi har et enkelt dex-spil, nemlig Dungeon Fighter. Det er dog ganske underholdende, hvis man ikke tager det for mere, end det er.

Et forslag til dansk betegnelse: Behændighedsspil.

Tja nu er dex spil ofte fortrinelige druk spil. Bastardcafe har efterhånden set mange spil looping louie og Bambaleo på den konto.

Personligt ryster jeg så meget på hænderne at da jeg engang testede et aktie/dex spil (af jeppe norsker), hvor den der havde flest aktier i et selvskab skulle stable skrå klodser, da gik testen i vasken, simpelthen fordi alle solgte deres aktier hele tiden bare for at se mig stable klodser og fejle.

Så dex spil er ikke lige mig!

Jeg synes jo pudsigt nok også det skal hedde behændighedsspil :p

Og jeg synes skam at behændighedsspil er lige så meget spil som andre brætspil.
Flere af dem handler jo om mere end behændigheden. Risk-Reward Management er bare en af dem. Et spil som Polarity synes jeg for eksempel både er æstetisk flot og strategisk interessant, samtidig med at det er et behændighedsspil.

Og så er der jo Rampage fra nyere tid, som bare er hysterisk morsomt.

Tror det mest populære Behændigshedsspil vi har derhjemme er "Kaj og Andrea på spilopper", et sjovt spil som vores børn har det sjovt med. Det kan også spilles ved sociale lejligheder og formentlig også ganske morsomt kombineret sammen med alkohol.

I hver tur får man en opgave enten noget motorisk eller verbalt, men det kræver en vis form for "hold tungen lige i munden".

Ellers er der jo de klassiske "Twister" og "Klodsmajor", men igen er de sjovest ved en af ovenstående situationer.

Dexterity-spil er ikke lige mig. Jo, jeg har prøvet et par stykker som var meget sjove (vi spiller stadig en gang imellem Caveman Curling i KBK, hvis vi føler os specielt fjollede), men dexterity-elementet er ikke ligefrem det der primært tiltrækker mig ved brætspil.

Det jeg spil jeg har prøvet, hvor jeg var tættest på at føle at jeg spillede et "rigtigt" spil, må være Crokinole (hvor Stony havde sit eksemplar med på Djengis-Con for et par år siden).

Jeg ville også betegne Via Appia som et behændighedsspil og det var da ganske underholdende.

men forholdene kan også give spil et behændighedselement. at spille through the desert i toget fra Göteborg til københavn på et alt for lille bord hvor der lige nøjagtig er så mange bumb og opbræmsninger til at gøre det spændende. for bare at komme med et eksempel.

Ascending Empires er jo ikke et fuldblods behændighedsspil, men lige dét element giver altså spillet et gevaldigt løft. Og det er helt fint, at man kan kompensere for sine manglende behændighed ved at være taktisk - og omvendt. Super spil.
Men ellers opfatter jeg det mest som en genre, der inviterer til rendyrket spas - og det skal der så afgjort også være plads til

netsapiens wrote:Jeg synes jo pudsigt nok også det skal hedde behændighedsspil :p

Og jeg synes skam at behændighedsspil er lige så meget spil som andre brætspil.
Flere af dem handler jo om mere end behændigheden. Risk-Reward Management er bare en af dem. Et spil som Polarity synes jeg for eksempel både er æstetisk flot og strategisk interessant, samtidig med at det er et behændighedsspil.

Og så er der jo Rampage fra nyere tid, som bare er hysterisk morsomt.

Jeg plejer at kalde det 'færdighedsspil', fordi det langt hen ad vejen handler om færdigheder som kan opøves. Behændighed ville jeg aldrig have kommet i tanke om ... Men man kan jo vænne sig til meget især hvis de er bedre.

Ordet behændighedsspil får mig umiddelbart til at tænke på "Finger-Flicking-Games" som f.eks. Elchfest, Carabande eller Crokinole, som jeg alle tre synes er skide skægge til en afveksling, specielt når man får en rigtig AP-spiller til at deltage

Men på den anden side så har jeg lidt svært ved at sidestille dem med "rigtige" brætspil. Dog ikek mere svært end at jeg stadig logger mine spil af ovenstående på BGG.

De er alle tre inkluderet på BGG, lige som bob, billard og en mængde andre behændighedsspil. Men hvis billard kan inkluderes som et spil på BGG, hvad så med bordfodbold, bordtennis, petanque (eller indendørs varianten cross boule) eller bowling? Hvornår er det ikke længere et brætspil? Kan brættet godt være på størrelse med en sportshal, og man bevægersig fysisk rundt på brættet, og kæmper fysisk om at erobre brikkerne?

Andrea wrote:Et forslag til dansk betegnelse: Behændighedsspil.

Det er jo heldigvis det de hedder allerede

Forstår ikke helt holdningen fra Frouvne og Larsine.
Der kan muligvis være en del puslespil imellem, men Carabande, Billard, Golf og Fodbold er naturligvis "spil".

Og for eksempel Kapitan Wackelpudding og Cairo er på alle måde "ægte" brætspil.

Mik wrote:Billiard

Billiard er på dansk tusind billioner (1.000.000.000.000.000).
Billard er på dansk et spil med kugler (baller) der stødes med en lang stok (kø) på et rektangulært bord betrukket med grønt klæde.

Jeg har intet imod behændighedsspil, men du får mig aldrig til at inkludere mine golfspil, fordboldspil eller cykelture (solitaire-behændighedsspil?) i min statistik for spillede spil.

Jeg har forresten for nyligt sat Rampage på min ønskeliste, er ser frem til at prøve det.

Gunness wrote:Ascending Empires er jo ikke et fuldblods behændighedsspil, men lige dét element giver altså spillet et gevaldigt løft. Og det er helt fint, at man kan kompensere for sine manglende behændighed ved at være taktisk - og omvendt. Super spil.
Men ellers opfatter jeg det mest som en genre, der inviterer til rendyrket spas - og det skal der så afgjort også være plads til

Nej, måske ikke fuldblods. Til gengæld syntes jeg, at det formår at inkorporere behændighedsdelen på en relevant måde, så det føles som om tingene hænger fint sammen. Jeg er ikke kommet til at spille Ascending Empires særlig mange gange formentlig fordi jeg forud havde fået fingrene i Catacombs, der er en dungeon crawl, hvor man styrer sine helte og skyder med dem ved at knipse diske. Det har været det spil, jeg har valgt, når jeg skulle introducere nogle til et spil i denne genre, hvor behændighed blot er en del-mekanik.

Catacombs ser da meget interessant ud. Mon det var muligt at det kom med på Djengis Con?