Hvem spiller du med?

Her stilles hver uge et nyt tema til diskussion. Kom og deltag i debatten!
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 12661
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 8 times
Been thanked: 15 times
Contact:

Hvem spiller du med?

Post by Frouvne » Mon Oct 16, 2017 7:46 am

Hvem spiller du med? Brætspilsgruppe, familie, børnene, kone/kæreste, kollegaer ... ? Hvad betyder det i.f.t. hvad du får spillet for meget/lidt af?
frouvne, administrator

Image

User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1268
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 3 times
Been thanked: 3 times
Contact:

Re: Hvem spiller du med?

Post by Goblen » Mon Oct 16, 2017 8:03 am

Har tre "grupper" jeg spiller med :-)

1. Familien. Her spiller vi alt hvad vi kan finde på. Om det er masser af terninger eller tunge worker placementspil så er vi på. Interessen er nok størst for mine sønner og jeg. Den yngste datter er dog også glad for to-personers spil - især spil som Hanamikoji og Patchwork. Den eneste type spil de ikke er så meget til er coop-spil, undtagelsen her er Mansions of Madness 2nd edition.

2. Brætspilsgruppen. Hver torsdag spiller vi, og her er det typisk euro-games der er på bordet. Som en af gruppemedlemmerne sagde "vi spiller primært spil med vrede gamle mænd på coveret af æsken". Engang imellem får jeg lov til at medbringe nogle af de spil jeg også er glad for, og så står den på Ameritrash.

3. Frivilligt arbejde. Spiller en del med udsatte børn, tidligere misbrugere og ældre kræftramte mænd. Her er spillene af den lettere type som kan overskues, eksempelvis Kingdomino, Lanterns, Hey! That's my Fish o.l. Selvom spillene ikke er så tunge, så er det mega fedt.

User avatar
Neumann
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 180
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Favoritspil: *
Agricola
At the Gates of Loyang
Ra
Location: Roskilde
Has thanked: 2 times
Been thanked: 1 time

Re: Hvem spiller du med?

Post by Neumann » Mon Oct 16, 2017 7:31 pm

Det kan gøres kort: Jeg spiller med min datter på 16, for min kone og min søn på 14 gider ikke :(

En gang imellem kan vi tigge os til et 3-mandsspil med sønnen, men ellers er det bare den fastkørte 2-mandsgruppe.

Jeg har ikke rigtig tid til en gruppe, og fandt egentlig de gamle marathonnætter med et eller andet 7-timersspil ret anstrengende og hovepinefremkaldende. Alle røg ganske vist dengang, men jeg er blevet gladere og gladere for min nattesøvn sidenhen.

Vi har ikke organiserede spillecafeer i nærheden, så det bliver nok i familien foreløbig. Kiggede ellers på det lokale arrangement af International Tabletop Day i år, men selv det virkede ret larmende og kaotisk. Måske kigger jeg ind til Nordic Game Day i november.

User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Hvem spiller du med?

Post by Larsine » Tue Oct 17, 2017 2:35 pm

Jeg har to faste grupper jeg spiller med, og så det løse.

Hver onsdag mødes Larna, Eik, Laban, Michael, Jens og jeg hjemme hos mig, og spiller fra 20 til ca. 24. Nogle kommer meget regelmæssigt, medens andre kun dukker op ca. hver anden gang, eller først omkring 21.30.

Den første fredag i hver måned mødes jeg med præsten Morten, pædagogen Henrik, socialarbejderen Rune og guldsmeden Martin. Martin er begyndt at falde lidt af på den, til gengæld er Mortens søn Paul begyndt at spille med. Vi mødes næsten altid i præstgården fra kl. 20 og indtil ca. 2.

Derudover spiller familien nogen gange, og i sommerhuset bliver der altid spillet meget, ligesom jeg jævnligt deltager i diverse prototypedage/aftner med andre designere.

User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1355
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 11 times
Been thanked: 6 times

Re: Hvem spiller du med?

Post by Jonezy » Fri Oct 20, 2017 2:29 pm

Takket være det her herlige forum har jeg fået etableret 2 relativ faste spilgrupper, hvor vi mødes et par gange om måneden. Desuden spiller jeg også på mere ustabil basis med en masse andre også her fra forummet, hvilket som regel opstår mere spontant. Det er her det mest seriøse bliver spillet.

Jeg spiller rigtig mange gateway/fillers i den lette ende med kæresten og vores ikke-brætspillende vennekreds, så derfor har jeg efterhånden en ret stor del af samlingen, som er sådanne spil.

De sidste som jeg spiller meget med er min mere thrashy gruppe, som ikke er brugere her på forummet og som jeg har mødt igennem en gammel arbejdskollega, men den er meget ustabil og der kan gå måneder imellem. Dog bor een af gutterne her i Taastrup, så vi mødes faktisk ret ofte en hverdags aften og thrasher et heller andet (mest noget CMoN terninge fjol...).
Image

- WTF Leicester...!?! :D

User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 12661
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 8 times
Been thanked: 15 times
Contact:

Re: Hvem spiller du med?

Post by Frouvne » Fri Oct 20, 2017 3:02 pm

Primært spiller jeg en gang om ugen med min spilgruppe. Periodevist er der en del aflysninger, men mon ikke vi kan snige os op på et gennemsnit på tre spilgange om måneden. I denne spilgruppe syntes jeg, der er stor åbenhed overfor at prøve det meste mindst en gang. Ofte er tingene ikke kommet på bordet mere end den ene gang - ikke fordi viljen ikke har været til det, men simpelthen fordi der har været så stor kø af uspillede spil. Jeg syntes, vi er blevet bedre til at spille nogle af spillene et par ekstra gange. Til gengæld er vi også blevet mere snakkesagelige på vores gamle dage, så det hænder jævnligt, at vi kun når et enkelt spil.

Min kone og jeg spiller ikke særlig meget for tiden og når det sker, er det oftest spil, vi har spillet mange gange før.

Min datter er på absolut første stadie i sin spiludvikling, så der bliver leget mere med spillene, end der bliver spillet. Men vi er på vej. Denne prægning af den nye generation forsøger jeg at prioriterer og introducerer da også løbende min børnehavebørn for mere lødige alternativer til de spil, de ellers har mulighed for at prøve.

En sjælden gang byder der sig andre muligheder bl.a. via kontakter her fra forum - men det bliver alt i alt til for lidt.
frouvne, administrator

Image

User avatar
strato
50+ indlæg
50+ indlæg
Posts: 88
Joined: Sun May 15, 2016 12:36 pm
Favoritspil: Tash-Kalar, Titan, 7 Wonders Duel, Mage Wars, Rococo, Polis, Scythe
Location: Søborg
Has thanked: 0
Been thanked: 0
Contact:

Re: Hvem spiller du med?

Post by strato » Thu Oct 26, 2017 4:52 pm

0. Solo: Jeg spiller mange solo spil. Prøver gerne nye PnP af når der er tid til det. Det er ikke lige så sjovt som at spille med andre, men det er sjovere end at spille på BGA.

1. Børnene: mine 2 yngste er super flinke med kort, pap og terninger. Vi spiller gerne lette, små, transportable spil hvad enten under morgenmaden eller ventetid på balletskole m.m. Det kunne f.eks. være årstidsbetonet så i disse uger er det Zombie Dice, Monsterland, Munchkin Bites o.lign. Mens andre hits er spil som Uno, Lost Cities, Patchwork, Jaipiur, Spidmonster, Hanabi, Bohnanza m.fl.
Den mellemste på 13 kan af og til lokkes til at tæve mig i Alchemists, 7 Wonders Duel, Doctor Who eller andre af spillene fra hendes egne hylder. Til forskel fra når vi spiller hele familien er vi her 3 der (næsten) altid er friske på at lære nye spil.

2. Hele familien: Vi spiller gerne 1 eller 2 spil i weekenden. På ferie ture pakkes kendis spillene med, og glemmer jeg Catan har vi måtte investere i et nyt. Fælles betegnelsen er noget alle kender, kan være med til - og er glade for at spille. Det indsnævrer udvalget drastisk men er altid hyggeligt. Gode eksempler på den samling er Splendor, Settlers/Catan (i mange udgaver), Codenames, Machi Koro, Love Letter - og nyeste hit fra ferien er Thurn & Taxis (selvom man kun kan være 4 her). Fruen på gården og undertegnede har et særskilt backgammon regnskab der går helt tilbage til 1997 som af og til genbesøges med stor fornøjelse, specielt for hende da jeg trods mange muligheder, er håbløst bagefter på point...

3. Brætspillegruppen: Vi mødes om torsdagen... 1 - 3 torsdage om måneden når det går godt hvor vi ihærdigt prøver at kæmpe os igennem alverdens Kickstartere og tilbud som bare faldt ned i kælderen hos een af os. Det er gerne i den lidt tungere ende, men også gerne noget der kan nås på 3-4 timer. Gruppen har eksisteret i mange år, omend der har været lidt udskiftning på pladserne er der flere der trofast holder ved. Vi mødes som regel mindst 3 personer men har også aftener hvor vi kan sætte et fuldt hold til Scythe med udvidelser.

4. Arbejde: Jeg er priviligeret at have flere brætspillene kollegaer der af og til gerne vil mødes i vores, dertil indrettede - brætspille kælder! Der er indkøbt 2 håndfulde entry level party games (Citadels, Codenames, 7 Wonders, Werewolf, Timeline o.lign.) men vi spiller også gerne en Kickstarter eller en medbragt klassiker der hjemmefra. Kadencen er dog ikke så ofte - måske 1 gang om måneden eller så. Det er en god investering: (slå mig for bullshit-bingo buzzwords) men det højner den sociale kapital mindst ligeså meget som at gå i byen og drikke sig i hegnet, og det er tilmed billigere og lettere for logistikken dagen efter ;-)

Udover de ovenstående synes jeg også det er værd at nævne de gode tilbagevendende årlige begivenheder som jeg, når det lykkes mig at være med - får både nye spille venner men også lærer en hulens masse nye (eller gamle) spil: Viking-Con, Djengis Con, Hareskovs spilfestival, brætspil på biblioteket 1-2 gange årligt o.s.v.

Er der noget, ud over Risk og Danmarks Spillet - man kan spille for meget af?? :D

Listen af for lidt spillede spil er dem jeg ejer der er under 1/4 af mit H-index, mest nævneværdige nok dem der simpelthen tager for lang tid at spille men som jeg stadig synes er fantastiske: Titan, Diplomacy o.lign.

Post Reply