Indlæg nummer 100.000

Her kan du læse mere om nye spil på lager, tilbud, nye beskrivelser på siden og meget mere.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14882
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 555 times
Been thanked: 799 times
Contact:

Indlæg nummer 100.000

Post by Frouvne »

Efter godt og vel 15 år runder vi indlæg nummer 100.000 her på forum. Dem der har været med fra begyndelsen kan huske, at forum oprindeligt var en lille ting, der opstod som et supplement til det der på daværende tidspunkt var den primære del af hjemmesiden, der handlede om salg af brætspil. GermanGames opstod nemlig oprindeligt for at gøre denne genre af spil lettere tilgængelige for danskerne. I takt med at hobbyen voksede sig markant større herhjemme, nåede vi på et tidspunkt til en skillevej, hvor vi valgte salgsdelen fra, da brætspil efterhånden var blevet langt lettere tilgængelige her i landet. Og i takt med at efterspørgslen voksede voksede vores arbejdsbyrde også i en grad, der ikke stod mål med vores ambition om at det var en lille bi-beskæftigelse. Forum voksede dog videre i de første år herefter og var både et online mødested, hvor man kunne diskutere sin hobby men også et sted, hvor man havde mulighed for at finde ligesindede man kunne spille med i den fysiske verden. Der var arrangementer på Østerbro og siden i Valby Kulturhus, der var mange private initiativer og mange af os fandt også nye spillevenner ad denne vej. Siden dannede forum rammen for køb og salg af brugte spil. I takt med at hobbyen er vokset må jeg også erkende, at størstedelen af aktiviteten har søgt andre veje særligt til de mange fora på Facebook. Jeg har de seneste par år gentagne gange overvejet om det var ved at være tid til at lukke dette forum ned. Mentalt har jeg flere gange udskudt beslutningen til forum rundede de 100.000 indlæg. Med den dalende aktivitet har målet hele tiden rykket sig fremad. Men nu er det altså blevet indhentet. I praksis har jeg ikke tænkt mig at lukke det ned nu og her. Jeg vil fortsat skrive her, så længe jeg syntes det er sjovt. Men hvis ikke der indenfor den kommende tid opstår nogle modstrømninger, der puster lidt mere liv i forum tænker jeg, at jeg nu er kommet et skridt nærmere til at være klar til at tage konsekvensen af erkendelsen af, at det har haft sin tid.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5235
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 627 times
Been thanked: 703 times

Re: Indlæg nummer 100.000

Post by Gunness »

Tillykke med de mange indlæg! Det er jo lidt af en milepæl - og det er sjovt at have været med, om ikke fra starten, så i hvert fald fra ret tidligt :) Det var min vej ind i hobbyen allerede omkring 2007, og jeg er glad for at fået muligheden til at lege med på både Østerbro og i Valby.

Det er tydeligt for enhver, at aktivitetsniveauet er faldet en del. Jeg kører selv et phpBB-forum, og trafikken er bare rykket andetsteds. Især BGG og Papsnak på Facebook må formodes at være løbet med meget af opmærksomheden for brætspil. Jeg bruger især tid (og for mange penge) i Kickstartergruppen samme steds. Men jeg bryder mig ikke meget om BGG som debatsted - der er *virkelig* ikke højt til loftet, og Papsnaks udfordring er, at gruppen gerne vil rumme alt fra Rummikub til Twilight Imperium. Og at Facebooks opbygning bare gør debatten til en rodet omgang.
Så på den måde håber jeg, at GG overlever lidt endnu. Men indrømmet, det er sjovest at skrive, når der er flere med.

Du er jo ubetinget topscorer i antal indlæg (13473!), så jeg kan godt forstå, hvis metaltrætheden viser sig lidt ind imellem :)
Bestilt: Leviathan Wilds, Deep Regrets, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World
Seneste: Through Ice & Snow, Explorers of Navoria, Unconscious Mind, Mycelia, Factory of Dreams, Rise & Fall
User avatar
Robert
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1579
Joined: Mon Apr 14, 2008 11:18 am
Location: Slangerup
Been thanked: 2 times

Re: Indlæg nummer 100.000

Post by Robert »

Jeg kom på i 2008 og har haft rigtig meget glæde af dette forum i min vej ind i den "nye" brætspilsverden (jeg spillede en den tilbage i 70'erne og 80'erne).
Jeg følger stadig med men poster ikke særlig meget her. Min nytteværdi af det er - som Frouvne skriver - reelt set reduceret en del.
Sidst spillet:Image
Min profil på BGG
User avatar
Bugge
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1336
Joined: Mon Dec 01, 2008 1:41 pm
Location: Bagsværd
Has thanked: 3 times
Been thanked: 15 times

Re: Indlæg nummer 100.000

Post by Bugge »

Jeg kan se at jeg ligesom Robert kom på i 2008, og selvom diverse Facebook grupper, brætspil cafeer, BoardGameGeek og lignende står for en hel del af brætspil kommunikationen i dag, er jeg næsten dagligt inde og tjekke GermanGames ud for noget nyt. Så dybt ligger det i mine rødder.

Jeg har, ligesom mange andre kan jeg sense, de sidste 3-4 år været vildt hængt op, og selvom brætspil også er en del af livet, så hører den diskusion ikke hjemme her.

Konklusionen er bare at mange ikke er så aktive som tidligere inkl. mig selv altså. Hvis det her havde været et firma, som ikke solgte så meget, ville der i direktionen blive snakket om at forny sig, og finde en ny niche indenfor hobbyen, som kunne gøre det interessant for en større mængde igen, at besøge hjemmesiden og finde de 10-15 minutter her og der til at være aktive og ikke bare læse hvad andre poster.

Måske drejer det sig bare om at mange af de nye seriøse brætspillere, som er kommet til hobbyen de sidste 5 år, slet ikke har hørt om GermanGames?

Under alle omstændigheder, så sker ting ikke af sig selv, og så må man gøre op, med sit ambitionsniveau (kærligt ment) :D
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 331
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 28 times
Been thanked: 78 times

Re: Indlæg nummer 100.000

Post by Neumann »

Det er ikke fordi fornemmelsen er mig helt fremmed, da også jeg tidligere selv har driftet og sidenhen lukket flere hobbyfora, når de nåede deres naturlige udløbsdato. Jeg har nu ikke selv haft et eget forum kørende siden ca 2005.

Grunden til at jeg ikke poster så meget her er, at mit spilleri er gået fuldstændigt kold, siden datteren drog på højskole. Tilmed har jeg også fået skruet gevaldigt ned for indkøbene. Det hjælper gevaldigt på købetrangen, at jeg ikke kan holde moderationspolitikken på BGG ud, så jeg nu kun kan læse om spil her og på papskubber.

Tidligere slog jeg mine folder på det hedengangne fotostart.dk - og det var mig virkeligt dyrt i kameraudstyr. Det lukkede, da webmaster med lignende argumenter overgav sig til Facebook.

Facebook forlod jeg omkring 2014 efter gennem nogle år at have konstateret, at det tydeligvis intet godt gjorde for mit humør eller sociale liv. Det vil smerte mig at miste kontakt med folk herinde, for jeg kommer ikke over på Facebook i stedet.

Jeg synes i øvrigt, at du Allan skal vide, at jeg læser og nyder dine spillereferater, også når jeg hverken "liker" eller kommenterer på dem.
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3980
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 167 times
Been thanked: 164 times

Re: Indlæg nummer 100.000

Post by Andrea »

Ja, der var jeg så lige ved at føle mig gammel - men kun et øjeblik :D

Måtte lige ind og tjekke, og jeg har været med fra 2006 :shock:

Jeg prøver at være lidt mere aktiv herinde efter at have haft flere år med alt, alt for lidt brætspil. Nu er der dog kommet lidt mere gang i den igen (juhu), så nu kan jeg endelig pippe lidt. Jeg synes, det ville være synd at lukke forummet, men kan også godt forstå, at det ikke er så motiverende at køre det, når aktiviteten er lav. Uanset hvad har det været fantastisk at være med!
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5235
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 627 times
Been thanked: 703 times

Re: Indlæg nummer 100.000

Post by Gunness »

Neumann wrote: Sun Oct 31, 2021 2:25 pmJeg synes i øvrigt, at du Allan skal vide, at jeg læser og nyder dine spillereferater, også når jeg hverken "liker" eller kommenterer på dem.
Det er jeg sikker på, at Allan sætter pris på - men jeg vil alligevel slå et slag for at kommentere ind imellem :) Det er sjovere at skrive, når der aktivt bliver reageret.
Bestilt: Leviathan Wilds, Deep Regrets, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World
Seneste: Through Ice & Snow, Explorers of Navoria, Unconscious Mind, Mycelia, Factory of Dreams, Rise & Fall
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14882
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 555 times
Been thanked: 799 times
Contact:

Re: Indlæg nummer 100.000

Post by Frouvne »

Gunness wrote: Mon Nov 01, 2021 11:30 pm
Neumann wrote: Sun Oct 31, 2021 2:25 pmJeg synes i øvrigt, at du Allan skal vide, at jeg læser og nyder dine spillereferater, også når jeg hverken "liker" eller kommenterer på dem.
Det er jeg sikker på, at Allan sætter pris på - men jeg vil alligevel slå et slag for at kommentere ind imellem :) Det er sjovere at skrive, når der aktivt bliver reageret.
Der syntes jeg, at du rammer meget præcist, Gunness. Det varmer naturligvis at høre, at der bliver læst med og at der bliver sat pris på forum. Men hvis forum skal bevares, er det nødvendigt, at der er nogle der skriver. Også selvom det måske ikke er så meget eller så ofte.
frouvne, administrator

Image
Post Reply