Fredag var der øl og brætspil med nogle kolleger på vores lokale ølbar. Desværre var der gået lidt koks i vores pladsreservation, så bordpladsen var trang og mit medbragte Captain Sonar blev desværre ikke til noget. Men tre spil
Wavelength var nu hyggeligt nok og passende til de fysiske rammer og støjniveau
Vores datter er meget begejstret for
Sherlock Holmes: Consulting Detective, så da hun havde en veninde på besøg her til aften, skulle denne naturligvis introduceres til et mysterium. Vi spillede alle sammen Case 7, der handler om en stakkels bankmand, der har fået knust kraniet af ukendte årsager. Det er klart en af de bedre sager, og vi var heldigvis vågne nok til at opdage, at vi måske skulle kigge lidt bagud i historien

Vi fik relativt hurtigt fat på hovedplottet og undgik de værste vildspor, og der blev udformet nogle ret vilde teorier efterhånden.
Der var vanen tro et spørgsmål til sidst, der ikke havde noget som helst med noget at gøre, men ellers fik vi for en sjælden gangs skyld alle svarene rigtigt. Og det til trods for en ret dum fejl (= mangel) i min Ystari-udgave.
Sherlock er et spil, vi gemmer og nyder ved særlige lejligheder, og på nær en enkelt sag har jeg udelukkende haft vildt gode oplevelser med det. Vi har kun to sager tilbage, og så er jeg spændt på, om Jack the Ripper-boksen kan leve op til originalen.
Det var tredje dag i træk med spil og en planlagt spilleaften mandag - jeg klager ikke
