Hvad har du spillet i dag? April 2022

[Gunness]

April er startet glimrende for mit vedkommende.
Fredag spillede Maibritt og jeg Awkward Guests med vores datter - indtil videre har vi højst spillet på 3. sværhedsgrad (Easy), men jeg er i alt fald klar til at skrue op, så der også kan være medskyldige.
I går armerede vi to voksne os med et par fantastiske Amaretto Sour, og så gik vi ellers i gang med Spirit Island. Det er 4½ år siden jeg har prøvet det sidst, så alle strategiske erfaringer var komplet glemt. Men på mirakuløs vis gik det - øen var ved at ved at blive oversvømmet af explorers hen mod slutningen, men det lykkedes os at få terror level op på level tre, så vi kun skulle udradere alle cities fra øen. Det begyndte at se en smule sort ud, så det var vist det rette tidspunkt at få lukket på

[Andrea]

I går armerede vi to voksne os med et par fantastiske Amaretto Sour, og så gik vi ellers i gang med Spirit Island. Det er 4½ år siden jeg har prøvet det sidst, så alle strategiske erfaringer var komplet glemt. Men på mirakuløs vis gik det - øen var ved at ved at blive oversvømmet af explorers hen mod slutningen, men det lykkedes os at få terror level op på level tre, så vi kun skulle udradere alle cities fra øen. Det begyndte at se en smule sort ud, så det var vist det rette tidspunkt at få lukket på

Det er nemlig meget vigtigt at få lidt alkohol indenbords, når man skal Spirit Island - deraf navnet!
(ok, den her pandemi har ikke gjort noget godt for min humor...)

Anyway. Jeg har et mål om så vidt muligt at få spillet brætspil mindst én gang om ugen i år. Da vi ikke havde nogle spilaftaler i sidste uge, så fik jeg hustlet mig til en omgang Clever i går med gemalen. Og det spil gik alt for hurtigt! Jeg mente ellers, det varede længere tid, men jeg syntes slet ikke, at jeg nåede alt det, jeg ville. Hm. Helt klart for længe siden vi har spillet det.

[Gunness]

^Jeg spillede Spirit Island igen i går, denne gang i en ganske alkoholfri version. Måske var det derfor, vi tabte?
Min medspiller havde ikke prøvet det før, så vi kom lidt usikkert fra start med for meget Blight på brættet. Det begyndte at se lysere ud hen mod slutningen, og vi var tæt på at fjerne den sidste City fra brættet og dermed vinde. Men desværre ikke tæt nok. Ikke mere Blight på lager og spillet var dermed tabt. Buh!

[Andrea]

Vi var forbi familien Gunness for at prøve et nyt piratspil, Dead Reckoning! Yarrrrh! Af et piratspil var det dog ret fredeligt, hvilket selvfølgelig mest var vores eget valg, men det var vældig hyggeligt at nulre rundt på havkortet, opgradere besætning og skovle penge ind. Hele deckbuildingen fungerede godt, og jeg synes, at de delvist gennemsigtige kort var en god idé - og så gav det lidt Gloom-vibes på den gode måde

Klart et spil, der bør spilles igen!

[Andrea]

Vi havde en ven på besøg i går til brætspil. Den første time gik dog mest på Copenhell-snak, inden vi fik fundet nogle småspil frem (nogen var lidt detharværetenlanguge-trætte). Det blev til tre omgange Red7, to omgange TEN samt en omgang Clever!

[Gunness]

Fredag var der øl og brætspil med nogle kolleger på vores lokale ølbar. Desværre var der gået lidt koks i vores pladsreservation, så bordpladsen var trang og mit medbragte Captain Sonar blev desværre ikke til noget. Men tre spil Wavelength var nu hyggeligt nok og passende til de fysiske rammer og støjniveau

Vores datter er meget begejstret for Sherlock Holmes: Consulting Detective, så da hun havde en veninde på besøg her til aften, skulle denne naturligvis introduceres til et mysterium. Vi spillede alle sammen Case 7, der handler om en stakkels bankmand, der har fået knust kraniet af ukendte årsager. Det er klart en af de bedre sager, og vi var heldigvis vågne nok til at opdage, at vi måske skulle kigge lidt bagud i historien Vi fik relativt hurtigt fat på hovedplottet og undgik de værste vildspor, og der blev udformet nogle ret vilde teorier efterhånden.
Der var vanen tro et spørgsmål til sidst, der ikke havde noget som helst med noget at gøre, men ellers fik vi for en sjælden gangs skyld alle svarene rigtigt. Og det til trods for en ret dum fejl (= mangel) i min Ystari-udgave.

Sherlock er et spil, vi gemmer og nyder ved særlige lejligheder, og på nær en enkelt sag har jeg udelukkende haft vildt gode oplevelser med det. Vi har kun to sager tilbage, og så er jeg spændt på, om Jack the Ripper-boksen kan leve op til originalen.

Det var tredje dag i træk med spil og en planlagt spilleaften mandag - jeg klager ikke

[Gunness]

I går havde vi en bekendt på besøg, og jeg besluttede mig for at få indviet mit Lost Ruins of Arnak.
Jeg ved sgu snart ikke... når jeg kigger på dets rating på BGG, og hvor relativt højt mine BGG-buddies har vurderet det, tænker jeg, at jeg burde være mere begejstret end jeg er. Måske skulle man bare have været der, da det var på Hotness-listen?
Måske er jeg især overrasket over, at det ligger #2 på Family-toplisten. For selv om temaet er fedt, føltes det i praksis bare som at sidde og konvertere forskellige ressourcer til andre ressourcer, og at vinde over et "monster"/guardian ved at smide flere ressourcer efter det. Et familiespil som Clank! fungerer supergodt, fordi der er noget spænding over det. Det her virkede bare tørt. Men pænt og tilgængeligt er det da, og der er da også nogle interessante overvejelser om, hvordan man bedst bruger sine ressourcer.
Så noget undervældende første indtryk, men det skal selvfølgelig prøves igen

Vi rundede af med nogle runder Red7.

[Frouvne]

I går havde vi en bekendt på besøg, og jeg besluttede mig for at få indviet mit Lost Ruins of Arnak.
Jeg ved sgu snart ikke... når jeg kigger på dets rating på BGG, og hvor relativt højt mine BGG-buddies har vurderet det, tænker jeg, at jeg burde være mere begejstret end jeg er. Måske skulle man bare have været der, da det var på Hotness-listen?
Måske er jeg især overrasket over, at det ligger #2 på Family-toplisten. For selv om temaet er fedt, føltes det i praksis bare som at sidde og konvertere forskellige ressourcer til andre ressourcer, og at vinde over et "monster"/guardian ved at smide flere ressourcer efter det. Et familiespil som Clank! fungerer supergodt, fordi der er noget spænding over det. Det her virkede bare tørt. Men pænt og tilgængeligt er det da, og der er da også nogle interessante overvejelser om, hvordan man bedst bruger sine ressourcer.
Så noget undervældende første indtryk, men det skal selvfølgelig prøves igen

Vi rundede af med nogle runder Red7.

Vi har været meget begejstrede for Lost Ruins of Arnak ... og er det for den sags skyld stadig. Også selvom det ikke længere ligger på Hotness-listen! Illustrationerne er rigtig flotte og også temmelig tematiske. Men jeg er sådan set enig i, at det er et spil, der i bund og grund handler om at samle og konvertere ressourcer. Og der skinner temaet på ingen måde igennem. Til gengæld er det et rigtig solidt workerplacement og deckbuilding, samle ressourcer og konverter-spil. Og det står stærkt i min bog. Men er man blevet grebet af illustrationernes Indiana Jones-stemning, kan jeg da godt forstå, hvis det virker lidt tamt.

[Frouvne]

April har indtil nu været en tam oplevelse. Der er blevet spillet lidt: Trivial Pursuit: Genus Edition, Dinosaur Tea Party og Rory's Story Cubes. Alt sammen hyggelige spil, når det er sammen med den unge generation. The Ravens of Thri Sahashri har også været luftet. Og i anledning af at familiens yngste er begyndt at gå til fægtning fandt vi Knizias En Garde frem. Ved første øjekast virkede det måske lidt simpelt, men jeg kan godt se, at positionering og overblik over hvilke kort der allerede er gået, kan have mere betydning end vi måske lidt gjorde brug af i vores spil.

[Neumann]

Her til aften prøvede jeg for første gang firehændigt Ære til Rom i selskab med datter, søn og svigersøn. Datteren færdiggjorde et par små skrammelbygninger og lukkede derefter spillet med en katakombe, inden nogle af os andre nåede at komme ordentligt i gang med noget som helst. Men som introduktion til de to jomfruelige spillere var det fint nok, og vi er spærret inden med hinanden et par dage endnu, så der er håb om en lille omkamp snart igen.

[Frouvne]

I aftes kom Dune: Imperium på bordet. Da vi desværre endnu en gang var reduceret i mandtal spillede vi med en AI-spiller. Det fungerede rigtig fint. Det giver lidt uforudsigelighed, men på den gode måde. Selvfølgelig er det ærgerligt, når den blokerer én, men jeg tror det ville være endnu mere ærgerligt, hvis man ikke havde den usikkerhed. Jeg tror, det ville blive alt for Euro-agtigt og der ville gå AP i den. Vi havde et spil, hvor der hele tiden var mange af de lidt dyrere kort til salg ... og i hvert tilfælde stort set ikke andre kort til 1 penge end Yueh, som man trods alt gerne vil købe. Et spil der vil vinde ved flere gennemspilninger, er jeg ret overbevist om. Så det er jo bare om at komme i gang...

[Jonezy]

Min kæreste er total non-gamer, men hun er som regel stadig frisk på at spille noget i Ticket to Ride kategorien eller lettere.

I går var hun så frisk på at indvie Namiji sammen med mig og det var en stor succes. Namiji er en slags efterfølger til Tokaido, hvor man i stedet for at være på pilgrimsrejse i Japan, nu er fiskere, som skal fange fisk og krebsdyr. Begge spil er enormt smukke med Naïade artwork og gameplay, som de fleste herinde nok vil finde for simpelt og kedeligt. Men det er perfekt med en non-gamer som min kæreste og med noget mindfulness musik i baggrunden bliver det helt zen agtigt. Vi nåede 5 spil.

Som en sidebemærkning til jer der kender Tokaido synes jeg, at Namiji er noget lettere. Man starter heller ikke med en special ability, men får nogle når man går i dok undervejs. Man samler fisk ind på et 3x4 grid og den puzzle er meget sjov, da man prøver at samle samme farve eller samme slags fisk i rækker og kolonner (der er 3 farver og 4 slags fisk). Tokaido handler ofte på godt og ondt om at lande på feltet der giver penge; hvilket giver en form for dynamik og lokker spillere til at tage store spring frem på brættet; det har man slet ikke med Namiji.

Så alt i alt er Namiji en flot, men også meget let oplevelse. Perfekt til non-gamers, men nok en lidt for tynd kop thé til de noget mere hærdede brætspillere.

[Neumann]

Som håbet fik vi en ny 4-mands Ære til Rom op at stå over middag. Denne gang fik vi afsluttet spillet ved at tømme kortbunken, hvorefter svigersøn kunne konstatere, at det betaler sig at fylde i boksen. Han endte på 25 points mod mine 18, og mine to efterkommer lå og rodede nede på en 12-13 stykker. Ære til os.

[Andrea]

I går aftes kastede vi os ud i en omgang Exit - The Pharaoh's Tomb. Hvis man har spillet et par Exit-spil, så kender man efterhånden en del af deres tarvelige tricks, så den del havde vi styr på. Til gengæld prøvede jeg for første gang at savne lidt mere flavour tekst. Det skyldes sikkert, at det her var et af de første Exit-spil, der blev udgivet, så der havde der ikke ansat romanforfattere til at fylde spillene med alenlange og til tider ret fjollede tekster... Udmærket spil.

[Gunness]

^Haha, "tarvelige tricks" er vist meget dækkende for mit indtryk af serien