Hvorfor drager krigsspil?

Her stilles hver uge et nyt tema til diskussion. Kom og deltag i debatten!
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Hvorfor drager krigsspil?

Post by Frouvne »

Hvorfor drager krigsspil? ... eller gør de overhovedet det? De spil der for alvor fik mig ind i hobbyen var krigsspil og selvom krigsspil udgør en meget lille procentdel af de spil, jeg rent faktisk får spillet, bliver nogle af dem ved med at drage mig. Det er langt fra de samme spil i kategorien, der drager mig i dag som for 25-30 år siden, hvor det typisk var spil fra Avalon Hill med regelreferencer til regel 28.1.2.12 og i den dur. I dag er det langt mere strømlinede spil, der trækker i mig. Jeg tror, det er det meget stærke tema, der gør sin indflydelse. Jeg er ellers ikke synderligt interesseret i krigshistorie, men når man begynder at grave sig ned i et krigsspil, er det svært ikke også at grave sig lidt ned i geografien, de historiske omstændigheder, store personligheder etc. Og så er det oftest spil der fremstiller en fortælling, spil med et heldmoment, der får en til at overveje, hvad der kunne være sket, hvis et terningeslag havde været anderledes, hvis man havde rykket en trop på et andet tidspunkt osv. osv. Krigsspil har ofte også været nogle af mine dårligste investeringer. Er der nogen spil, der løber en risiko for aldrig at komme på bordet hjemme hos mig er det krigsspil. Alligevel kan jeg se at jeg efter en årrække har tyndet ud i spil med det tema og forsøgt at undgå dem (hvor ofte spiller man også et to-spillers spil, der varer over en time?), så dukker der pludselig nye krigsspil op på mine hylder og blandt de titler, jeg holder øje med.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvorfor drager krigsspil?

Post by Neumann »

Kan kun tale på egne vegne - men krigsspil drager mig ikke længere på nogen som helst måde, og det tror jeg egentlig aldrig rigtigt, at de har gjort. Det har intet med temaet at gøre, og jeg er meget til spiller-interaktion.

Dengang, hvor jeg var endnu yngre, end jeg er nu (ca 1986-88) prøvede jeg Advanced Squad Leader nogle gange under kyndig vejledning af en mere garvet modspiller. Jeg spillede ellers primært RPG i form af RuneQuest, hvilket ledte mig til at købe og lejlighedsvist spille brætspillet Dragon Pass, og det gik da for at være et krigsspil. I et øjebliks vanvid købte jeg men fik aldrig spillet Firepower, og ellers har jeg kun prøvet Up Front et par gange (jeg kan godt lide kortspil).

Nå, men der er noget ved små talfyldte papbrikker og endeløse d6-kast, som bare ikke rigtigt appellerer til mig, og jeg synes, at spilleregler enten skal være dødenkle (med eventuelle undtagelser trykt på de spillede kort/brikker), eller også skal indviklede regler være tematisk forankrede i noget interessantere end våbenstatistikker.
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Hvorfor drager krigsspil?

Post by Stony »

Jeg har også på min brætspilsmæssige dannelsesrejse været forbi forskellige former for krigsspil. Og jeg oplever for mit vedkommende at genren bliver udfordret på flere fronter.

Det er som regel to-spiller spil. Og det er ikke det jeg får mest på bordet, endsige dyrket sammen med en fælles nørd.

Som Neumann nævner, så har jeg også et eller andet med små papstykker og to ton terninger, som slet ikke tiltaler mig. Læg dertil nøje planlagte scenarier, som forsøger at simulere/tage højde for at eksempelvis på slagets fjerdedag, slog vinden om til sydøst. Så hvis man fra fjerdedagen - efter kl. 12.30 - forsøger at angreb med en enhed der har vægten i ascendanten, skal du huske at trække en fra alle terningeslag. (Sarkasme kan forekomme)
Visse typer krigsspil dykker ned i et detaljeniveau, der giver regelsæt fra helvede. Det kan sikkert være fantastisk, hvis man virkelig nørder i præcis det slag og alle de faktorer der havde en betydning for udfaldet. Men det trækker i så fald i retning af at man skal dyrke det enkelte spil.
Skal krigsspil kunne tilbyde noget for mig, må jeg tørt konkludere at detaljeniveauet skal væk fra minutiøs simulation kombineret med masser af terninger. Og så er der nok også en generel trend, der trækker i retning af hellere tre spil på en time til halvanden, end et spil på fire-fem timer, som heller ikke arbejder i krigsspillenes favør.

Nogle krigsspil har faktisk fungeret... okay. Uden at de af den grund har formået at forblive i samlingen. Men vi skal så for mit vedkommende over i en anden type end ASL. Et spil som Bonaparte at Marengo synes jeg faktisk gav en helt fin spiloplevelse. Og hvis vi lige løfter abstraktionsniveauet et nøk yderligere, og kniber øjnene lidt sammen og kalder Imperial for et krigsspil, så har jeg faktisk et spil der ikke bare er blevet i samlingen, men jeg vil være ked af at skille mig af med.

Jeg har også kigget på rigtig rigtig mange spil, som jeg har haft lyst til at spille. Og der har også været en del krigsspil igennem samlingen. Men med årene er det blevet en spiltype der næsten kategorisk bliver fravalgt. Af alle de ovenstående årsager. Der er ganske enkelt for mange snubletråde som gør de ikke kommer på bordet. Nogle snubletråde for mit eget vedkommende, og andre snubletråde for andre. Jeg nærer personligt intet ønske om at kaste mig over et spil som Advanced Squad Leader. Om jeg så fik penge for det.

Så min konklusion må trække lidt modsat. Krigsspil HAR draget. Det gør de ikke mere.
Last edited by Stony on Mon Jul 04, 2022 1:44 pm, edited 1 time in total.
Sidst spillet:
Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvorfor drager krigsspil?

Post by Jens_Hoppe »

Jeg spiller slet ikke så mange krigsspil som jeg gjorde i gamle dage, men kan stadig godt lide genren. Måske er det mere idéen om at spille krigsspil, end realiteten ved faktisk at gøre det, som jeg godt kan lide.

Jeg har fra en ung alder være interesseret i historie generelt, og militærhistorie specifikt, så for mig har krigsspil været et medie til at dyrke denne interesse. Det er en måde at lære noget historie på en ... visuel måde. Omvendt betyder det kompetitive ikke ret meget for mig: Hvis et krigsspil ved hjælp af detaljerigdom og uforudsigelighed gør et stykke historie levende for mig, er det ikke så vigtigt hvilken spiller der ender med at vinde. Jeg ved at andre har det anderledes og i meget højere grad lægger vægt på det kompetitive.

Redmond Simonsen er vist den der opfandt begrebet "paper time machine" til at beskrive krigsspil, og for mig i det mindste er det et begreb der præcist beskriver hvad jeg ser i spillene...
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Bugge
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1332
Joined: Mon Dec 01, 2008 1:41 pm
Location: Bagsværd
Has thanked: 2 times
Been thanked: 15 times

Re: Hvorfor drager krigsspil?

Post by Bugge »

På grund af min 'pedigree' bør jeg skrive en post i denne tråd. Har spillet de klassiske bræspil som dreng i 60'erne og ung teenager i første halvdel af 70'erne. Gik fra racerbiler over flyvemaskiner og Kampflyver/Battler Britton blade til en generel interesse for militærhistorie omkring 1973. Naturligvis måtte jeg samle spitfire/messerschmitt osv. plastikmodel samlesæt, og jeg begyndte at abonnere på Airfix Magazine. Der så jeg i midt 70'erne en annonce for Strategy & Tactics og SPI fortsatte med at annoncere, nok mest rettet mod England, men jeg var også solgt.

Det var dog først i 1978 i mit sabbatår efter gymnasiet, hvor jeg var i Canada og USA i 6 måneder, at jeg kom hjem med "The Decline and Fall of the Third Reich 2nd Ed." af alle spil. Jeg valgte det, fordi der stod at man kunne spille det op til 6 mand. Tror i at jeg nogen sinde fandt 5, der gad spille det med mig? Jeg havde jo selv svært ved at forstå reglerne.

Men når nøden er størst er hjælpen nærmest. Først fandt jeg en legetøjsforretning på Strandvejen i Hellerup, hvor indehaveren Ib Wulff selv var fan af krigsspil, og importerede SPI spil. Jeg købte 8 numre af Strategy & Tactics til 27kr stykket bl.a. Panzergruppe Guderian, October War, Road to Richmond og Breitenfeld, som så blev det første 'rigtige' krigsspil jeg spillede. Jeg overtalte min lillebror til at spille det med ham og var så ond med at lammetæve ham, med det resultat at her 44 år senere, vil han stadig ikke spille brætspil med mig mere...

Ib Wolff fortalte mig om Consim og til næste spillemøde meldte jeg mig ind og blev dermed medlem nr. 13 i klubbens historie. Consim var stadig mest krigsspil og man skal tro det var løgn, for jeg spillede Squad Leader på mit første Consim møde sammen med Peter Kamp Nielsen og Søren Juul, hvis der er nogen der kan huske dem. Traf også Jørn Ulf Eriksen på mødest, som havde erhvervet rettighederne til at importere og sælge Avelon Hill spil i Danmark, hvilket han gjorde fra sit rækkehus i Taastrup. Han er uddannet jurist og havde ikke en butik. Dem der kender Jørn Ulf ved, at han stadig kommer på Viking Con hvert år.

Anyways prisen for et nyt Avalon Hill spil var 100kr, men hvis man købte 8, fik man 20% i rabat, så jeg købte naturligvis 8 til 80kr stykket bl.a. førnævnte Sqaud Leader, Diplomacy, Kingmaker, Panzerblitz, Victory in the Pacific og hvis jeg tænker mig om, kommer jeg sikkert i tanke om de sidste 3.

Kort sagt jeg har altid elsket krigsspil og kom ind i hobby'en via krigsspil. Jeg vil altid elske krigsspil og det sidste spil jeg spiller i en alder af 100år, lige før jeg bliver skudt af en jaloux ægtemand, vil være et krigsspil.

Det vil også være jeres sidste spil, fordi når/hvis vi bliver over 90 år gamle, vil alle vores brætspilvenner være døde før os, og det er meget lettere at finde 2 personer til et krigsspil, end at skulle finde 5 til Puerto Rico... :wink:

Lige nu er lysten til krigspil mod Eurogames nok 50/50. Har også masser af begge. De nysgerrige kan tjekke min brætspil samling ud på BGG under 'user' Progalot.

Keep on gaming :D

Søren
Post Reply