Jens_Hoppe wrote: ↑Thu May 25, 2023 9:37 am
Nonfirmation med Fallout-tema lyder som noget, jeg gerne vil se billeder fra.
Som efterspurgt

Nogle af vores props - plakater, morgenmad, hæfter, booklet og Nuka-colaer, der fungerede som bordkort.
Det ser måske ikke ud af ret meget (specielt ikke til et helt festlokale), men hot damn, f.eks. at skulle lave en brætspilsæske ud af en enkelt forside fra et computerspil - eller at lave et hæfte (You're SPECIAL) ud af skærmbilleder fra spillet, hvor alle venstresiderne er perspektivforvrænget.... det har taget hundrede år og en pølsemad. Og jeg vil tro, at det mest er min søn og hans venner, der har kigget på det

Men vi holdt os til temamusik og -mad plus pap og papir. Ikke noget med at slæbe sandsække ind, male blod på væggene eller andet virkeligt gennemgribende.
Forhåbentlig hjalp maden lidt:
For at bevare et minimum af relevans for denne tråd - vi lavede en Awkward Guests-inspireret gåde, hvor deltagerne fik et begrænset sæt informationer og skulle deducere sig frem til svaret. Resten af informationerne kom fra at læse den info, vi pædagogisk havde klistret op på væggen (så de slap ikke for at forholde sig til temaet) - og så i øvrigt ved at købe og sælge informationer med de andre borde via spillets valuta (metalkapsler). Vi var på forhånd lidt bekymrede for, om folk bare ville give op på forhånd, men de tog virkelig legen til sig, og der blev handlet og forhandlet til den store guldmedalje. Også blandt dem, der ikke kendte spillet på forhånd.
Flest kapsler til sidst udløste denne smagfulde (??) præmie, der mest lignede et champignon-bed i starten, så vi måtte tilføje lidt Matador-bygninger for at få skalaen med
Alt i alt en succes, og drengen var glad. Og nu, tilbage til studiet og den almindelige sendeflade - og beklager det ret off-topic'ede indlæg!