Hvad har du spillet i dag? November 2023

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Frouvne »

Måneden er i fuld gang: Jeg har fået spillet det første spil! :wink:

I aftes fik vi The Shores of Tripoli på bordet. Det var en meget positiv oplevelse. Regelforklaringen var ikke særlig lang og selvom man har hver sin bunke kort virkede det ikke uoverskueligt. Spænding og sjov ... blandt andet takket være de mange terningkast. Hele tiden en fornemmelse af at man var presset og så virkede sejren alligevel hele tiden indenfor rækkevidde. The Shores of Tripoli skal på bordet igen!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Frouvne »

En weekend sammen med andre ligesindede bød på masser af gode oplevelser.

Weekenden blev skudt i gang med et spil Nucleum, der er et spil, der sagtens kunne ende med at komme blandt mine absolutte favoritter. Flowet var ikke helt så godt som jeg kunne ønske, men der er jeg overbevist om at et par spil indenfor en kortere tidshorisont ville hjælpe meget på det.

Grand Austria Hotel var ikke planlagt til at komme på bordet, men jeg takkede straks ja, da muligheden opstod, da det er et spil, der i årevis har stået på min ønskeliste til at blive spillet. Udover at det måske var lige i overkanten med point, der blev drysset ned over os havde jeg en rigtig god oplevelse og kunne godt forestille mig, at der er potentiale til at kunne blive et spil vi i en periode kunne have som favoritspil herhjemme. Så det er igen kommet på listen over spil, jeg holder øje med.

Lørdag morgen stod den på Tank Chess. Det kan godt være at det lyder selvmodsigende at kalde et abstrakt spil voldsomt tematisk ... men sådan føles det. Jeg var temmelig håbløs, men spillet er godkendt. Jeg må dog have fat i en større version ved lejlighed.

The Shipwreck Arcana er nok et mine mest spillede deduktionsspil. Og det er der god grund til. Vi spillede et par runder. Det var godt at få støvet af.

Capital Lux 2: Generations kunne godt have brugt en tredjemand. Det føles lidt fjollet at drafte, når man kun er to spillere. Men spillet er stadig solidt.

For nyligt fik jeg prøvet Beast med to spillere og nu opstod muligheden for at få det prøvet med fire. Og det er (selvfølgelig) sådan det skal spilles! Vi fik ingen mønter i spillet, hvilket skabte en smule uro i den første halvdel af spillet. Til gengæld fik vi en spændende finale, da vi endelig fik indkredset den onde tudse.

I mens vi ventede på aftensmaden blev der spillet tre mindre spil. Først kom Push It på bordet. Jeg syntes jeg indledningsvis oplevede en smule skepsis, men stemninge steg hurtigt, da kampen kom i gang.

Fantasy Realms er jeg nok ved at være lidt træt af. Men det er da en fin lille filler, hvor man bare aldrig rigtig får fat i de kort, man rigtig gerne vil.

Skull er snydenemt og rigtig, rigtig sjovt. Undrer mig egentlig over, at det aldrig har fundet vej til vores hylder. Det ville man kunne spille i mange sammenhænge både med brætspillere og folk helt uden erfaringer fra hobbyen.

Efter middagen blev der snakket og derefter stod den på Just One, hvor vi alle deltog.

Jeg var blevet godt mør, så aftenen blev rundet af med mindre spil. Først Trailblazers, som fungerer rigtig fint som et lille, relativt overskueligt spil, hvor man rigtig kan nå at få spændt ben for sig selv.

Endelig fik jeg prøvet Full Throttle!, som grafisk har en god portion selv-ironi. Hyggeligt spil i den allerletteste ende.

Aftenen blev rundet af med Order Overload: Cafe som jeg (og her er jeg vist ikke helt alene) er stinkende dårlig til. Spillet er virkelig heller ikke noget at skrive hjem om, men det bliver faktisk ret morsomt af at det åbenbart er så vanskeligt at udføre en ellers tilsyneladende simpel opgave.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Andrea »

Nå, men jeg har endelig fået spillet brætspil igen ... online! (jojo, det tæller også). Gamemasteren i min rollespilsgruppe trængte til en pause, så vi besluttede os for at prøve et af spillene hos BoardGameArena. Da en i spilgruppen pt. bor i USA, er det jo smart med alle de onlineløsninger, der er i dag.
Vi kastede os ud i Heat, som ingen af os havde prøvet før, men som jeg længe har ønsket at prøve. Det var sjovt og næsten selvforklarende. Nu er jeg personlig ikke særlig risikovillig, så det er ikke en type spil, jeg klarer mig særlig godt i, men alle hyggede sig, og vi endte med at nå tre spil, inden det var tid til at logge af igen. Succes!
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Gunness »

Lige som herr Allan har jeg også været på weekend med ligesindede (jeg aner et vist sammenfald!)

Fredag lagde vi hårdt ud med Suchys nye, Evacuation. En tung, men interessant omgang om at evakuere fra én planet til en anden. Hver planet har sine egne ressourcer og egen produktion, og der er både et tech- og et progress-track. Finalen faldt en smule til jorden pga. en lidt fjollet scoringsregel, men ellers synes jeg absolut, at det virker lovende. Vi spillede med "børnereglerne", og jeg er spændt på, hvor meget kompleksitet, den fulde version tilfører.

Knarr kom på bordet bagefter, og det var en tæt kamp.

Vi startede lørdag med Evenfall, som var endnu bedre med to end med tre. Så mange combomuligheder, så sparsomme ressourcer :)

Der var lidt tid inden frokost, så 1902 Méliès kom på bordet. Det er superhyggeligt og tematisk workerplacement, og med en absolut overkommelig spilletid.

Som nævnt ovenfor blev der spillet Beast. Det er første gang jeg prøver det med tre hunters. Spillet har fået lidt hug for, at kortet er for stort med tre hunters, men jeg synes, at de klarede det ganske fint med at trænge mig op i et hjørne. Ved slutningen af tredje dag satte jeg alt på et bræt, og min tudse var lige ved at få kål på den sidste herremand... men sådan skulle det ikke gå. Det er sjovt at sidde og høre alle de overvejelser, som de stakkels modspillere kommer igennem, men det er absolut også stressende at være Beast og pludselig være "sitting duck".

Så nåede vi et par gange Skull. Hver gang, vi spiller, tænker jeg, at reglerne er enkle og indlysende, men alligevel kan jeg aldrig huske dem fra gang til gang. Men et virkeligt godt bluffspil.

Just One blev aftenens fællesspil. Af alle de "ordspil", jeg har prøvet, er det her nok det, jeg er dårligst til, men det er nu hyggeligt alligevel.

Herefter blev fruen og jeg introduceret til Books of Time, et spil, hvor man på papiret (høhø) skal skrive sit lands udviklingshistorie. I praksis er det en tableu builder, hvor man sætter sider med diverse handlinger ind i tre forskellige ringbind og herefter kan udføre handlingerne på den side i ringbindet, man er nået til.
Første indtryk er, at det er en sjov gimmick med "bøgerne", men gameplayet virkede ganske interessant, og mekanisk var det i den overkommelige ende.

Så var der ved at være mentalt udsolgt, og derfor må Order Overload: Cafe nok være et af de værste valg, man kunne tage :D En tilsyneladende simpel opgave om at huske bestillinger fra en meget lang liste af ret enslydende mad- og drikkevarer fra et menukort. Sjov aktivitet, men der er virkelig ikke meget spil i det, og jeg tror ret hurtigt, at nyhedens interesse vil forsvinde. Men i det rette selskab er det underholdende nok.
Last edited by Gunness on Sun Nov 19, 2023 6:20 pm, edited 1 time in total.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Frouvne »

I aftes fik jeg introduceret min datter til en reduceret udgave af Almost Innocent. Vi spillede et par spil. Så nu håber jeg, at hun er klar til at spille den fulde udgave af første scenarie næste gang.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Frouvne »

I aftes kom Nucleum på bordet. Dette tredje spil - for mit vedkommende - gav suverænt den mest flydende spiloplevelse. Min fornemmelse var, at vi ikke max'ede ud særlig mange steder ... snarere tværtimod. Til gengæld havde vi en relativt lang første runde og en første del af spillet, hvor det virkede som om vi begge havde rigeligt med ressourcer. Den del fortsatte desværre ikke rigtig, men til gengæld blev der indløst en del kontrakter således at det var dette kriterie, der sammen med 70 point og tredje tilbagetrækning der skete næsten simultant. I den efterfølgende snak blev spillet bl.a. krediteret for at have sin egen identitet, hvilket vi nok i første omgang havde været lidt i tvivl om, da der tydeligt er lånt fra bl.a. Brass.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Gunness »

Efter en fantastisk spilleweekend for en uge siden måtte man jo komme ned på jorden igen ;)
Vi har en semi-fast spillegruppe på 11-12 personer her i vores boligforening, der mødes en gang om måneden. Denne gang havde vi prøvet at lave det som et begynderarrangement møntet på personer, der gerne ville snuse til moderne brætspil.
Og nogle gange glemmer man lidt, hvor mange ting vi mere hærdede gamere tager for givet. Jeg skulle forklare Knarr, som jeg ser som en ret simpelt lille engine builder (BGG: 1.82) til bl.a. en venlig dame, der mest var vant til kort og Rummikub. Det trak virkelig tænder ud :) Bagefter prøvede vi Splendor, der gik væsentligt bedre, og rundede aftenen af med Timeline: Inventions.

I går mødtes jeg med et par gymnasievenner, som jeg tidligere har spillet en masse Puerto Rico mv med og også bl.a. Terra Mystica på BGA. Vi lagde ud med to gange Whale to Look, der klikkede ret hurtigt. Men så prøvede jeg igen med Knarr, og jeg ved ikke lige om det var koncentrationen der haltede - det blev i hvert fald ret langt og ufokuseret, og der er lige det der med at holde øje med, hvornår man har tur, så man ikke glor ud af vinduet lige på det tidspunkt. Skidt pyt, det er nu stadig et fint spil, og det blev godt modtaget.

Alt dette bare for at sige, at det er dejligt at spille med åndsfæller, der er hurtige til at fange nye regler, og som godt kan høre efter, når man forklarer dem :D
Last edited by Gunness on Sun Nov 19, 2023 6:21 pm, edited 1 time in total.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Andrea »

Gunness wrote: Sat Nov 11, 2023 5:05 pm I går mødtes jeg med et par gymnasievenner, som jeg tidligere har spillet en masse Puerto Rico mv med og også bl.a. Terra Mystica på BGA. Vi lagde ud med to gange Whale to Look, der klikkede ret hurtigt. Men så prøvede jeg igen med Knarr, og jeg ved ikke lige om det var koncentrationen der haltede - det blev i hvert fald ret langt og ufokuseret, og der er lige det der med at holde øje med, hvornår man har tur, så man ikke glor ud af vinduet lige på det tidsplan. Skidt pyt, det er nu stadig et fint spil, og det blev godt modtaget.
Hov! Siger du, at du har Whale to Look på lager? Det vil jeg gerne prøve :)
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Andrea »

I går havde vi et vennepar på besøg, for nu skulle der (endelig) spilles nogle brætspil! Vi introducerede dem til Dice Forge, som jeg kun har prøvet online indtil videre, og her vandt den fysiske udgave altså! Eneste udfordring er, når folk skal skifte sider på terningerne - man skal lige passe på, at dimserne ikke ender alle mulige og umulige steder!

Vi nåede to omgange Red 7, inden det var tid til aftensmad, og så spillede vi en omgang Flamecraft. Det er stadig et nuttet spil, men jeg syntes, at visse shops blev lige lovlig crowded, mens andre stod tomme hen. Det virkede lidt mere låst med fire spillere - men det kan være, at det bare lige var denne session.
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Gunness »

Andrea wrote: Sun Nov 12, 2023 9:20 amHov! Siger du, at du har Whale to Look på lager? Det vil jeg gerne prøve :)
Jaja, tror det er fjerde eller femte gang, jeg skriver om det herinde :D
Det er også sjovt!
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Andrea »

Gunness wrote: Sun Nov 12, 2023 10:19 am Jaja, tror det er fjerde eller femte gang, jeg skriver om det herinde :D
Det er også sjovt!
Jojo, men nu prøvede jeg jo at lave en henkastet krog til, at det må du gerne introducere mig til :D :D
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Gunness »

(Det havde jeg nok en idé om :D Og det kommer så snart som muligt!)

I går havde fruen og jeg fundet Evacuation frem igen - og jeg skal love for, at det var en noget mere smooth oplevelse end i sidste weekend :) Pludselig havde vi bare en smule overblik over at købe de rette rumskibe, at sende kolonister til den nye verden på et tidspunkt, hvor de faktisk kunne undværes i den gamle - og at høste ressourcer på den rette planet på det rette tidspunkt. Det var et meget tæt opgør. Jeg skal på inden måde påstå, at vi har luret den rigtige strategi, men nu har vi i hvertfald nogenlunde styr på reglerne. Og vi havde fået spilletiden ned på ca. 100 minutter, hvilket virker ganske rimeligt for et tungt spil. Næste gang vi spiller det bare os to, må vi have nogle af de avancerede regler på plads.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Jens_Hoppe »

Efter-Essen sommerhusweekend er overstået, og det blev til en række mere eller mindre spændende spil:

Come Sail Away: Det kan godt være det er det nyeste Japan-hypespil, men der er nu ikke det store at komme efter. Spillet er en fin lille puzzle, men det efterlader ikke noget særligt dybt indtryk.

Apiary: Bvadr! Et stort sammenkog af alle de populære euroelementer: Worker placement, en lang gang ressource konvertering, personlige player boards. Og selvfølgelig (alt for) lang spilletid og ingen spillerinteraktion. Jeg fik aldrig rigtig gang i nogen "maskine", og haltede langt efter de andre, men endte alligevel med at vinde - så balancen er tilsyneladende også lidt mærkelig. :)

Pirates of Maracaibo: Det var straks bedre! Spillet er på mange måder en hurtigere og simplere version af sin forgænger. Der er mindre frustration, og mere en følelse af, at man altid kan gøre noget konstruktivt. Men temaet skinner ikke så stærkt igennem som i storebror-spillet, og dette spil virker en anelse mere som en abstrakt øvelse. Men vi var godt underholdt.

1848: Australia. Selvfølgelig ikke en nyhed, men vi har haft det på spillisten i lang tid, og nu skulle det være. Et velfungerende 18xx spil som læner sig meget op af 1830, men med et vigtigt ekstra element i form af Bank of England, som overtager selskaber det går dårligt for. Tre ud af fire spillere morede sig fint, men spillet var lidt i den lange ende (ca. 6 timer).

My City: Vi havde spillet de første 21 scenarier for knap 2 år siden, men manglede dermed lige de sidste tre. Det gjorde vi så, og det var sjovt, men det er lidt op af bakke at gå tilbage til et halvspillet My City efter så lang tid, og prøve at overskue præcis hvilke regler der var i effekt.

Det blev også til en række småspil: 12 Chip Trick (et lillebitte minimalistisk stiktager-spil, som umiddelbart virkede meget sjovt), Cabanga! (endnu et lille hygge-kortspil), Can't Stop (Sid Sackson-klassikeren kan være ustyrligt morsom i det rette selskab), Whale to Look (kedeligt), Master of Rules (forvirrende, og det hele virkede ret tilfældigt).
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Gunness »

Jens_Hoppe wrote: Mon Nov 13, 2023 1:55 pmApiary: Bvadr! Et stort sammenkog af alle de populære euroelementer: Worker placement, en lang gang ressource konvertering, personlige player boards. Og selvfølgelig (alt for) lang spilletid og ingen spillerinteraktion.
Det meste af det, Stonemaier kommer med, bliver til guld, og det meste tyder vel kun på, at vi får stadig flere af denne type spil. Så... du får det hårdt i de kommende år :D

Jeg havde en kammerat forbi i går. I første omgang blev han introduceret til Evenfall, der kun har tre runder. Første runde er meget kort, så efter den sagde han "Wow, vi er da hurtigt færdige". Men i løbet af anden og tredje runder vælter det ind med nye ressourcer, combo'er etc., og det blev alligevel et godt og passende langt spil :)
Herefter hev jeg hidden movement-spillet Run frem, hvor jeg brugte både røgbomber og jetpack for at slippe fra politiets helikopter. Ikke noget dybt spil, men en underholdende afslutning.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2023

Post by Jens_Hoppe »

Gunness wrote: Tue Nov 14, 2023 3:55 pm
Jens_Hoppe wrote: Mon Nov 13, 2023 1:55 pmApiary: Bvadr! Et stort sammenkog af alle de populære euroelementer: Worker placement, en lang gang ressource konvertering, personlige player boards. Og selvfølgelig (alt for) lang spilletid og ingen spillerinteraktion.
Det meste af det, Stonemaier kommer med, bliver til guld, og det meste tyder vel kun på, at vi får stadig flere af denne type spil. Så... du får det hårdt i de kommende år :D
Interaktionsløse multiplayer puzzles er jo desværre ikke noget Stonemaier har patent på (for så kunne man bare undgå deres spil), og da den slags spil har været populære i hvad, 5-10 år (?), vil jeg sige at jeg har haft det hårdt i en del år efterhånden. :) Heldigvis udgives der også spil som ikke er af den type.

Udfordringen kan selvfølgelig være at genkende de interaktionsløse multiplayer-puzzles inden man kaster penge eller tid efter dem. Røde flag for mig inkluderer personlige player boards, worker placement, fælles board som mest bare består af tracks og action felter, kort eller action-felter med "formler" (typisk i form af "ABC -> XYZ" eller noget i den stil) - og meget mere...! :)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Post Reply