Hvad har du spillet i dag? November 2023

[Frouvne]

I aftes fik vi prøvet Evacuation og jeg har endnu ikke dannet mig en endelig mening om spillet. Spillets Setting er der i hvert tilfælde ikke noget i vejen med. Jeg finder ideen med at man skal overføre sit produktionsapparat fra en planet til en anden i det rette tempo så man på samme tid er i gang med at opbygge og afvikle yderst interessant. Jeg oplevede mine første ture som værende noget famlende og når der kun er fire år/runder, så er det en temmelig stor del. Men jeg må også sige, at designerens, Vladimír Suchý, øvrige spil, som jeg har spillet (20th Century, Underwater Cities og Praga Caput Regni) alle har efterladt lignende indtryk. Han vil rigtig meget - og nok lidt for meget. Underwater Cities skuffede mig ret meget, hvor imod Praga Caput Regni faktisk gav et par ret gode oplevelser. Men jeg behøvede ikke at eje det. Evacuation er i den bedre ende af skalaen og jeg er stadig lidt i tvivl om det er interessant nok til at det skal have en chance eller to mere. Generelt betragtet tror jeg dog ikke nogen af hans spil kommer til at indtage en plads på mine hylder.

[Frouvne]

I dag fik jeg spillet solo-spillet Solar Sentinels, der er det spil, der er inkluderet i 20 Strong. Og det er virkelig lovende for serien. Jeg var i hvert tilfælde solidt underholdt hele vejen i dette første spil. Og det på trods af at jeg ikke spillede med missioner, som det i reglerne foreslås man går udenom i de første spil.

[Gunness]

Torsdag havde vi et par kammerater forbi til et 6-mands Forbidden Waters. FW er en skidesjov oplevelse - man kan altid diskutere, hvor meget spil der reelt er i det - og med både beskøjter (læs: tvebakker) og autentisk grog på bordet var stemningen på plads. Men med seks spillere bliver det godt nok noget langt. Og så er det i særklasse et spil, hvor man skal have det rette mindset. Tager man det meget alvorligt, falder det til jorden. Og tager man det for useriøst, bliver det ufokuseret og længden kan virkelig føles. Jeg synes dog, at vi nogenlunde ramte det rette leje.

I går havde fruen og jeg fundet go'e, gamle Caylus frem. Det er vist kun mit 2. spil de seneste 7-8 år. Det er på godt og ondt et ældre spil. Det gode er, at reglerne er enkle og strømlinede og med god interaktion (man kan lave nogle ret onde træk med provost'en). Det kedelige er, at ... det ser lidt kedeligt ud. Men det var en god anledning til at finde nogle af Stonemaiers realistiske ressourcer frem, så vi ikke kun skubbede farvede kuber rundt.
Det er dog længe siden, at jeg har prøvet det kun med to, og det føles ganske ok, men også en smule nulsums-agtigt. Det er langt bedre med flere spillere.

Og i dag prøvede vi 1902 Méliès igen. Der er ingen anmeldelser på BGG, og det er lidt synd, da jeg synes, at det er et fint, lille WP-spil.

Ergo ville jeg lige prøve det en ekstra gang, inden jeg prøver at skrive noget klogt om det. Med to er det hurtigt og mindre kaotisk at planlægge filmoptagelserne, så det var et underholdende og tæt kapløb om at få stykket det færdige værk sammen

[Frouvne]

I aftes var vi fire mand, der fik spillet Dead Reckoning. Jeg forsøgte med held at følge spillets flow og vi kom dermed til en ret hurtig afslutning uden at jeg nogensinde nåede at bygge en eneste opgradering på mit skib eller at opgradere et kort med militær (kanoner eller flag). Faktisk købte jeg i løbet af spillet kun tre opgraderinger af kort hvoraf de to så til gengæld var level 4. Som første-spiller udforskede jeg i løbet af mine første tre ture tre felter. Fik etableret mig på et par øer langt ude med fort på. Udviklede (stort set) kun tre kort og fik derfor hurtigt et super kort, der gav fire indflydelse på en ø plus yderligere to, der kunne være på et nabo-felt. Det gav mig mulighed for at kæmpe med om mange øer - også øer der var godt forsvaret uden militært at skulle kunne yde noget. I sidste ende gav det nogle fine anden-pladser som et supplement til de øer jeg selv havde forskanset mig på. Tematisk syntes jeg spillet fungerer rigtig fint og der er en stor tilfredsstillelse ved at ens kort hele tiden udvikler sig. Og jeg syntes faktisk ret hurtigt man føler, at man får effekten af de stærkere kort, som man dermed får glæde af igennem hele spillet, hvor andre spil ofte stopper lige så snart man syntes man begynder at få nogle seje muligheder. Uden sammenligning det bedste pirat-spil jeg har prøvet.

[Taibi]

Dead Reckoning har jeg også mange gange fortrudt, at jeg ikke hoppede med på. Mine tvivl har hele tiden gået på, om det er underholdende med kun 2 spillere. Jeg aner en bedring med den seneste udvidelse.

[Frouvne]

Dead Reckoning har jeg også mange gange fortrudt, at jeg ikke hoppede med på. Mine tvivl har hele tiden gået på, om det er underholdende med kun 2 spillere. Jeg aner en bedring med den seneste udvidelse.

Henover året har jeg fået det spillet fire gange og det har alle gange været en fornøjelse, men det har altid været med tre eller fire spillere, så jeg kan ikke gøre dig meget klogere på det. Jeg har ikke undgået det med to spillere og kunne faktisk godt tænke mig at prøve det som sådan. Men noget af den intensitet der kommer fra at man ind imellem er tre eller fire skibe i samme felt og spændingen om hvorvidt man bliver angrebet vil selvfølgelig være dramatisk reduceret.