Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

[Frouvne]

Hvad har du spillet i dag?

[zfire]

I den (nu) ugentlige spilleklubsdag kom følgende på bordet:

Babylonia - Knizia tile layer som føles lidt en blanding af Through the Desert og Samurai. Nemme regler, hurtigt spil, forskellige strategier at gå efter og nogle gode beslutninger. Helt klart et spil jeg gerne spiller igen. Åben scoring gør dog at man godt kan komme i en situation med kingmaking i sidste tur, var dog ikke et problem i det her spil da jeg fik lov til at bygge en stor gruppe op som sendte mig en del foran.

Sumatra - Knizia set collection hvor man (åben) drafter tiles som scorer på forskellige måder. Det har lidt en sjov mekanisme som man lige skal vende sit hoved omkring hvor man følger en sti på et kort og så er der en bog token som 'bestemmer' hvad man kan på sin tur. Kogt ned gør den token dog bare at draft rækkefølgen i næste 'runde' af tiles bestemmes af rækkefølgen af hvornår man siger pass i nuværende runde og hvis man siger pass har modstandere max 1 tur til at drafte mere i nuværende. God alternativ til Ra(eller hvis man foretrækker draft over auktioner), men nok ikke på samme niveau som Ra. Eneste minus er en ikke super produktion, hvor der mangler scoring player aids(der er kun 1 og den er ret stor i størrelse) og så er tiles'ne lidt 'busy' i deres artwork med små ikoner.

Ticket To Ride Europe - En klassiker, dog trukket lidt i langdrag af at vi var 5 og det var første spil for et par af de andre.

[Frouvne]

Crokinole kom på bordet i dag sammen med Crokinole Cards. Det er fortsat en god måde at holde liv i spillet på.

[Gunness]

Lørdag fik jeg indviet det nyindkøbte Faraway, først to gange med fruen, og herefter en enkelt gang hvor min datter og hendes kæreste også var med. Stor succes hele vejen rundt. Vi rundede af med en omgang Skull.

Lørdag fik Maibritt og jeg også endelig sat punktum for The Light in the Mist, der er et "puzzle"-spil - men væsentligt mere gennemført end sådan noget som Exit-serien. Der er en fin historie, der binder det hele sammen, og nu ser jeg meget frem til at komme i gang med et af designerens to store spil, der står og venter på hylden - Threads of Fate eller The Emerald Flame.

[Frouvne]

[…] Lørdag fik Maibritt og jeg også endelig sat punktum for The Light in the Mist, der er et "puzzle"-spil - men væsentligt mere gennemført end sådan noget som Exit-serien. Der er en fin historie, der binder det hele sammen, og nu ser jeg meget frem til at komme i gang med et af designerens to store spil, der står og venter på hylden - Threads of Fate eller The Emerald Flame.

Godt at høre nogle positive ord om det. Jeg har øjnene rettet mod The Emerald Flame. Jeg syntes at have opsnappet positive kommentarer om det og så foregår det i Prag, hvilket nok kunne betyde at jeg efterfølgende vil kunne levere det videre til nogle, der også ville sætte pris på det (svigerinden er fra Tjekkiet).

[Gunness]

Vi skulle have haft to venner på besøg til Evacuation i går, men den ene meldte fra i sidste øjeblik, så vi andre tre kastede os over nogle mindre spil i stedet.
Vi lagde ud med at introducere til Faraway, som stille og roligt er ved at blive til min go to-filler, selv om jeg ikke er synderligt god til det

Herefter prøvede vi Fantastic Factories, der er den her lille, sjove engine builder med fine combo-muligheder. Havde der været lidt mere interaktion - pt. er der stort set ingen - havde det været endnu bedre.
Vi lukkede med Rise of Tribes, hvor vores hårdt prøvede hulemænd både skulle kæmpe mod fjendtlige stammer og menneskeofringer (!) Dejligt tilgængeligt area control-spil med en passende spilletid.

[Frouvne]

I dag fik vi kastet os over en sag i MicroMacro: Crime City - Full House. Vi var kommet til et af de sværere scenarier, så det tog os en del tid at komme til vejs ende. Jeg er fortsat imponeret over dybden af sagerne taget i betragtning at du blot får dine hints fra en stor tegning. Vi fortsatte i genren med introscenariet til Perspectives. Det fungerede bedre end frygtet på baggrund af anmeldelserne. Selve spillet skulle være meget bedre. Og så stod den ellers på en række spil Timeline: Inventions.

[zfire]

I brætspilsklubben i går kom følgende på bordet:

Lost Ruins of Arnak - Altid en fornøjelse at spille. Jeg endte med ikke at kunne få presset min lup og bog helt så langt op som jeg gerne ville så det endte med en hæderlig andenplads.

Citrus - Lige så god som jeg husker det. Vi endte dog med at være 5 som hvis man skal følge BGG er 'not recommended'. Jeg synes dog det stadig fungerede fint, man skal dog være med på at dynamikken ændre sig en del fra lavere spillere antal. Jeg fik lavet mig 2 regioner som jeg fik spredt til at røre 2-4 fincas hver og så sad jeg ellers på dem det meste af spillet. Det endte med at føre til en smal sejr og vi endte faktisk alle rimeligt tæt.

[Frouvne]

Timeline: Inventions har min datters interesse for tiden, så det bliver spillet. Det giver også anledning til fælles refleksioner, så det passer mig fint. Vi fik også spillet Kakerlakensalat i går, som jeg har haft stående i årevis, nok fordi jeg har haft underkendt det. Selvom det ikke lyder af meget spil (hvilket det heller ikke er) så fungerede det fint og underholdt os fint.

Til formiddag har vi spillet første akt i første spil Perspectives. Det virker fint og jeg glæder mig til at fortsætte men er ikke så imponeret som jeg havde håbet at blive. Vi må se, når vi kommer længere frem i spillet…

[Frouvne]

Vi fik også spillet andet akt af første historie i Perspectives i aftes og det virker velkonstrueret. Indtil nu en positiv oplevelse, som jeg tror, jeg bliver mere og mere lun på.

[Frouvne]

Vi fik spillet de to sidste akter i første historie i Perspectives i aftes. I modsætning til Exit Games og lignende var der virkelig tale om en historie og ikke en samling puzzles. Og historien hang sammen og man kunne rent faktisk svare på spørgsmålene. Så det blev en rigtig god oplevelse.

Mekanisk fungerer det på den måde, at der til hver af de første tre akter er tilknyttet nogle spørgsmål samt 12 tarotkort store billeder der fordeles mellem spillerne. Ved at beskrive hvad man ser forsøger man at kombinere informationer og besvare spørgsmålene. I løbet af hver akt kan man i fællesskab vælge et billede, der bliver gjort synligt for alle. For hver akt åbner mere af historien op og der fokuseres på forskellige dele af sagen så man får besvaret spørgsmål om hvorfor, hvornår, hvordan, hvem etc. I sidste akt er alle kort synlige for alle og de løse ender bliver samlet. Det fungerede faktisk ret elegant.

[Frouvne]

I aftes fik vi spillet Kakerlakensalat et par gange. Det er et fjollet spil. Men hyggeligt. Vi spillede også første akt af den anden fortælling i Perspectives.

Til formiddag har vi spillet anden og tredje akt, så mon ikke vi skal have udløst spændingen i den fjerde akt før dagen er omme?!

[Gunness]

Nu har In Too Deep stået og samlet støv i to år, så det er på tide at få det prøvet.

Fruen og jeg gjorde første forsøg - og mere end et forsøg blev det vist heller ikke til - i går. Spillet foregår i et fremtidigt cyberpunk-univers, hvor de kriminelle har overtaget magten over en dystopisk mega-by. Vi er en del af en tophemmelig organisation, der vil bekæmpe disse forbrydere.
Dette gøres ved at hacke sig ind i hjernen på hver af dem og dermed påvirke, hvad de laver - slutmålet er at samle nok bevismateriale til at få skiderikkerne ned med nakken.



I hver runde vælger man at "koble sig" på en eller flere af forbryderne, styre dem de rette steder hen i byen, og så få dem til at gøre noget bestemt. Man har missioner af tre stigende sværhedsgrader, og det kan være noget med "Hav en forbryder til at stå i bydel X med et våben, og giv så dette våben til en anden forbryder". Hver mission er en mini-puzzle, som man helst skal løse i løbet af sin tur, og det er svært, når man i udgangspunktet kun har to handlinger. Men det kan omgås. Får man tilstrækkelig kontrol med banditten, udløser dette ekstra handlinger og kontrol over deres unikke evner, ligesom man kan anskaffe sig tokens, der giver gratis bonusactions.

Ind imellem får man chancen for at skaffe sig bevismateriale, som man kan indløse for at komme tættere på at klare opgaven. Nitten er, at jo mere man er koblet på forbryderne, desto mere korrumperet bliver man - og til allersidst bliver den mest korrupte spiller straffet (= mister point) for at være gået "In too deep" med mindre den overordnede mission fejler, for så er der ingen straf.

Gav det mening? Jeg skal gerne indrømme, at jeg sjældent har haft så lidt idé om, hvad jeg burde gøre, da jeg startede et spil. Okay, jeg skal vist nok løse disse små opgaver for at skaffe beviser, men skal jeg beholde beviserne for mig selv? Skal jeg være ligeglad med at blive korrupt? Er nogle beviser bedre end andre?- Vil jeg overhovedet gerne have, at vi overvinder forbryderne?

Som andre produktioner fra Burnt Island Games (Endeavor, In the Hall of the Mountain King, Fall of the Mountain King) er produktionen toplækker, og regelhæftet forklarer i princippet enkeltdelene klart og utvetydigt. Men hvordan man skulle spille spillet var noget diffust. På overfladen lyder spillet måske lidt som Tamashii: Chronicle of Ascend, men gameplaymæssigt føles det meget anderledes, og både hitech-terminologi og sværhedsgrad (3,54 på BGG) gjorde, at det blev et meget famlende første forsøg. Måske ville lidt mere strømlining af de mange mekanismer ikke have skadet. På den anden side føles spillet ikke umiddelbart som noget andet i min samling, og fruen var nysgerrig efter at prøve det igen, så jeg er forsigtigt optimistisk.

[Gunness]

Spilledag her i boligforeningen i går, og i anledning af skolernes vinterferie var temaet de mere familievenlige spil.

Vi lagde ud med Chronicles of Avel, som er et coop-fantasyspil om at forsvare en borg mod invaderende fjender. Sådan lidt ultra-light tower defense med opgraderingsmekanismer for hver spillerkarakter.
Det ville nok fungere rigtig fint som familiespil, men nu var vi havnet tre voksne sammen, og det faldt lidt til jorden. Jeg kan i hvert fald ikke følge dets 7.6-rating på BGG. Det er vældigt pænt og ret tilgængeligt, men det hele virkede enormt tilfældigt. Spillerpladen bygges op af blandede tiles, og er man heldig, lander vigtige steder tæt på hinanden, og ellers bruger man mange af de relativt få ture, man har, på at gå rundt. Man kan skaffe sig nyt udstyr, men det er også held, om man får noget, man kan bruge. Kampene er tre runder af terningeslag med meget begrænsede muligheder for at mitigere. Så... ikke noget for mig.

Vi rundede aftenen af med Faraway og Railroad Ink.

[Frouvne]

I aftes spillede vi anden fortælling i Perspectives færdig og brugte et par spil på at introducere vores datter til Schotten-Totten.