Hvad har du spillet i dag? September 2024

[Frouvne]

Vi havde en fredelig søndag, hvor der sneg sig et par spil på bordet i løbet af dagen. Det ene var en helt gammel klassiker: Can't Stop. Det er et af de spil, jeg regner med der vil forlade samlingen i løbet af de kommende år, når jeg har spillet det færdigt med min datter. Men det var nu et kært gensyn og det skal vi nok nå at få på bordet en del gange inden tiden er inde til at skilles ad. Senere på dagen spillede vi The Quacks of Quedlinburg, som jeg stadig syntes holder, hvis man tillader sig at køre lidt på autopilot og det derfor går rimelig rask afsted.

[Gunness]

^Quacks er et sjovt spil, men der skal virkelig ikke tænkes meget over de enkelte træk (fra posen) før ni runder kommer til at virke som meget lang tid. Så dets største svaghed er næsten, at man er nødt til at køre det lidt på autopilot.
Men hyggeligt er det bestemt.

[Frouvne]

^Quacks er et sjovt spil, men der skal virkelig ikke tænkes meget over de enkelte træk (fra posen) før ni runder kommer til at virke som meget lang tid. Så dets største svaghed er næsten, at man er nødt til at køre det lidt på autopilot. [...]

For mig er det nogen gange et spils styrke, at man langt henad vejen kan køre på autopilot. Af andre eksempler kan nævnes Sankt Petersburg og Dominion. Oplevelsen er af samme grund faldet helt til jorden, hvis jeg har spillet med nogle, der er mindre rutinerede og dermed er det selvfølgelig også spillenes akilleshæl.

Til aften har vi spillet Endeavor: Deep Sea. Ikke overraskende var grundmekanismerne fuldkommen i tråd med dem man kender fra Endeavor: Age of Sail. Jeg kunne nok bedre lide temaet i sidstnævnte men kan også se charmen i det nye spil. Det vil kræve et par spil mere at finde ud af hvilket af spillene, der fungerer bedst for mig.

[Andrea]

Jeg var forbi Bastard Valby i går til den månedlige brætspilsaftale. Jeg havde foreslået, at vi spillede et mere meaty spil denne gang, og mine to medspillere foreslog straks Wyrmspan. De havde nemlig luret, at jeg nok kunne reglerne, og så var det min tur til at introducere spil! Begge havde prøvet Wingspan før, hvilket selvfølgelig er en fordel, eftersom der er en del ligheder (dog med den tydelige fordel, at Wyrmspan har et meget, MEGET sejere tema ). En af mine medspillere lavede et ret interessant - og klogt - move i første runde, hvor han fik fyldt første cave ud (på en billig måde) og samtidig vandt førstepladsen i første rundes udfordring. Heldigvis er det den runde, der giver færrest point, så vi andre havde mulighed for at bygge op til flere points de efterfølgende runder.

Det er stadig et aldeles fremragende spil!

Jeg kan i øvrigt tilføje, at der var stort set fyldt denne aften på caféen, og det er første gang, at jeg har oplevet det. Det var tydeligt, at der havde været studiestart, at expats havde opdaget cafeen, at vejret var skiftet til brætspilsvejr, og at der var andre aktiviteter i huset. Næste gang må vi huske at reservere et af de gode borde inden

[Gunness]

^Tak for påmindelsen om Valby. Det er på tide at få stedet tjekket ud, selv om den gamle afdeling holder længere end forventet

[Andrea]

^Tak for påmindelsen om Valby. Det er på tide at få stedet tjekket ud, selv om den gamle afdeling holder længere end forventet

Så lidt! Jeg elsker, at støjniveauet er væsentlig lavere (og selvfølgelig at transporttiden hjem er betydelig kortere). Du siger bare til, hvis du skal have selskab en aften

Spiludvalget er naturligvis lidt mindre - men alligevel så stort, at jeg sagtens kan finde noget, jeg gerne vil prøve.

[Frouvne]

I aftes fandt vi Daybreak frem og skruede op for sværhedsgraden. I første spil mistede vi hurtigt kontrollen og det endte da også galt, da temperaturen blev for forhøjet. I andet spil havde vi markant mere kontrol med situationen men udgangen blev desværre ulykkelig, da vi godt nok nåede at få vendt den onde spiral men desværre fik for stor social krise som en konsekvens af spillets sidste krisekort. Nå, jeg tror, det har givet os mod på at skulle udfordre spillet igen på dette lidt hårdere niveau. Og da noget kunne tyde på at det fordrer mere koordination og samarbejde at skulle lykkes her, kan det godt tyde på at det kun gør spillet mere interessant.

[Frouvne]

Fredag eftermiddag bød på endnu to spil Daybreak på Harder-sværhedsgraden, hvilket er sværhedsgraden umiddelbart før Extreme. Vi vandt begge spil overlegent og i det andet spil fik vi rigtig taget fat om nældens rod fra spillets start og sluttede med kun to temperatur-bånd. Det har været sjovt at ændre på sværhedsgraden, da det har øget interaktionen og gjort at man må ændre nogle af sine prioriteter.

[Gunness]

De seneste dage har vi fået prøvet vores nyankomne Bable fem gange. Titlen er et ordspil på Babelstårnet og at babble/vrøvle, og det er meget rammende for dette lille kortspil om og med begrænset kommunikation. Spillerne samarbejder om at bygge det bibelske tårn ved at konstruere i alt ti byggedele. Hver af disse kræver en byggeordre plus nogle ressourcer. Ressourcerne ligger åbne foran spillerne sammen med byggeordrerne, der enten kan være med forsiden op eller ned.

De fleste af ens ture går med at give de andre spillere kommandoer ud fra fire ordrekort, man har på hånden. Hvert ordrekort har et bestemt ord, der aktiverer ordren, forstået på den måde, at hvis jeg siger BANU (byg!) til Peter, og et af Peters ordrekort har samme ord, så udfører han ordren og bygger på tårnet.
I princippet burde det være ligetil. Ordrerne er enkeltheden selv - tag to ressourcer, giv tre kort (ressourcer eller byggeordrer) til andre spillere, byg og vis to kort (byggeordrer eller ordrekort) - men benspændet ligger i ordrekortene og i det faktum, at spillerne derudover ikke må tale med hinanden.



Alle starter med samme fire ord på ordrekortene, men i løbet af spillet bliver disse efterhånden skiftet ud. Så når jeg forventningsfuldt giver en kommando til en anden spiller og regner med, at de begynder at hamstre ressourcer, så gør de pludselig ingenting, fordi deres ordrekort for "tag ressourcer" er blevet et andet.

Det er skidesjovt. Man sidder og grynter som en flok huleboere og siger nonsensord til hinanden og prøver forgæves at huske, hvad Hannes ord for "giv kort" nu er blevet til siden sidste runde. Og der er mere spil i det end som så, da man kan være ret taktisk i forhold til de kort, man viser hinanden og de kort, man giver videre til bestemte spillere.

Det er nok et spil med en begrænset levetid, men indtil videre er det en original og skæg idé.

Ud over det havde vi den månedlige spillegang i boligforeningen i går. Det var dog noget af en skuffelse for mit vedkommende, da jeg havnede ved et lidt uheldigt bord. Det var hyggeligt at prøve Taluva igen, for det er meget længe siden, men jeg havde virkelig ikke et stort behov for hverken poker (!) eller en hjemmestrikket udgave af Uno (!!) bagefter. Jeg fik dog lusket Love Letter og Faraway på bordet til sidst.

[Jonezy]

Det lyder sjovt det der Jacob.

Hvis det var lidt mere børnevenligt, havde jeg straks prøvet at skaffe nogle spil til skolen. Det er jo genialt til at forklare historien om Babelstårnet og hvor vigtigt det er at kunne snakke med hinanden.

[Gunness]

Jamen i princippet vil jeg da mene, at det *er* ret børnevenligt. Reglerne er simple. Alle samarbejder. Og alle kan grine af, at tingene går i kludder undervejs

[Jonezy]

Jamen i princippet vil jeg da mene, at det *er* ret børnevenligt. Reglerne er simple. Alle samarbejder. Og alle kan grine af, at tingene går i kludder undervejs

Du kommer bare og forklarer det for en flok 1.klasse elever og jeg lover næsten ikke at grine, når du cirka 4½ minut senere kigger fortvivlet på mig, når du skal forklare begreber som ressourcer, ordrekort, tur rækkefølge og de forskellige aktioner til en flok 7-årige....

[Gunness]

Ah.... børn findes jo i forskellige størrelser, siger rygterne Jeg havde nok forestillet mig nogle, der var 3-4 år ældre
(Ved de i 1. klasse, hvad Babelstårnet er?)

[Jonezy]

Ah.... børn findes jo i forskellige størrelser, siger rygterne Jeg havde nok forestillet mig nogle, der var 3-4 år ældre
(Ved de i 1. klasse, hvad Babelstårnet er?)

Hvis jeg får kristendom i 1.klasse bruger jeg det meste af undervisningen på at læse alle de gamle bibelhistorier op, og den med Babelstårnet er en af de første.

[Gunness]

Bable er røget på bordet i frokostpausen på arbejde onsdag og torsdag, og mine to kolleger var meget begejstrede. Det er skidesvært, men den ene gang var vi ét træk fra at vinde. Som den ene sagde: Mekanisk er det selvfølgelig anderledes, men det har samme vibe som The Mind. Og ja, man kommer bare længere, når man er på bølgelængde. Det har helt sikkert været en god anskaffelse.

I går var Maibritt og jeg inde i byen, og da vi var tæt på Bastarden, hoppede vi derind til en pause. Vi valgte lidt tilfældigt Coffee Rush fra en hylde. Man er ansat på en café og skal samle ingredienser til diverse drikkevarer, som vælter ind som ordrer hele tiden. Ordresystemet minder om noget fra et typisk mobilspil, hvor køen af uopfyldte ordrer flytter sig og vokser hele tiden. Man samler ingredienser ved at flytte en arbejder rundt på et bræt med ingrediensikoner, og der er diverse muligheder for at opgradere og samle flere ting ad gangen.
Spillet er noget af det mest dimsede, jeg længe har set. De små plasticingredienser smides i små, gennemsigtige plastickopper, og det er vældigt nuttet. Men jeg syntes, at selve spillet var ret begrænset, og at jeg brugte mere tid på at fiske mini-isterninger og kaffebønner op af minikrus end på at udtænke en større strategi. Som familiespil er det sikkert fint tidsfordriv.