Hvad har du spillet i dag? Marts 2025

[Gunness]

Så er der fri slag for gaming-rapporter for marts måned

[Frouvne]

Vi startede måneden med at prøve Only Murders in the Building, som vi ikke har prøvet før. Det er et samarbejds-deduktionsspil, der - ikke overraskende - tager sit afsæt i TV-serien med samme navn. Jeg har set en enkelt eller to sæsoner af serien og er på den ene side ikke blevet revet med men har alligevel holdt længere ud end jeg vanligt gør i den slags serier. Faktisk syntes jeg, at den har et friskt og originalt afsæt og det smitter da lidt af på et spil, der ikke er noget udover det sædvanlige, men som igen har en lille original drejning ved at være et samarbejds-deduktionsspil med begrænset mulighed for kommunikation. Hvis man overvejer at kaste sig over spillet, skal man være klar over, at det formentlig er i den lettere ende af, hvad man er vant til. Jeg har anskaffet mig det for også at kunne spille det med min ni-årige dattter. Det kan hun sagtens. Og det kan meget vel være et spil der vil komme en del gange på bordet hos os som familie-spil.

[Frouvne]

Tirsdag eftermiddag tog jeg sammen med min datter forbi det lokale kulturhus. Deres brætspils-café blev aldrig rigtig til noget, men det holder ikke os tilbage fra at bruge lokaliteten til formålet. Vi havde Sea Salt & Paper som vi startede med, da det er blevet et af min datters yndlingsspil. Derefter gik hun på opdagelse på hylderne og det betød at det var Kalaha, der stod på ønskelisten. Herefter kastede vi os over Skak, som der på forhånd var sat op for at friste folk, der kommer i cafeen. Som et sidste spil før vi skulle hjem fandt vi Sushi Go!, som jeg vist har prøvet en enkelt gang før og som det i hvert tilfælde var en overskuelig opgave at skulle skimme reglerne til.

[Gunness]

Sushi Go er et hyggeligt familiespil, men afgjort sjovest med flere spillere

[Frouvne]

Sushi Go er et hyggeligt familiespil, men afgjort sjovest med flere spillere

Det er jeg sikker på, du har ret i. Nu stod valget mellem Ludo eller Sushi Go! for to - så det var ikke så svært.

I aftes var der et enkelt afbud til vores spilaften, så jeg støvede reglerne af til Hoplomachus: Remastered. Det var endnu en gang et skirmish-scenarie og det fungerede bedre denne gang, så det syntes jeg var fint sjovt.

[Frouvne]

I går spillede vi The Ravens of Thri Sahashri, hvor vi høstede et af vores sjældne nederlag. Om eftermiddagen brugte jeg et par timer med at spille en kort tutorial af The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Era for at blive lidt fortrolig med komponenter og grundmekanismer i spillet. Til formiddag har vi spillet Too Many Bones, hvor vi først følte os meget ovenpå lige indtil det hele krakelerede. Og så er der også blevet tid til en revanche i The Ravens of Thri Sahashri.

Det føles ret vildt at jeg i den uge hvor det endelig lykkes mig at få The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Era også lidt ved tilfældighedernes mellemkomst har både Too Many Bones og Hoplomachus: Remastered på bordet.

Nu bliver jeg kaldt op til et spil Only Murders in the Building: The Game, så jeg må hellere smutte igen...

[Jonezy]

Frouvne en rigtig CTG fanboy. Jeg kan lide det.

Fik opereret min trommehinde i tirsdags, så har rendt rundt herhjemme og fiset den af lige siden. De første dage bestod mest af halv sove på sofaen til natur dokumentarer på TVet; fredag var jeg så endelig lidt ude i verdenen og cathede op på arbejde. Men undervejs opdagede jeg at Czech Games Edition snart laver en pre-order på en big box og expansion til Lost Ruins of Arnak, så FOMOen blev trigget og det begyndte at lokke at få det på bordet.

Det har jo så heldigvis en solid solo mode, så jeg kunne klare den uden venner. Så de sidste par dage har jeg spillet 3 omgange solo Arnak til ret stor fornøjelse. Jeg ved ikke hvorfor jeg så godt kan lide det spil, da det mekanisk egentlig ikke tiltaler mig så meget med en værre omgang ressource management og optimering, men jeg hygger mig virkelig med det. Temaet hjælper og den der følelse af at ingenting at kunne til pludselig at sætte nogle monster runder sammen er meget tilfredstillende.

FOMOen vinder denne gang og jeg har besluttet mig for, at jeg skal al Arnak nu.

[Gunness]

I dag skulle have været dagen, hvor Hegemony endelig kom på bordet igen. Men så blev jeg først syg, og så Maibritt - så ingen klassekamp i denne omgang. I stedet har vi fundet lidt småting frem.
I går det ganske udmærkede lille push your luck-spil Exploriana, hvor man laver set collection med kort og hele tiden risikerer lige at trække ét kort for meget .... Det er ikke voldsomt dybt, men der er alligevel et udmærket "valgrum" af muligheder hele tiden, og det er jo altid sjovt at overvære andres ulykke. Vi prøvede det to gange i streg, hvor vi smed samtlige varianter i æsken med i andet spil. Nogle af dem er klart mere interessante end andre, men i alt fald et par af dem er med til at give nogle ekstra elementer at overveje.

I dag havde jeg fundet Hemloch frem, et af John Clowdus' (for) mange små kortspil udgivet af Small Box Games. Det er primært area control, hvor man kæmper om at få mest indflydelse over fire forskellige bydele. Hver spiller har samme 30 korts-deck at trække fra, og der er diverse sær-kort med engangs-abilities, man kan trække for at påvirke slagets gang.
Det er ganske tilforladeligt, men der er noget ved scoring af bydelene, der ikke fungerer helt. Jeg ved ikke, om den gode Clowdus har tænkt det samme, for iflg. BGG er spillet udkommet i fem (!) forskellige udgaver. Så interessant er det heller ikke. Hans bedste er stadig Omen: A Reign of War, men selv det har nok ikke brug for de myriader af genudgivelser og udvidelser (15+), der findes.

[Gunness]

FOMOen vinder denne gang og jeg har besluttet mig for, at jeg skal al Arnak nu.

Nu hvor din trommehinde er svækket, må jeg hellere RÅBE som en ægte ALL-CAPS BOOMER og være fornuftens stemme:
"DU HAR IKKE BRUG FOR EN BIG BOX-UDGAVE AF ARNAK!"

Min personlige oplevelse, plus hvad jeg tit læser på BGG og slige steder, er at big box er noget fanden har skabt. For det meste gør de det kun sværere at få spillene på bordet, for man ender med et ofte solidt grundspil, der er ved at kollapse under vægten af varianter og udvidelser. Som man så i øvrigt skal sidde og sortere i og finde frem i diverse æsker og poser, inden man kan komme i gang. Det lyder så smart, men ja, lyt til kedelige onkel Jacob

[Jonezy]

FOMOen vinder denne gang og jeg har besluttet mig for, at jeg skal al Arnak nu.

Nu hvor din trommehinde er svækket, må jeg hellere RÅBE som en ægte ALL-CAPS BOOMER og være fornuftens stemme:
"DU HAR IKKE BRUG FOR EN BIG BOX-UDGAVE AF ARNAK!"

Min personlige oplevelse, plus hvad jeg tit læser på BGG og slige steder, er at big box er noget fanden har skabt. For det meste gør de det kun sværere at få spillene på bordet, for man ender med et ofte solidt grundspil, der er ved at kollapse under vægten af varianter og udvidelser. Som man så i øvrigt skal sidde og sortere i og finde frem i diverse æsker og poser, inden man kan komme i gang. Det lyder så smart, men ja, lyt til kedelige onkel Jacob

Nah, det lyder kedeligt....

[Jonezy]

FOMOen vinder denne gang og jeg har besluttet mig for, at jeg skal al Arnak nu.

Nu hvor din trommehinde er svækket, må jeg hellere RÅBE som en ægte ALL-CAPS BOOMER og være fornuftens stemme:
"DU HAR IKKE BRUG FOR EN BIG BOX-UDGAVE AF ARNAK!"

Min personlige oplevelse, plus hvad jeg tit læser på BGG og slige steder, er at big box er noget fanden har skabt. For det meste gør de det kun sværere at få spillene på bordet, for man ender med et ofte solidt grundspil, der er ved at kollapse under vægten af varianter og udvidelser. Som man så i øvrigt skal sidde og sortere i og finde frem i diverse æsker og poser, inden man kan komme i gang. Det lyder så smart, men ja, lyt til kedelige onkel Jacob

Må hellere svare ordentligt. Du har selvfølgelig meget ret. Har man virkelig brug for alle udvidelser og big box til sine spil, og der vil jeg hævde, at det kun er meget få af sine spil, som man behøver udvidelser til. Med alle de spil, der kommer og nysgerrigheden på disse, kommer man ofte til at glemme at få spillet de spil, som man egentlig er rigtig glad for. Derfor ender man også oftest med bare at spille vanijle udgaven fordi det enten er lang tid siden man har spillet spillet eller fordi man har spillere med, som ikke har prøvet det før.

Jeg har derfor også stor skepisk over for udvidelser, og er virkelig begyndt at holde igen, men nogle gange er det også bare fedt at lade FOMOen vinde og få samlet al det, som er udgivet til et spil, som man godt kan lide i et måske naivt håb om at få spillet det mere. Big boxen i Arnak tilfældet er også en løsning til at have alt samlet i een æske, hvilket også tiltaler mig.

[Gunness]

... men dit første svar var klart sjovere

Nej, jeg er meget enig. Nogle gange har man bare lyst til at kyle nogle penge efter noget for at få det lidt ekstra lækkert eller for at få en udvidelse, selv om man reelt ikke har super-meget brug for den.
Så det er egentlig mest fordi det irriterer mig, hvor reelt bøvlet det kan blive at komme til at spille über-deluxe-supa-spitze-versionen af noget, der egentlig er godt.

...Og så mødte jeg engang en meget klog mand, vist nok fra Tastrup, der påpegede at jeg nok købte flere spil og udvidelser end jeg kunne nå at spille. Den slags gode råd skal man selvklart ikke holde for sig selv

[Frouvne]

[...]

Jeg har derfor også stor skepisk over for udvidelser, og er virkelig begyndt at holde igen, men nogle gange er det også bare fedt at lade FOMOen vinde og få samlet al det, som er udgivet til et spil, som man godt kan lide i et måske naivt håb om at få spillet det mere. Big boxen i Arnak tilfældet er også en løsning til at have alt samlet i een æske, hvilket også tiltaler mig.

For mange udvidelser - og særligt hvis de bliver blandet med grundspillet - har oftere kvalt et spil for mig, end det har vist sig at øge frekvensen hvormed det spilles. Så fornuften ved godt, hvor kritisk jeg bør være. I praksis er det desværre svært for fornuftens stemme at komme til orde, så jeg har også alt for mange udvidelser i samlingen...

I dag spillede vi vores spil nr. 216 af The Ravens of Thri Sahashri - og det er der ikke nogen udvidelser til!

[Jonezy]

Har haft en uge med skolehjem samtaler, så gad egentlig ikke kollegernes brætspils dag, især da jeg havde en mistanke om at der skulle spilles den slags spil, jeg ikke rigtig gider. Men jeg blev lokket alligevel og tog lidt spil under armene.

Dem fik jeg selvfølgelig ikke brug for. En ung kollega havde snakket varmt om Spicy, så det fik jeg da lige prøvet et par spil af. Det er en slags mix af bodega terninge spillet Snyd og UNO, hvor man skal kalde hinandens løgne, da man skal spille kort efter en bestemt rækkefølge, og derfor sjældent har de rigtige kort og må lyve. Faktisk ganske underholdende og potentialet for druk spil er ikke til at komme uden om.

Så gik der Bezzerwizzer i den med Bezzerwizzer Ord, som var en Bezzerwizzer variant med fokus på ord og sætninger. Jeg opførte mig ordentligt og påpegede ikke, hvor noller det er at spille et spil, hvor man 90% af tiden ikke kender det rigtige svar og derfor bare sidder og føler sig dum. Vi nåede et par runder inden flere folk kom til og vi stoppede, for at fordele os på flere borde. Da jeg godt kunne høre at humøret var til hvidvin og quizspil, så jeg mit snit til at kalde weekend og ønske mine kolleger god fornøjelse.

[Frouvne]

I Hellerup har den stået på The Ravens of Thri Sahashri, hvor jeg fuldkommen kørte os af sporet og et første prøve-spil af Eternal Decks, der primært kom til at handle om at få grundmekanismerne på plads. Det spil skal jeg nok kommentere lidt mere på, når vi får prøvet det for alvor.