Gunness wrote:Jeg overvejer at investere i spillet. Er der nogen af jer, der har prøvet det flere gange, der kan sige lidt om det - bl.a. om langtidsholdbarheden?
Jeg kan da godt tilføje et par ord. Jeg købte det for 1 ½ måneds tid siden og har vel spillet det ca. 6 gange nu.
Jeg er temmelig begejstret for spillet og måden hvorpå auktionsdelen
fungerer. Kan ikke huske at jeg tidligere har set denne mekanisme virke så godt i andre 2personers spil. I bund og grund udbydes nogle varer af en spiller. Denne fastsætter så en pris. Modstanderen kan nu vælge at købe til denne pris. Hvis modstanderen afslår, SKAL man selv købe varene. Denne mekanisme gør selvfølgelig at prisen hele tiden er en balancegang. Man vil jo gerne have de gode varer billigt. Men samtidig skal prisen være så høj, at modstanderen afslår af købe.
De første par spil er man mildest talt meget fortvivlet over hvor meget de forskellige varer skal koste. Det bliver dog lidt nemmere når man har prøvet det nogle gange. Helt nemt bliver det dog næsten aldrig, da der er indbygget nogle ukendte faktorer, som man må prøve at kompensere for.
Tricket i spillet er at placere dig selv i en situation hvor du kan udbyde nogle varer, som modstanderen ikke har den store gavn af at købe, men som kan give dig selv en masse penge. Det gør at prisen kan sættes relativt lavt, da modstanderen bare vil tabe penge ved at købe varerne.. Omvendt kan man også i andre situationer opskrue prisen på nogle varer grotesk højt, da man ellers f.eks. kan afslutte en runde før tid, hvor modstanderen stadigvæk mangler at få fyldt en masse varer på sine skibe..
På BGG har jeg læst at kritikere af spillet mener, at spillet på nogle tidspunkter bliver for matematisk. Det er typisk i afslutningen af hver af spillets 3 runder. Her er næsten al information åben, hvormed man i princippet kan udregne den optimale pris. Dette kan dog tage lidt tid ( medmindre man er lynskarp i matematikkens verden ), men jeg ser det egentlig ikke som et problem.
Langtidsholdbarheden: Efter 6 spil er jeg stadigvæk frisk på flere spil, og jeg forudser at komme til at spille det mange gange endnu. Spillet kan spilles på 45 min, hvis man ikke tænker for længe.
Synes bestemt det er pengene værd! Et glimrende køb!