Vi er en lille gruppe venner, 4 i alt, som engang imellem mødes for at spille lidt brætspil sammen. Men, det er ikke altid vi alle sammen kan, så vi har tænkt på om der mon er andre i Roskildeområdet som kunne tænke sig at være med?
Vi plejer at spille op til et par gange om månedet, men det svinger som sagt lidt. Og hvad gamer vi så? Det er nok mest:
Catan
Euphrat & Tigris
Carcassonne
Puerto Rico
+ et par andre jeg ikke lige husker nu
Vi vil meget gerne også spille andre spil, bare der er en som gider læse og forklare reglerne først

Vi er alle sammen omkring de 30 år ± det løse. En af os er gift og resten af os bor sammen med vores respektive kærester. Det plejer at være ret uformelt når vi spiller og der bliver gerne drukket en øl eller to i løbet af aftenen. Det er dog langt fra obligatorisk.
Så, hvis det har fanget nogles interesse er du velkommen til at skrive her eller sende mig en besked.