Vi sad og spillede, og havde lige pakket et spritnyt Im Jahr des Drachen ud. Spillet var ved at blive sat op, vi havde skubbet alle counters ud, og lagt i praktiske bunker ved siden af spillebrættet.
Jeg skal lige flytte min kaffekop, som lige var blevet hældt op, og så sidder en fed tommelfinger fast i hanken, og jeg får væltet koppen ud over bordet. Og spillet var endnu ikke engang blevet indviet.

Jeg har læst om mange episoder af denne type, men aldrig før har jeg selv været hovedperson. Jeg er glad for at der ikke var tale om et næsten uerstatteligt spil der ikke længere bliver lavet. Ejeren lod til at tage det pænt, men nu er der jo også tale om en pædagog, som er vant til at håndtere børn der sikkert bedriver det der er værre.