Lad mig starte ballet med at kaste nogle punkter på bordet, der kan være med til at indkredse begrebet:
Der syntes at være enighed om, at et kærestespil skal være for to personer. Det kan vel næppe undre nogen, men når alt kommer til alt er det vel et kulturelt fænomen, at denne begrænsning eksisterer...
Spillængden ser ud til at skulle være begrænset til under en time og som hovedregel nok snarere 15 - 30 minutter end mere.
Kompleksiteten må ikke være for høj. Om det er fordi man skal kunne lokke den anden part med eller om det er fordi det skal være lettilgængeligt fra gang til gang uden for mange forberedelser ved jeg ikke.
Der skal ikke være direkte konfrontationer.
Kan vi i fællesskab komme en definition endnu nærmere?
Nej, jeg vidste egentlig godt, at emnet havde været oppe, men mange kan jo have nået at skifte kæreste og meget andet i mellemtiden. 
