Fandt dette spil stærkt nedsat i en bog&ide igår og købte det med henblik på bytte. Men inden jeg eksekvere en BGG byttehandel, ville jeg lige høre, om folks opfattelse af spillet og om det skal prøves inden.
Er det et godt Co-op?
Shadows of Camelot
- Andrea
- 2500+ indlæg
- Posts: 3995
- Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
- Location: Roskilde
- Has thanked: 184 times
- Been thanked: 188 times
Re: Shadows of Camelot
Jeg har spillet det tre gange og synes, det er glimrende. Det er svært de første gange, men på BGG er der dog flere, der hævder, at når man først har gennemskuet, hvordan man 'løser kabalen', så er det ikke så spændende længere. Af samme grund er jeg ikke sikker på, at det er sjovt at spille mange gange, men jeg var i hvert fald fint underholdt, da vi spillede det.Tobias wrote:Fandt dette spil stærkt nedsat i en bog&ide igår og købte det med henblik på bytte. Men inden jeg eksekvere en BGG byttehandel, ville jeg lige høre, om folks opfattelse af spillet og om det skal prøves inden.
Er det et godt Co-op?
- Jens_Hoppe
- 2500+ indlæg
- Posts: 3750
- Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
- Location: Frederiksberg
- Has thanked: 34 times
- Been thanked: 94 times
Jeg synes Shadows over Camelot er et ret forfærdeligt spil.
Dels er der balancen i spillet, som afhænger meget af antallet af spillere: Med mange spillere er spillet nemt - mit første forsøg var et 7-personers spil som vi vandt uden nogen problemer overhovedet, til trods for at der var en forræder med, og resten af os i sagens natur spillede lidt famlende. Og med få spillere er spillet svært, faktisk kunne en forræder i et 3-personers spil sikre sig en sikker sejr ved blindt at følge en fuldkommen hjernedød strategi. Jeg siger "kunne" fordi den ovenstående ubalance var så oplagt, at DoW blev nødt til at komme ud med en ekstra "variant" til 3-personers spillet som kunne løse problemet.
Nedetiden i spillet kan også være frygtelig, og dette understreges af at der ofte ikke er nogle særligt interessante beslutninger at træffe når det så er ens tur: Jeg nævner igen mit første spil, hvor det meste af mit spil bestod i at vente 5 minutter (eller mere) på min tur, for så blot på få sekunder at vende et sort kort, spille et hvidt kort, og sige "næste..." Pas på med at gå på Gral-questen, for det kan sagtens medføre at man ikke har nogen meningsfyldte beslutninger resten af spillet...
Så er der selvfølgelig det sjove faktum at spillet indfører en masse regler for hvad man må sige (og navnligt ikke må sige), og disse regler giver anledning til en masse forvirring: Det er OK at sige sådan noget som "jeg skal have hjælp for at kunne afgøre krigen mod sakserne", men ikke OK at nævne specifikke kort ("jeg mangler en 5'er for at kunne afgøre..."). Med de spillere jeg spillede med endte vi i kreative formuleringer som "jeg kan godt klare det sidste slag mod sakserne, men det NÆSTSIDSTE har jeg brug for hjælp til!", gerne akkompagneret af et indforstået blink med øjet. Temmelig pjattet, hvis du spørger mig.
Endelig synes jeg ikke at spillet er særligt tematisk, for det går primært ud på at sidde og spille kort for at opbygge nogle poker-lignende hænder. Man kan selvfølgelig argumentere for at spil kan være tematiske på andre niveauer end lige det mekaniske (det er Knizias LOTR jo et godt eksempel på), men SoC får mig altså ikke til at føle mig specielt som en ædel ridder.
Så for at opsummere:
- Dårlig balance.
- Få beslutninger.
- Meget nedetid med mange spillere.
- Dumme regler for hvad man må sige.
- Ikke særligt tematisk.
Lad mig til slut citere nogle forskellige BGG personligheder, som alle rater spillet endnu lavere end mig:
Chris Farrell:
Dels er der balancen i spillet, som afhænger meget af antallet af spillere: Med mange spillere er spillet nemt - mit første forsøg var et 7-personers spil som vi vandt uden nogen problemer overhovedet, til trods for at der var en forræder med, og resten af os i sagens natur spillede lidt famlende. Og med få spillere er spillet svært, faktisk kunne en forræder i et 3-personers spil sikre sig en sikker sejr ved blindt at følge en fuldkommen hjernedød strategi. Jeg siger "kunne" fordi den ovenstående ubalance var så oplagt, at DoW blev nødt til at komme ud med en ekstra "variant" til 3-personers spillet som kunne løse problemet.
Nedetiden i spillet kan også være frygtelig, og dette understreges af at der ofte ikke er nogle særligt interessante beslutninger at træffe når det så er ens tur: Jeg nævner igen mit første spil, hvor det meste af mit spil bestod i at vente 5 minutter (eller mere) på min tur, for så blot på få sekunder at vende et sort kort, spille et hvidt kort, og sige "næste..." Pas på med at gå på Gral-questen, for det kan sagtens medføre at man ikke har nogen meningsfyldte beslutninger resten af spillet...
Så er der selvfølgelig det sjove faktum at spillet indfører en masse regler for hvad man må sige (og navnligt ikke må sige), og disse regler giver anledning til en masse forvirring: Det er OK at sige sådan noget som "jeg skal have hjælp for at kunne afgøre krigen mod sakserne", men ikke OK at nævne specifikke kort ("jeg mangler en 5'er for at kunne afgøre..."). Med de spillere jeg spillede med endte vi i kreative formuleringer som "jeg kan godt klare det sidste slag mod sakserne, men det NÆSTSIDSTE har jeg brug for hjælp til!", gerne akkompagneret af et indforstået blink med øjet. Temmelig pjattet, hvis du spørger mig.
Endelig synes jeg ikke at spillet er særligt tematisk, for det går primært ud på at sidde og spille kort for at opbygge nogle poker-lignende hænder. Man kan selvfølgelig argumentere for at spil kan være tematiske på andre niveauer end lige det mekaniske (det er Knizias LOTR jo et godt eksempel på), men SoC får mig altså ikke til at føle mig specielt som en ædel ridder.
Så for at opsummere:
- Dårlig balance.
- Få beslutninger.
- Meget nedetid med mange spillere.
- Dumme regler for hvad man må sige.
- Ikke særligt tematisk.
Lad mig til slut citere nogle forskellige BGG personligheder, som alle rater spillet endnu lavere end mig:
Chris Farrell:
Michael Barnes:I may have actually been too generous in my review. As we've been playing more, I've come to the concluions that this game - in addition to its mechanical problems - simply isn't fun. It's mind-numbingly tedious with large numbers of players, and the number of decisions you get to make is tiny. Decide to go after the grail ... and you don't have to think again for forty minutes. Days of Wonder and Fantasy Flight have apparently figured that they can compensate for mediocre gameplay with overproduced bits; don't tell them they are right.
J C Lawrence:To sum up how Shadows Over Camelot makes me feel, I have one word- hoodwinked. The first couple of plays were golden, and I thought the game might even be great. The theme was there, there was intrigue, and it was challenging. Of course, it doesn't hurt that the game looks dynamite and is very accessible. However, after playing it several times, I started to realize that without the traitor mechanic and the cooperation, it's really just another rummy-derived set collection card game. There was also a point at which I realized that the game with an incompetent traitor was impossible to lose and a smart traitor is completely unbeatable if he realizes that playing catapults every turn will win the game every time. The traitor element is much better handled in Saboteur or Cash & Guns. It's really a shame, because it seems like this should be a great game but it just isn't in my opinion. I certainly understand the appeal of the game but I think gamers looking for depth and replayability would be best advised to go elsewhere. I cringe every time I hear someone say "anybody up for Shadows"? I'm not suprised it's so popular though, given the apparent mantle Days of Wonder has been christened with and the appeal that glorified childrens games have to many of the folks here on the 'geek.
Flip cards, do mostly pointless actions, watch the game play itself. I think TV offers the same product for less effort?
What are you, like 80?
Senest købt: Fellowship of the Ring: Trick-Taking Game, Pixies, The Gang, Arcs
Senest købt: Fellowship of the Ring: Trick-Taking Game, Pixies, The Gang, Arcs
- Andrea
- 2500+ indlæg
- Posts: 3995
- Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
- Location: Roskilde
- Has thanked: 184 times
- Been thanked: 188 times
Jeg synes ikke, der var så meget nedetid - hverken da jeg prøvede med seks-syv spillere, eller da vi for nylig spillede det fire personer. Til gengæld er det rigtigt, at Gral-questen er en dræber - især hvis man står der alene...Jens_Hoppe wrote: Nedetiden i spillet kan også være frygtelig, og dette understreges af at der ofte ikke er nogle særligt interessante beslutninger at træffe når det så er ens tur: Jeg nævner igen mit første spil, hvor det meste af mit spil bestod i at vente 5 minutter (eller mere) på min tur, for så blot på få sekunder at vende et sort kort, spille et hvidt kort, og sige "næste..." Pas på med at gå på Gral-questen, for det kan sagtens medføre at man ikke har nogen meningsfyldte beslutninger resten af spillet...

Hehehe! Det oplevede jeg ikke som et problem, men jeg plejer heller ikke at tage den slags regler seriøst!Så er der selvfølgelig det sjove faktum at spillet indfører en masse regler for hvad man må sige (og navnligt ikke må sige), og disse regler giver anledning til en masse forvirring: Det er OK at sige sådan noget som "jeg skal have hjælp for at kunne afgøre krigen mod sakserne", men ikke OK at nævne specifikke kort ("jeg mangler en 5'er for at kunne afgøre..."). Med de spillere jeg spillede med endte vi i kreative formuleringer som "jeg kan godt klare det sidste slag mod sakserne, men det NÆSTSIDSTE har jeg brug for hjælp til!", gerne akkompagneret af et indforstået blink med øjet. Temmelig pjattet, hvis du spørger mig.

Men jeg synes som sagt, at det største problem ved spillet er, at det er det samme, man skal igennem hver gang, og når først man har fundet ud af, hvordan man bedst løser de forskellige quests, så er der ikke så meget mere til spillet.