Hejsa!
Jeg er ret ny i brætspilsverdenen, men siden vi for første gang fik prøvet
El Grande den anden dag, vil jeg lige aflægge en rapport.
Ingen af os, der var samlet, havde prøvet spillet før, og selvom jeg havde læst reglerne før folk dukkede op, tog det os langt tid at komme igang (omkring 2 timer). Vi var sågar meget tæt på at opgive efter lidt over en time, hvor vi stadig stod tilbage med mange uafklarede spørgsmål og undren over reglernes logik.
Efterhånden går det op for os, at det ikke er os, der er dumme men, at der er en fejl på pladen!?! Fejlen består i, at der er byttet rundt på
Øvre og Nedre Katalonien på pladen! Øvre katalonien er placeret nederst og Nedre Katalonien er placeret øverst på pladen. Er dette en kendt fejl? Eller har jeg bare været ekstremt uheldig?

Det gav i hvert fald anledning til meget fustration hos hele gruppen, siden eksemplerne i reglerne slet ikke gav mening i forhold til pladens udseende!
Problemet er nok også, at ingen af os er rutinerede brætspillere, og vi forholdte os dermed ganske ukritisk til reglerne, og ingen havde forestillet sig, at der kunne være tale om sådan en markant fejl! Dette er også forklaringen på, hvorfor det tog så langt tid at komme igennem de regler
Vi blev enige om, at fejlen må være opstået i oversættelsen fra tysk til dansk, siden der også er en hel del sproglige fejl i regelsættet - og altså ikke kun på pladen.
Nå, men efter vi fik ændret pladen, fik vi spillet et ganske godt spil, som dog stadig bar præg af at være vores første.
Jeg er sikker på, at der ligger mange gode timers spil gemt i
El Grande, og jeg glæder mig personligt meget til det næste, hvor den sidste tvivl om regler også skal udviskes
Tobias