Vitrail er et forfærdeligt spil - på den gode måde: Underforstået: jeg forstår det ikke, jeg bliver stresset, men det er meget svært ikke at grine lidt af sig selv

Hver spiller har 4 transparente plastik kort - på hver er det 4 prikker - en i hver af farverne rød, grøn, blå og gul. Derudover er der et sæt opgavekort med pointtal fra 1-4. Kortene blandes og så går spillet i gang.
Man vender et opgavekort, og nu skal alle spillerne samtidig forsøge at lægge de 4 plastickort ovenpå hinanden (vendt og drejet efter behov) for at genskabe mønstret på kortet.
Den spiller der først får 9 points vinder!
Så langt så godt ... det lyder meget enkelt og som en stilfærdig pusleopgave - men et stemningsbillede fra gårsdagens test af spillet: Forestil jer så 4 voksne mennesker, der sidder og vender og drejer noget, der ligner børnelegetøj, mens de rynker panden, småtaler med sig selv, rejser sig op, for bedre at kunne koncenterere sig - og i det hele taget oser af "ååhhh lad være med at sige noget til mig nu, for jeg er lige ved at have den" og "nej, hvorfor nu det - hvorfor bliver den rød der ..." og alle samtidig tænker, "Bare ikke de andre bliver færdige før mig...." i en stemning af delvist kaos over pladerne, der ikke makker ret og hjernevrideri der heller ikke fungerer optimalt. Og så latteren over, hvordan man simpelthen ikke kunne følge med - fra alle andre end den der fik kortet ... (bortset selvfølgelig fra den ene, der var så tæt på, men blev nummer 2)...
Er der andre der har små gode spil at anbefale ...- af den lidt hurtige og sjove slags, der ikke er helt så alvorlige?
Her er et link til spillet:
http://www.boardgamegeek.com/game/22465