Starcraft Vs. Twilight Imperium 3. edition

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
Oseali
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 510
Joined: Sun Feb 08, 2009 10:23 pm
Location: Hobro

Starcraft Vs. Twilight Imperium 3. edition

Post by Oseali »

Jeg fik tidligere god hjælp i forbindelse med et indkøb af et krigsspil i min Toi vs. Memoir tråd, så det skal i have tak for :)

Nu har jeg så været igang med at kigge på spil i SciFi universet med noget conquest involveret, og står nu mellem de to spil, og har ikke kunnet finde en sammenligning mellem dem på BGG :) Så jeg ville høre hvad der var af erfaringer ude fra det ganske land med de to spil, hvad der er godt og skidt ved dem. Valget for mig står umiddelbart på TI3 efter at have læst reglerne. Men har spillet meget Starcraft på PC.
Image
Rune Petersen
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 624
Joined: Mon Jan 29, 2007 12:52 am

Re: Starcraft Vs. Twilight Imperium 3. edition

Post by Rune Petersen »

Jeg foretrækker TI3, men synes også at Starcraft er blevet til et godt brætspil.

Der er dog betydelig forskel på spillenes fokus. Starcraft er meget rettet mod konflikt mellem spillerne og det kommer hurtigt til kampe. TI3 har flere veje til sejr og jeg har oplevet flere spil der sluttede uden særlig megen konflikt på brættet. Det er også en anke nogen har imod TI3; ligesom fronterne er blevet trukket op slutter spillet, fordi en spiller har satset på imperie strategi-kortet hele vejen (man kan argumentere for, at kortet er broken i grundspillet. Der findes rigtigt fornuftige varianter i udvidelsen og som house rules på BGG).

TI3 er et civ-style spil i stor stil. Man skal ud og udforske, erobre neutralt territorium, handle, føre krig, osv. SC fokuserer meget mere på konflikt og understøtter PC-spillets tema.

Mht. reglerne synes jeg, at TI3 er ret ligetil. Når man lige forstår hvordan aktiveringer foregår (man aktiverer systemer, ikke enheder), glider det nogenlunde. SC er en kende simplere at følge og det har et mere interessant kampsystem end TI3 (kortbaseret i modsætning til terninger i TI3).

Noget andet jeg godt kan lide ved TI3 er, at udvidelsen fungerer som et tag-selv bord af regler man kan tilføje grundspillet efter behov. Det er ikke en alt eller intet udvidelse. Der er en MASSE uofficielle varianter af reglerne som man kan boltre sig med hvis man har lyst. Jeg har udvidelsen til SC, men har ikke haft lejlighed til at dykke ned i kassen endnu.

Spilletiden kan være en showstopper for TI3. Det tager LANG tid at spille med 5-6 spillere, specielt hvis en stor del af dem ikke kender reglerne på forhånd. Det er sådan et spil der næsten kræver, at alle har forberedt sig i én eller anden grad før man sætter sig til bordet. Starcraft har kortere spilletid og kan overstås på en eftermiddag, hvilket er et stort plus.

Håber du kan bruge denne smøre til noget... :)
netsapiens
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1595
Joined: Thu Feb 22, 2007 10:45 pm
Location: 3660

Re: Starcraft Vs. Twilight Imperium 3. edition

Post by netsapiens »

Jeg har spillet begge præcis en gang hver, og var udsat for netop det Rune skriver: netop som tingene kom igang, så var spillet slut, og det var en noget fesen affære at slutte på den måde.
Derudover sad jeg hele tiden med en fornemmelse af at diplomatiet var mangelfuldt.. man kan eks. ikke bestikke sine fjender/allierede med rumskibe eller varer???

Da jeg spillede starcraft var først tur-rækkefølgen og dernæst kampelementerne skide forvirrende i ca. en times tid.
Men til gengæld får man efter ca. en times tid den der A-HA! oplevelse, når man indser strategien og mulighederne i begge, og så synes jeg at Starcraft er genialt. Jeg skal sgu i øvrigt have det spil frem igen, det er alt for godt til at ligge nederst i bunken af coffin-size fra ffg :)
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling
User avatar
Jesper
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 505
Joined: Tue May 02, 2006 10:37 pm
Location: Valby

Re: Starcraft Vs. Twilight Imperium 3. edition

Post by Jesper »

Mine fuldstændige irrationelle holdninger er:

Jeg har spillet TI tre gange og synes det er alt, alt for langt og at selve udforskningsdelen (som er det jeg synes er sjovest i den slags) er møgkedelig.
Starcraft har jeg prøvet to gange og synes til gengæld at det har en tilpas længde og kan rigtig godt lide måden man placerer sine actions på.

Jesper
netsapiens wrote:Jeg har spillet begge præcis en gang hver, og var udsat for netop det Rune skriver: netop som tingene kom igang, så var spillet slut, og det var en noget fesen affære at slutte på den måde.
Derudover sad jeg hele tiden med en fornemmelse af at diplomatiet var mangelfuldt.. man kan eks. ikke bestikke sine fjender/allierede med rumskibe eller varer???

Da jeg spillede starcraft var først tur-rækkefølgen og dernæst kampelementerne skide forvirrende i ca. en times tid.
Men til gengæld får man efter ca. en times tid den der A-HA! oplevelse, når man indser strategien og mulighederne i begge, og så synes jeg at Starcraft er genialt. Jeg skal sgu i øvrigt have det spil frem igen, det er alt for godt til at ligge nederst i bunken af coffin-size fra ffg :)
Jesper Rugård Jensen
Oseali
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 510
Joined: Sun Feb 08, 2009 10:23 pm
Location: Hobro

Re: Starcraft Vs. Twilight Imperium 3. edition

Post by Oseali »

Hmm, ja som man kunne forvente ud fra spillenes placering på BGG, er det begge gode spil. Tror jeg er mest til CIV delen af TI, men vil også være lidt træt af at man skal købe en ekspansion med det samme inden man kommer igang.

Starcraft giver mere konflikt, men jeg vil gerne have mulighed for at spille diplomat vejen, da det ikke er alle som er lige til konflikt hele tiden :)

Kan være man skal ud og finde et sted at spille dem eller købe en af dem brugt, bare så man ikke får samlet støv på æskerne :D
Image
Rune Petersen
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 624
Joined: Mon Jan 29, 2007 12:52 am

Re: Starcraft Vs. Twilight Imperium 3. edition

Post by Rune Petersen »

Det er ikke nødvendigt at købe udvidelsen til TI3 for at få det fulde udbytte af spillet. Du skal bare downloade Shattered Empire reglerne fra FFG's hjemmeside og lave din egen version af Imperial II kortet på side 17. Det burde være en relativt smal sag.

Diplomatiet i TI3 foregår primært i at lave handelsaftaler med hinanden samt når der skal stemmes om en politisk agenda. Her er der mulighed for at true, bønfalde, foreslå alliancer og rasle med sablerne. Man kan aftale bestikkelse i form af trade goods, løfter om fremtidige handelsaftaler når Trade bliver afviklet, osv. Man kan også love at trække skibe væk fra bestemte systemer osv... Det eneste man ikke kan bestikke med er militære styrker og teknologi, selvom der er politiske kort som muliggør at man kan udveksle teknologi i begrænset omfang.

Det er som du nævner ikke ligefrem billige spil og jeg vil medgive, at selve udforsknings-delen i TI3 er en smule tynd. Nu ved jeg ikke, om Jesper har spillet den med Distant Suns varianten, der giver lidt mere at lave når man er først til at kolonisere en planet.

Jeg vil klart anbefale at prøve spillene først i det omfang det er muligt, såfremt du ikke har hyldeplads til begge. ;)
Post Reply