Terningspils-udgaver af spil og hvad du syntes om dem

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15057
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 633 times
Been thanked: 924 times
Contact:

Terningspils-udgaver af spil og hvad du syntes om dem

Post by Frouvne »

Som det tidligere har været nævnt, syntes der er være en tendens til at lave terningespilsudgaver af spil, der allerede eksisterer. Man kan naturligvis godt have producenterne mistænkt for blot at ville vride lidt ekstra sparepenge ud af os forbrugere – men nogle af udgaverne er måske slet ikke så ringe endda?!

Blot et kort kig på BGG afslører at der er rigtig mange af den slags udgaver – og jeg er helt sikker på, at der er mange flere end jeg kender til. Det kunne være interessant at høre lidt om hvilke versioner i kender til og hvad folk syntes om dem.

Det første spil i denne kategori jeg stødte på er Risk Express, der er designet af Reiner Knizia. I spillet kæmper man om at indtage landområder, der er symboliseret ved nogle runde skiver. Er de først indtaget af en spiller, er de sværere at overtage for en anden spiller. Har en spiller indtaget alle skiver af en bestemt farve, hvilket svarer til et helt kontinent, er det ikke længere muligt at angribe dem. Når alle landområder er indtaget slutter spillet. Tematisk syntes jeg at Knizia er sluppet rigtig godt fra opgaven og alt i alt er det et hyggeligt spil, der kan spilles med børn og folk der ikke traditionelt spiller brætspil.

Hasbro har lavet en hel serie af “oversættelser” af spil til terningeudgaver. Risk Express er det eneste jeg har prøvet, men man kan bl.a. støde på: Monopoly Express, Scrabble Express, Clue Express, Battleship Express og Sorry! Express. Umiddelbart er det nok ikke blandt Hasbros spil jeg vil lede, hvis jeg skal udvide min samling af terningespil – men det er selvfølgelig helt uden at have prøvet de øvrige.

For nogen tid siden listede Set Cubed, der er en re-versionering af Set! sig ind i vores spilsamling. Beklageligvis virkede det ikke umiddelbart lovende og vi har hurtigt forsøgt at skille os af med det. Da det ikke lykkedes i første omgang har vi dog aftalt at prøve en gang til. Umiddelbart tror jeg, at alene det faktum at spilletiden ikke blev reduceret i forhold til det oprindelige spil, var et voldsomt faresignal for et spil i denne kategori.

Det sidste spil i denne kategori, man finder i vores spilsamling, er, endnu et Reiner Knizia-spil: Ra: The Dice Game. Spillet har allerede været diskuteret en del her på forum. Som det også tidligere har fremgået er jeg meget positiv overfor dette spil; spillet er reduceret i såvel spilletid som kompleksitet i.f.t. originalen og formår alligevel at holde temaet lige så godt som det oprindelige spil – og i det aktuelle spil kan man naturligvis sagtens diskutere om tema og mekanismer overhovedet har noget med hinanden at gøre.

Udover de allerede nævnte titler, er jeg stødt på titler som Poker Dice og UNO Dice men også mere solide titler som Catan Dice Game og Alhambra - The Dice Game. Måske der er nogen, der har personlige erfaringer med disse eller andre.

P.t. Er den titel der nok umiddelbart mest tiltrækker sig min opmærksomhed – uden at det dog nødvendigvis betyder, at jeg kommer til at spille det – en gratis-version: Dune Express. Det kunne jeg godt tænke mig at se aktion. Endvidere stødte jeg på en anden gratis-version nemlig Hacienda the Dice Game. Det ser umiddelbart noget naivt ud, men hvis jeg fik muligheden ville jeg straks kaste mig ud i et spil!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Terningspils-udgaver af spil og hvad du syntes om dem

Post by Larsine »

Jeg prøvede Catan dice game på Viking-Con enten sidste år eller året før. Men det gjorde åbenbart så lidt indtryk at jeg glemte at notere det på min BGG profil.

Det var efter min mening lidt lige som at spille Yatzee, og det gør jeg da gerne hvis der ikke er noget bedre at spille.

Men jeg tror ikke det kommer til at indgå i min spilsamling.

Lars
User avatar
akwlinka
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 838
Joined: Tue Apr 22, 2008 9:29 am
Favoritspil: Agricola, Age of Steam, Agricola, Railroad Tycoon, Agricola, Race for the Galaxy, Agricola, Bohnröchen(Bohnanza), Agricola, Le Havre og Dominion
Location: 3600 Frederikssund

Re: Terningspils-udgaver af spil og hvad du syntes om dem

Post by akwlinka »

jeg har spillet monopoly express en gang for lang tid siden. det satte ikke dybe spor.

jeg har catac dice, og det er et lille solitære terning spil, som er so so.

Alhambra Dice kan jeg rigtig godt lide, men det spiller vi nu ikke så meget, nok fordi jeg får spillet alt for lidt i disse dage.

Jeg er super glad for terningspil, og skal have RA-dice, det er helt sikkert.
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15057
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 633 times
Been thanked: 924 times
Contact:

Re: Terningspils-udgaver af spil og hvad du syntes om dem

Post by Frouvne »

akwlinka wrote: [...] Jeg er super glad for terningspil, og skal have RA-dice, det er helt sikkert.
Hvis du er glad for terningspil, så syntes jeg bestemt også, at du skal prøve det. De fleste andre spil regner jeg udelukkende som fillere, men Ra-versionen syntes jeg udmærker sig som et rigtigt spil!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3995
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 184 times
Been thanked: 188 times

Re: Terningspils-udgaver af spil og hvad du syntes om dem

Post by Andrea »

Jeg har prøvet Risk Express en enkelt gang, og det var faktisk så hyggeligt, så jeg overvejede at købe det. Spillet er dejlig kort, og man ender ikke i evighedslange spil, hvilket det originale Risk ellers let kan.

Ra: The Dice Game prøvede jeg i sidste måned, og det kunne jeg endnu bedre lide. Jeg syntes dog ikke, at det havde særlig meget med det oprindelige spil at gøre, men det var glimrende som filler.

Jeg er generelt positivt stemt over for terningespil, som udgør en filler-funktion. Det er altså hyggeligt at kaste med terninger - så længe det ikke er i et spil, der forsøger at sælge sig selv som strategispil.
Post Reply