Hvad har du spillet i dag? April 2013

[Frouvne]

Jens og Frouvne, hvad er jeres dom over Robinson Crusoe? Jeg er noget spændt på at få det prøvet, når det engang udkommer igen til sommer.

Jeg er helt på linje med Mik og Jens Hoppe; spil-mekanisk er det måske ikke det mest elegante der er set (det er det ikke!) men til gengæld er oplevelsen af at gennemleve en historie helt i top-klasse. Det er uden sammenligning det spil, jeg har mest lyst til at spille for tiden og får min hjerteligste anbefaling.

[Frouvne]

April blev for mit vedkommende rundet af med to spil Ace Detective. Det første der var med min søn blev ikke spillet færdigt, men gav en god fornemmelse af spillet. Det andet, der blev spillet med min kone, blev spillet til ende og selvom historien nok lod noget tilbage at ønske gav det en endnu bedre fornemmelse af det flow, der er i spillet. Det er ikke en type spil, jeg er særligt god til (endnu et af slagsen! ) men umiddelbart ser det ud til, at Richard Launius på fornemste vis har formået at lægge en tilpas stram styring ned over den fortælleramme, der udgør den centrale del af spillet til at man føler sig tryg og hjulpet godt på vej. Illustrationerne fra Black Mask Magazine er en foræring til at skabe tema i fortællingen, så jeg er ovenud godt tilfreds med det endelige produkt. Forhåbentlig får jeg også vredet et par gode historier ud af spillet efterhånden som jeg bliver endnu mere fortrolig med universet.

[netsapiens]

Jeg må hellere lige få registreret mine to spil i slutningen af april.

I går spillede vi brætspil på jobbet, og jeg fik åbnet og prøvet Tokaido.
Det er langt fra et Gamer's Game, og kan kun placeres strategisk og kompleksitets-mæssigt i modsatte ende af Terra Mystica, men hvis man ikke forventer en stor strategisk oplevelse, så er det rigtig godt. Det er rigtig godt, rigtig smukt og meget enkelt, minimalistisk og japansk, og det gælder både regler, mekanismer, art direction.. hele balladen. Spillet handler om en rejse på Tokaido vejen mellem Kyoto og Edo (Tokyo), og man føler virkelig at man oplever ting og mennesker på rejsen.
Spillet er enkelt og elegant på enhver måde. Fra og med dags dato, hvis jeg skal overbevise nye mennesker om at brætspil er en smuk, social oplevelse, med meningsfulde valg, oplevelser, behagelige konflikter og point der fører frem til en vinder.. så hiver jeg Tokaido frem med det samme.

Og så til det meget kontroversielle City of Remnants. Jeg spillede det faktisk for næsten en uge siden, men har afholdt mig fra kommentarer fordi jeg ikke selv helt vidste hvad jeg skulle mene eller hvorfor.
Vi spillede fire personer, og vi gik lige på stålet. Vi rekrutterede i massevis, kæmpede som gal og bandemedlemmer faldt som fluer. Det gav det noget mystiske resultat at jeg var ude som spiller allerede inden vi var halvvejs, simpelthen fordi der ikke var nogen bandemedlemmer tilbage at rekruttere, og alle mine var døde. Det virkede meget mystisk på alle fire spillere, og der var indtil flere mekanismer som vi synes var meget underlige.
Hvorfor er det den person som vælger at rekruttere, som sidder dårligst i auktionen? Hvis der er noget man VIRKELIG vil have, så bør man vente til en anden vælger at rekruttere, og det virkede meget underligt.
Hvorfor var der så mange "draw another card" kort, som gjorde at en spiller var et kvarter om sin tur fordi han trak kort, som gav ham penge, som gav ham kort, som gav ham penge, som gav ham.....
Hvorfor lægger rød spillers kort op til slåskamp, når spillet ikke lader til at være gearet til kamp?
Alle disse spørgsmål synes jeg pegede i retning af et rigtig dårligt spil, men jeg synes alligevel der var noget over det, så jeg kunne ikke helt afskrive spillet som dårligt.

Efter en tråd på BGG, og lidt selvransagelse, så er jeg kommet frem til at City of Remnants har to overordnede problemer:

• Det er et spil som prøver at bygge på et tema, men spilindholdet er noget andet. Man forventer bandekrig, men man får et business-spil hvor det handler om at vækste en organisation. Spillet er strengt taget skrup-hamrende fejlplaceret i det tema. Hvis temaet havde været fire japanske virksomheder, der kæmpede om de få ressourcer i Tokyos vigtigste industri-distrikt, så var pointen med spillet gået lige ind. Det handler nemlig ikke om krig og kamp og erobring. Det handler om organisatorisk vækst, økonomisk vinding og konsolidering af ens styrker.
  
  Det er et spil, der ligesom skak kræver langt mere end blot viden om hvordan brikkerne bevæger sig. Hvis man bliver introduceret for skak, og kun får at vide hvordan brikkerne flytter sig, så risikerer man at spille det helt "forkert". Man flytter alle ens bønder frem på en linje, man rykker dronningen langt frem, så man kan smadre fjenden tidligt, og hver gang man ser en brik man kan slå, så gør man det. Og så er skak eddermame et kedeligt og ustrategisk spil. Man er nødt til at opleve at stå i en gaffel-skak. Man er nødt til at blive narret af en rokade, og man er nødt til at blive overrasket af en springer før man kan indse hvordan brikkerne BRUGES i en strategisk sammenhæng. Og det skal man også i City of Remnants Man skal forstå bygningerne. Man skal kende sine kort. Man skal vide hvorfor og hvornår det er nødvendigt at bruge en "refresh" action, så man ikke løber unødige risici. Og man er nødt til at forudse og genkende situationer hvor man skal bruge kort, så man ved hvor mange man har brug for i sin hånd og i sit deck.

Og med denne viden har jeg VIRKELIG fået blod på tanden for at prøve det igen. Jeg spillede det helt "forkert" første gang, og det har ikke noget med spillets mekaniske fortræffeligheder at gøre, det har helt og holdent noget med temaet, og mine egne antagelser om designerens ide for spillet. Men næste gang vil jeg prøve at spille udfra de ovenstående betragtninger, og jeg er meget spændt på hvad jeg så synes. Det kan godt være jeg kommer til at æde mine ord, og bare synes at spillet er enormt dårligt, men jeg tror det nu ikke

[BlueSwan]

Fik afprøvet Bora Bora igår hos Bugge, hvor Joel og Merete herindefra også var med. Megafedt spil. Det gjorde heller ikke noget at jeg vandt. Jeg satte mig fra start af på templet og holdt det hele spillet igennem, hvilket først og fremmest betød at jeg havde rigeligt med God-tiles og derfor ikke var så afhængig af terningerne som de andre spillere. Det hjalp mig også til som den eneste at opfylde alle 9 opgavekort, hvilket gav en fornuftig pointscore. Jeg giver spillet en foreløbig 9/10 rating og en instant placering på min personlige top 5 (sammen med Dominion, Eclipse, A Game Of Thrones og Skak). Det eneste der afholder mig fra at købe det med det samme er at jeg ikke er overbevist om at det er noget jeg ville kunne få hverken min familie eller min spillegruppe på arbejdet til at spille. Det er meget et "gamers game", tænker jeg. Men hvor er spillemekanismerne i det spil dog bare overlegent flot designet. Brugen af terninger er genialt tænkt. Det var mit første Stefan Feld spil og nu skal jeg da have prøvet nogle andre. Først og fremmest Castles Of Burgundy, som jeg har købt men endnu ikke prøvet, men Trajan ser også fedt ud.

[Helle]

Fik afprøvet Bora Bora igår hos Bugge, hvor Joel og Merete herindefra også var med. Megafedt spil. Det gjorde heller ikke noget at jeg vandt. Jeg satte mig fra start af på templet og holdt det hele spillet igennem, hvilket først og fremmest betød at jeg havde rigeligt med God-tiles og derfor ikke var så afhængig af terningerne som de andre spillere. Det hjalp mig også til som den eneste at opfylde alle 9 opgavekort, hvilket gav en fornuftig pointscore. Jeg giver spillet en foreløbig 9/10 rating og en instant placering på min personlige top 5 (sammen med Dominion, Eclipse, A Game Of Thrones og Skak). Det eneste der afholder mig fra at købe det med det samme er at jeg ikke er overbevist om at det er noget jeg ville kunne få hverken min familie eller min spillegruppe på arbejdet til at spille. Det er meget et "gamers game", tænker jeg. Men hvor er spillemekanismerne i det spil dog bare overlegent flot designet. Brugen af terninger er genialt tænkt. Det var mit første Stefan Feld spil og nu skal jeg da have prøvet nogle andre. Først og fremmest Castles Of Burgundy, som jeg har købt men endnu ikke prøvet, men Trajan ser også fedt ud.

Jeg troede faktisk, at du havde lavet et emne til maj