
Det væsenligste karakteristika ved The Khind er, at de optræder i bander: Gangs. Denne mulighed er meget stærk, da den i stil med evnen til at spille Pair, sætter spilleren til at spille flere kort. Dog har spilleren med Gang muligheden for at spille kort i endnu flere runder, så længe karakterkortene stammer fra den samme bande. Alle karakterkortene i banden forbliver aktive og da nogle af dem har meget stærke specialfunktioner, kan det have frygtelige følger at støde ind i dem!
21 af sættes 30 kort indgår i en af de fire bander: Top, Fun, No eller Cool.
I No indgår der 7 karakterer, i Top og Fun 5 og i Cool indgår der 4 karakterer.
No Gang

No Gang er måske den mest uinteressante af banderne, da ingen af karaktererne har nogle specialfunktioner. Til gengæld er der 7 bandemedlemmer, hvorfor det skulle være en smal sag at samle en del af banden med yderligere mulighed for at samle flere op undervejs.
Værdierne på kortene fordeler sig således: 0/3, 1/1, 1/2 1/3, 2/1, 3/0 og 3/1.
Fun Gang

Fun Gang indeholder 5 kort hvoraf det ene har en specialfunktion. Specialfunktionen er til gengæld stærk: "The values of my character cards double."
Fordelingen af værdier på kortene er således: 0/0, 1/3, 2/3, 3/1 og 3/2.
Top Gang

I Top Gang har alle bandemedlemmerne værdierne 2/2 - og i tilgift hertil har de alle en specialfunktion. Specialfunktionerne går fra at man går lov til selv at trække et enkelt kort ekstra til at modstanderen skal discarde et kort fra hånden, fra toppen af hans bunke eller et aktivt kort.
Da karakterkortene som sagt forbliver aktive, kan et enkelt af disse korts specialtekster kommer til at gælde fem runder i træk! Det kan være et dyrt bekendtskab!
Cool Gang

Også i Cool Gang har alle bandemedlemmerne værdierne 2/2. Endvidere har de også alle potente specialfunktioner. Specialfunktionerne gælder henholdsvis lige og ulige kortværdier, hvor et kort gør alle lige værdier på karakterkort værdiløse, mens det andet gør alle ulige værdier på karakterkort værdiløse. Tilsvarende findes der to kort, der omhandler booster- og support-kort.
Generelle overvejelser over The Khind
Med disse bander ser det ud til, at der er to forskellige oplagte strategier. Enten så kommer man med et voldsomt angreb, der kan skræmme modstanderen til straks at trække sig tilbage eller man spiller banderne over flere runder således at specialfunktionerne af de først spillede kort kommer til at gælde gentagne gange.
Når man spiller disse bander, man møjsommeligt har samlet sammen, kan man ofte komme op på at spille de seks kort, der skal til for at der er mulighed for at tiltrække sig to drager og så kan det hele komme til at gå stærkt!
For at kunne spille Khind effektivt forudsætter det, at man får samlet store nok dele af sine bander til at de bliver rigtigt magtfulde. To af Leadership-kortene hjælper spilleren med at manipulere med kortene; et giver spilleren lov til at trække tre tilfældige kort fra sin afkastningsbunke, et andet for at kigge afkastningsbunken igennem for herefter at udvælge sig et af disse kort, der tages på hånden.
Bemærkelsesværdigt er det, at alle de ni kort, der ikke hører til en bande, har specialtekst på sig. Flere af kortene giver spilleren mulighed for at få flere kort på hånden eller at begrænse hvor mange kort modspilleren må tage op.
På Boardgamegeek har jeg set to svagheder ved The Khind nævnt: The Khind kommer let til kort overfor decks med enkeltstående meget høje kort (Vulca, Terrah and til dels Mimix). Endvidere kan den spiller, der kontrollerer The Khind komme i vanskeligheder, når den anden spiller trækker sig tilbage inden han får spillet alle kortene, der tilhører en bande.
Lad mig endelig høre om dine overvejelser om Blue Moon: The Khind!
