Når jeg tænker på børn og spil, tænker jeg umiddelbart, at temaet må være det helt centrale. Sjældent er der reelt meget spil, når man kigger under overfladen - o.k. det er selvfølgelig sat på spidsen - så det eneste, der virkelig kan holde liv i et spil, må vel være temaet.
Erfaringsmæssigt taler noget for, at der kunne være noget om snakken her i det lille hjem. Eksempelvis har min søn de seneste dage gentagne gange ønsket at spille hans nye spil, Rocket Race, der omhandler en af hans store interesser: Raketter. Og meget spil er der helt sikker ikke her! Spillet er næsten totalt rippet for beslutninger. Din primære funktion som spiller er at trykke på en knap (terning-funktionen i spillet), rykke en brik, rotere et par skiver og trykke på en blæsebælg. Men knægten gider (p.t.) at spille det.
Størst succes har vi dog haft med abstrakte spil. Alt andet lige er reglerne til de fleste abstrakte spil meget simple. At optimere sine træk er til gengæld sjældent simpelt, men det er på den anden side heller ikke en forudsætning for at komme i gang.
Selvom jeg selv umiddelbart mest ville tro på, at det var den første kategori af spil, de tematiske, der vakte størst interesse hos børn, er jeg blevet rystet i troen. De spil brænder ofte meget hurtigt ud her hos os.
Er der nogen, der har nogle erfaringer, de gerne vil dele?
På forhånd tak!
