Lørdag var jeg til 40 år fødselsdag, som startede om eftermiddagen, men kaffe, te, kage og softice, men der blev også fundet et par spil frem. Jeg spillede lidt
Vildkatten med nogle af børnene, men det er svært når de nærmest kender pladerne udenad, og så slutter spillet nærmest aldrig da der er omkring 300 billedere der skal findes. Da jeg bestemte mig for at slutte, havde jeg ca. halvt så mange som de tre andre jeg spillede med.
Senere blev det til et spil
Ticket to Ride: Europa. Jeg var nok den spiller der havde mest erfaring i spillet, og to af spillerne havde kun spillet USA udgaven. Men jeg fik 4 billetter som overhovedet ikke passede sammen, og jeg smed de to værste ud, hvilket dog viste sig at være der hvor 3 andre spillere også skulle bygge togstrækninger. Så jeg havde mange undskyldninger for at holde mig på sidstepladsen, og forbliver der hele spillet
Søndag eftermiddag satte Lisa og jeg os ned med en kop te, og et spil
San Juan (inkl. udvidelser). Jeg skal i hvert fald ikke klage over dette spil. Jeg startede med at bygge en Guldsmed, og selvom den ikke gav gevinst de første to gange den blev brugt, nåede den at tjene sig ind, og mere til. Den blev efterfulgt af et Bibliotek og en Sølvsmelter. I mellemtiden havde Lisa dog fået bygge et par produktionsbygninger og en Havn, så medens hun producerede og solgte, måtte jeg grave efter guld. Jeg så masser af 6'er bygninger, og nåede at bygge en Laugsbygning (Guild Hall), et Rådhus (City Hall) og en Residens. Lisa havde dog bygger Katedralen, men dens 9 point var ikek nok til at hjælpe hende. Jeg endte på 44 point, medens Lisa måtte nøjes med 35 point.