Jeg endte med at drible ned ad blokken og tage eftermiddags téen ovre hos Carsten (Carlei).
Det udnyttede vi til at få spillet lidt. Vi startede med en hurtig
Summoners Wars dyst, hvor Carsten tilfældigt valgte Cloaks og jeg nappede Jungle Elves. Jeg advarede fra start Carsten om mine lioneers, som hurtigt kan komme til ens summoner, hvis man ikke passer på, men det gjorde han ikke og allerede i runde 2 susede en lioneer ned og smaskede Vlox for 3 wounds, så han allerede var på halvt liv. Carsten havde svært ved at få rigtig gang i sine Cloaks (som på ingen måde er særlig begynder venlige og det var kun Carstens andet spil SW skal det siges) og jeg fik en løvinde ned i Vlox's fjæs for 2 yderligere skade inden Carstens store fremstød blev bremset af min uber champ Miti Mumway. En boostet archer afsluttede hele affæren ved at skyde henover en Cloak champ og levere det afgørende wound på stakkels Vlox. Sjovt var det, men nok mest for mig...

Jeg melder mig frivilligt til de Cloaks næste gang Carsten!
Så var det tid til eftermiddagens højdepunkt, nemlig at åbne op for Legende 3 i
Legends of Andor. Det er så en legende eller scenarie, som har et mere random setup og derfor kan spilles flere gange. Alle heltene får et Fate kort (dem er der 10 af), som giver hver helt en særlig mission, som de skal løse inden man får 'den rigtige' mission (dem er der fire forskellige af), så der er altså en del muligheder i de komboer af kort. Desuden er monster placeringerne også delvist tilfældige.
Min bueskytterinde klarede som den første sin mission, som var at være med til at nakke en trold og så tog min dværg ellers afsted med Carstens troldmand og krigerinde mod den store skov, hvor troldmanden fik afleveret et par bønder til et bryllup og min dværg fik hjulpet med at rydde skoven for monstre, hvilket løste deres opgaver. Krigerinden tog op i bjergene og fik sendt en bonde afsted mod fjerne himmelstrøg, som så udløste den store mission.
Den var så at smadre en særlig hidsig trold, som dukkede op i bjergene lige ved krigerinden. Vi fik regnet ud, at den trold måtte dø med det samme for ellers blev borgen derhjemme overrendt af monstre. Vi fik mobiliseret et angreb med det samme, hvor især krigerinden brillierede med 30 i angrebsværdi, og det var lige præcis nok til at fælde kæmpen, så vi endnu en gang kunne hyldes som Andors helte.
Super fed oplevelse igen med Legends of Andor, hvor vi var maksimalt pressede fra start til slut og hvor det hele endte med high fives og jubel! Men vi var også godt brugte bagefter, da det havde været super intenst og vi havde måttet vride de små grå til det yderste i flere omgange. Nu må vi snart have legende 4 på banen, så vi slipper for at slå op i reference bogen i samme omfang som denne gang. Jeg glæder mig.
