Hvad har du spillet i dag? - Marts 2015

[Jonezy]

Var ude hos en kollega og to af hans venner igår. Vi spillede lidt Dominion, Splendor og For Sale, men det væsentlige var at vi fik spillet Trajan, som jeg længe gerne ville have på bordet igen. Helt klart et spil der skal spilles mere og måske er det i virkeligheden det bedste Feld spil? Who knows.

Blasfemi....

Der er Castles of Burgundy og så kan vi tage diskussionen om hvad som er det næstbedste Feld spil og her kunne Trajan måske komme i betragtning, men jeg skal også have spillet det noget mere. Lige nu er min Feld 2'er In the Year of the Dragon tror jeg.

Jeg ville så snarere mene at den væsentligste konkurrent til Trajan er Bora Bora!

Så du har ikke en gang Burgundy i top2...???

[JoelP]

Top 10 Stefan Feld spil:

1: Bruges

2: Roma 1 og 2

[netsapiens]

Stefan Hvem?

[Frouvne]

For tiden er der lidt længere mellem spiloplevelserne end sædvanligt ... og så er det endda sådan, at jeg er i den lidt uvante situation, at det er mig, der bliver presset til at spille. Min søn har dykket ned i min M:tG-samling og der er åbenbart en tiltrækningskraft, der igen er blusset op hos ham. I aftes spillede vi fem spil. Jeg er sikker på, at der er ting vi spiller forkert; der er så mange timing-regler at holde styr på. Men han hygger sig ... og det gør jeg sådan set også, hvis jeg skal være helt ærlig!

[Haekle]

Det var mig BlueSwan besøgte, og spillede med.
Det var første gang, jeg prøvede Trajan, og jeg syntes umiddelbart, at det var noget bedre end Burgundy : -).

[Larsine]

Fredag lykkedes det endelig for "Første fredag i måneden klubben" at finde sammen og få spillet et par spil.

Vi startede med Battlestar Galactica med en del af udvidelserne fra Pegasus og Exodus. Vi har efterhånden fundet ud af hvilke dele vi godt kan lide, og hvilke dele der ikke siger os noget. Personligt synes jeg dog at efterhånden bruges Pegasus kun som 4 ekstra skade, da det er yderst sjælden at nogen af os overhovedet bruger skibet til noget som helst.

Vi var 6 spillere. Poul spillede Lee "Apollo" Adama, og startede som CAG. Henrik valgte at spille Cavil, som er den mest offensive af alle Cylon Leaders i spillet. Jeg spillede Gaius Baltar, startede som præsident og Cylon. Martin spillede "Chief" Galen Tyrol. Rune spillede Karl "Halo" Agathorn, og startede som Admiral. Morten spillede Felix Gaeta.

Poul startede med at lande på Galactica, selvom der var masser af fjender han kunne have valgt at kæmpe mod i rummet, hvilket jo var særdeles suspekt, og han blev straks mistænkt for at være cylon. Rune fjumrede rundt på en fjern planet, og Henrik infiltrerede med det samme Pegasus. Jeg valgte derefter at fængsle Henrik, blot for at vise mine sympatiske træk. Vi fik en masser af skill tests hvor vi skulle bruge gule og grønne kort, så dem løb vi tør for og det gik rigtig dårligt for os. Henrik kom dog ud af fængslet, og så umiddelbart ud til at hjælpe menneskene. Jeg trak masser af Quorum kort, men der var stort set ingen som ville hjælpe menneskene, så jeg holdt fast i dem. Et stykke inde i spillet, hvor vi havde problemer med lav morale, spillede Martin et kort der gav os alle en gratis action. Hans action var at spille en Excecutive Order på mig, så jeg fik to actions. Hvilket betød at jeg havde to actions, så havde alle andre en action, og så havde jeg den sidste action. Som tak for det brugte jeg et Quorum kort på at sende Martin i fængsel, og endnu et kort på at få ham aflivet, hvilket betød at vi mistede endnu en morale. Martin valgte at spille Tory Foster, og blev den nye præsident. Alle så skuffede ud, velvidende at jeg nok ville afsløre mig selv som cylon når jeg fik min egen action. Henrik afslørede også at han absolut ikke holdt med menneskene alligevel, og fløj tilbage til cylonskibene. Jeg afslørede mig selv, og et så håbløst ud for menneskene. Vi havde to rading parties inde på Galactica, og deres morale var ved at løbe ud, så vi var ret sikre på at vi nok skulle får dem ned med nakken. Henrik var dog lidt tilbageholdende, hvilket tydede på at han havde en opgave der skulle udføres før han var helt tilfreds, og derfor lykkedes det for menneskene at få stoppet de to raiding parties i sidste øjeblik. Men de var dog så langt nede i alle ressourcer, at vi stadig følte os sikre på en sejr. Og den kom da deres morale brød helt sammen. I vores sejrsrus opdagede vi så at også Martin havde arbejdet for vores sag, så vi var tre galde spillere om at dele sejren. Et virkelig godt spil hvor der havde været mange spændende og sjove øjeblikke.

Vi sluttede af med et spil Fearsome Floorboards, hvor Poul var tæt på at forære sejren til Rune, men valgte at ofre en af sine egne mænd for at Rune ikke kunne vinde. Det betød så at Poul kom til at vinde i stedet for, så han var godt tilfreds. Jeg nåede kun at komme ud med en af mine mænd, og måtte se mig henvist til en 4. plads.

[Jens_Hoppe]

I KBK fik jeg udfyldt et hul i min almene Phil Eklund-dannelse, idet jeg fik prøvet hans civ-spil Origins: How We Became Human. Bedre sent end aldrig!

Spillet udspiller sig gennem tre æraer (som hver spiller avancerer igennem separat), og på et kort over hele verden. I første æra repræsenterer spillerne forskellige menneskeracer (cro-magnon, neanderthal, osv.), og fra anden æra og frem antages det at cro-magnon "vandt", og det nu er forskellige kulturer man har med at gøre. Som i PE's nyere spil, er hver spillers brikker en række kuber, som opfylder forskellige roller, alt efter hvor de er placeret (f.eks. befolkning, "elders", inaktive dele af hjernen, osv.). I æra 1, hvor spillerne jo er forskellige racer, er der forskellige funktioner i hjernen der endnu ikke er udviklet, hvilket begrænser hvilke actions man kan lave.

Centralt i spillet er hver spillers innovation track og population track, som er startsted for de fleste af ens kuber. Jo flere tomme pladser man får på innovations-tracket, jo mere innovativ er ens kultur, hvilket giver anledning til flere innovations-actions hver tur - det er en god ting! Nye kuber på brættet tages derimod fra population track, og jo flere tomme felter der er der, jo mere ustabil er ens kultur (men jo flere population actions får man også). Ustabilitet øger risikoen for at ens kultur fejler og ender i kaos, og mens det normalt er noget man vil forsøge at undgå, kan det nogle gange være nødvendigt (fordi spillet understøtter teorien om at kulturer skal fejle, før de kan udvikle sig til et nyt trin).

Innovations-actions bruges i starten primært til at trække kort (som kort fortalt repræsenterer forskellige idéer og opfindelser), men senere bliver det også aktuelt at forsøge at domesticere dyr og planter. Kort kan f.eks. give elders, mulighed for at avancere på de forskellige infrastructure tracks, udføre forskellige ekstra actions, og i æra 1 kan de afdække de inaktive centre i ens hjerne.

Population actions bruges generelt til at øge og bevæge befolkningen på brættet, hvilket også omfatter krig og belejringer.

Når en spiller rykker ud af æra 3 slutter spillet, og der tælles points: Hver spiller får points for elders og/eller kort i op til to kategorier, og deruover scorer alle points for tomme felter på deres innovation og population tracks.

Der er en masse andre regler i spillet, som jeg ikke vil gå særligt meget ind på: Klimaændringer kan ændre hvilke felter der er beboelige, avancement på de forskellige infrastructure tracks giver forskellige fordele (våben, sejlads, immunologi, osv.).


Origins overraskede ved - til trods for det ovenstående - ikke at være specielt kompliceret. De enkelte regler og processer er, når man først får dem prøvet, ret simple. Sammenhængen mellem dem derimod er selvfølgelig en anden sag, men så er vi også ude af den egentlige regelforståelse, og inde i læringen af hvordan man spiller godt og konstruktivt - og det er jo netop det der er sjovt i et spil som dette.

Spillet er også tydeligt - som vi er vant til fra PE's side - bygget for at illustrere nogle teorier. Her har han skævet til Jared Diamonds "Guns, Germs & Steel", om hvorfor forskellige kulturer har udviklet sig så forskelligt, alt efter hvor de boede. Desuden fylder Julian Jaynes' teori om The Bicameral Mind meget i designet, uagtet at den lyder som noget vås.

Nu ville det jo ikke være et klassisk PE spil uden rigelige mængder kaos og tilfældige uretfærdigheder. Og det er der, skulle jeg hilse at sige. Et par af racerne kan f.eks. i princippet blive låst til deres startfelt (inden de har haft deres første tur!), hvis nogle specielle klimaændringer indtræffer. Et andet centralt aspekt i spillet er domesticering af dyr og planter og udvinding af ressourcer, og det afgøres med et terningslag. Der er altså rig mulighed for at føle sig uskyldigt forfulgt af et sadistisk spilsystem, og spillets lange spilletid gør det ikke bedre (vi nåede f.eks. ikke at blive helt færdige med vores tre-personersspil i går).

Men jeg morede mig faktisk glimrende med Origins. Man skal nok ikke være for mange spillere, hvis ikke nedetid og samlet spilletid skal gå helt over gevind, men 3-4 stykker er nok fint. Jeg var overrasket over hvor relativt elegante spilmekanismerne faktisk var, og synes faktisk at Origins gav et aldeles positivt første indtryk. 8/10.

[Goblen]

Var ude og introducere 15 mennesker til brætspil i kærestens firma. De fik spillet Mysterium og Mall of Horror, og da der pludselig var et par et par mennesker i overskud introducerede jeg Pandemic the Cure for dem, hvor jeg selv deltog.

Det er et skide sjovt spil, og noget selv uerfarne brætspillere kan have sjov med og grine over, samtidig med de virkelig skal tænke tingene igennem og tale sammen. Det virkede perfekt. God spilledag i dag.

/Brian

[Stony]

Der var et sjældent fuldt fremmøde til onsdagens brætspil.

Mens vi ventede på Kanzler, lagde Frouvne ud med at introducere Machi Koro til Gunness og jeg. Jeg skal være bedre til ikke at være en sur gammel mand overfor spil der ikke lige er mig, så jeg nøjes med at sige 3/10.

Så skulle hovedretten på bordet: Viticulture incl. en del af Tier 1 udvidelserne fra Tuscany. Jeg havde valgt de samme udvidelser, som var med da jeg blev introduceret for spillet på Consim. Jeg var (også) godt underholdt denne gang. Det er et solidt spil, hvor du hele tiden skal vælge nogle få handlinger ud af alle de ting du godt kunne tænke dig at gøre, og der er tilpas få pladser at vælge imellem til at du sagtens kan sætte alle dine arbejdere, men de ting du allerhelst vil gøre kan sagtens være blokeret. Min eneste kritik er at man bliver nødt til at lukke øjnene, og abstrahere fra at man af uransalige årsager næppe høster hvert år, og kan klare sig hæderligt med rundvisninger på dine tyndt bevoksede marker og tomme vinkældre. Nedenunder findes en god motor der byder på en masse interessante beslutninger. 8/10.

Så sluttede vi af med Abcraca...what? Det er et spil i den meget lette ende, men egentlig ganske hyggeligt. 5/10.

[Mik]

Eivind var fraværende tirsdag, så Jesper og jeg måtte finde et to-spiller spil frem indtil Martin dukkede op.
Valget faldt på Whacky Wit, hvor jeg fik lodet at starte som Pac Man. Desværre mistede jeg alle mine 3 liv, og endte mer at have ca. 12 dots tilovers inden jeg døde sidste gang. Så en sejr til spøgelserne!
I returspillet nåede Jesper at rydde bordet for dots, med kun et enkelt liv tabt og to power-dots ædt. Så en klar sejr til Pac Man, iog jeg må erkende at dette spil kunne jeg heller ikke vinde 7/10

Aftenens hovedspil blev Eldritch Horror med begge udvidelser. Da vi spillede med Antarctica-monstret blev vi hver Dommedag udsat for dets isnende nedkølingsevner indtil vi, kloge af skade, lærte at gemme en Focus-token til at undgå faren. Det hjalp dog ikke i det lange løb, der er simpelthen ikke for lidt mulighed for at løse mysterierne med kun 3 Investigatorer på brættet. 8/10

[Larsine]

I går aftes var jeg til stiftende generalforsamling i vores nye personaleklub på min arbejdsplads, hvilket betød at min onsdagsspilleaften kom til at starte noget senere end planlagt.

Men kl. 21 kom vi endelig i gang, og medens Eik og jeg ventede på at Jens skulle dukke op, fik vi lige spillet et spil Yardmaster Express (inkl. Caboose udvidelsen). Caboose kortet gav 8 bonuspoint hvis man ikke lagde nogen blandede kort. Det lykkedes for Eik, men alle hans kort gave kun 4 point, hvorimod jeg havde lagt masser af blandede kort, hvoraf mange af dem gav 7 eller 8 kort. Slutresultatet var at Eik endte på 26 point (14 for togvogne, 4 for længste sammenhængende type og 8 for Caboose bonus), medens jeg fik 31 point (alle sammen for togvogne). Det kan godt være at der ikke er meget spil i Yardmaster Express, men det er perfekt når man skal nå noget på 10 minutter (eller 15 minutter hvis man spiller med Eik).

Lige inden Jens kom satte vi op til et spil Lords of Waterdeep (inkl. Undermountain). Det viste sig også i løbet af spillet at vi spillede med Rapid Expansion promo kortet (som jeg godt vidste at jeg havde) og Inevitable Betrayal promo kortet (som jeg ikke engang ved hvordan jeg har fået, og som jeg ikke havde registreret som owned i BGG). Jeg fik en Lord som fik 5 points bonus for all quests som minimum gave 10 point, hvilket virkede som en forholdsvis nem opgave, for så er man fri for at lede efter specifikke quests, og kan tag dem der passer bedst. Det virkede som om Jens havde fået Larissa, som giver 6 point bonus for alle bygninger, men det viste sig at det havde han ikke. Eik havde til gengæld fået en Lord som gav 4 points bonus for alle Arcana quests, og dem fik han en del gode kombinationer af, bl.a. fik han en quest som gav bonus for at spille Intrigue kort, og en quest der gav ham lov til at trække og spille et ekstra Intrigue kort hver gang han spillede et Intrigue kort. En kombination som viste sig at være alt for stærk. Jeg førte den først halvdel af spillet, men så gik jeg lidt i står, og kampen stod mellem Jens og Eik. Jens beklagede sig som sædvanlig og øffede om hvor dårligt det så ud, men han var dog ikke mange point bag Eik. Men da spillet sluttede, viste det sig at Jens kun havde 4 bonus quests (til 16 point), hvorimod jeg havde 7 bonus quests (til 35) point, og jeg fik næste indhentet Jens, og tabte kun med 2 point. Eik var til gengæld ca. 30 point foran os.

Jens og jeg sluttede aftenen med to spil San Juan (inkl. udvidelser). I begge spil kørte jeg en councellor strategi, og med Prefecture og Customs Office var det meget effektivt, og jeg vandt begge spil overbevisende.

[Sir William]

Robert introducerede mig til Viticulture i går aftes, så jeg var lidt inde i reglerne inden DC.

Ganske fornøjeligt spil og ser nu frem til at prøve det til DC inkl. udvidelse.

Der er mange muligheder i spillet og det er nemt at blive "hæmmet" og hæmme ændre i deres muligheder. Ideelt i de situationer, hvor du kunne få din modstander til at bruge sin "joker" worker i sommerperioden, hvormed den ikke var valgbar over vinter.

Der er dog lige held i, hvilken kort man trækker. Nogle er klart stærkere i starten, hvor penge er en mangelvare. Men det er jo gældende for de fleste spil.

[Stony]

Bare lige et ultra kort inden jeg skal i seng.

Taastrup gruppen var fuldtallige til aften, og det blev et par solide titler.

Panamax blev introduceret, og efterlod et rigtig godt førstehåndsindtryk. Et solidt økonomispil i den lidt tungere ende. 9/10

Bagefter kunne vi nå noget "hurtigt". Valget faldt på Hansa Teutonica, da alle kendte det i forvejen. Det tog så "kun" to timer. 9/10

[Jonezy]

Bare lige et ultra kort inden jeg skal i seng.

Taastrup gruppen var fuldtallige til aften, og det blev et par solide titler.

Panamax blev introduceret, og efterlod et rigtig godt førstehåndsindtryk. Et solidt økonomispil i den lidt tungere ende. 9/10

Bagefter kunne vi nå noget "hurtigt". Valget faldt på Hansa Teutonica, da alle kendte det i forvejen. Det tog så "kun" to timer. 9/10

Som altid en fornøjelse.

Panamax var klart en positiv oplevelse, hvor vi alle lavede nogle rookie fejl og mine var så klart de største, hvilket gav en solid sidsteplads imens Jan listede afsted med sejren på at spille en tand mere fejlfrit end de andre. Der er meget at holde styr på og det er nemt at få lavet nogle små brølere og det lugter lidt af hjernesmelt. Kunne dog rigtig godt lide puzzlerne med at få loadet cargo på de rigtige skibe (hvilket jeg var uhørt dårlig til og betalte kæmpe gebyrer for at klokke i) og med at styre skibene igennem kanalen (igen imponerede jeg ikke og fik blandt andet strandet mine skibe i søerne, så de ikke blev skubbet 'gratis' igennem sluserne).

Er ret sikker på at det bliver et helt andet spil efter alle har prøvet det nogle gange, men så kunne jeg godt frygte at nogle af bonus kortene er noget nemmere at lave mange point på end andre og så bliver det pludselig meget vigtigt hvad man trækker i starten. Desuden er nedetiden altid en faktor, når man spiller sådan nogle spil første gang. Imellem to runder gik jeg fra at være første spiller til sidste spiller i tur rækkefølgen, hvilket gjorde at de andre alle havde to ture inden jeg fik tur igen, så jeg endte med at vente i 20-30 minutter på min tur.. Gaaabbb... Det burde dog blive bedre efter et par spil.

Af Essens store hjernesmeltere fortrækker jeg lige nu Panamax over Kanban. Primært pga. af 'puzzle' aspekterne.

Hansa Teutonica var super episk med det tætteste ræs, som jeg endnu har prøvet, da vi alle landede indenfor for 8 point, hvor Carsten lige akkurat fik listet sig foran og vandt, men vigtigst af alt er jeg nu ikke mere total ringe til Hansa, for det var mig som pustede Carsten i nakken et par point efter på 2.pladsen, så nu er det sgu slut med nemme Hansa sejre over mig...

Fedt spil, som åbenbart får forlænget spilletiden, når folk er bedre kendte med spillet, da der går lige lovlig meget dril i at blokere hinanden, hvilket bare er med til at gøre spillet endnu bedre...

[Jens_Hoppe]

I går fik jeg, sammen med tre andre, spillet Origins: How We Became Human igen i KBK. Jeg spillede "hobbitterne" (homo floresiensis) - en lille menneskerace fra Indonesien. Hobbitterne starter meget sårbart: Ved siden af deres startfelt er et felt med hav og to felter med skov. Og... Hvis den rette klimaændring indtræffer, forvandles skove til ufremkommelige jungler. Det gjorde det selvfølgelig i vores spil - inden jeg havde haft min første tur, og jeg var derfor isoleret til mit startfelt i den første halvdel af spillet. Ikke sjovt, kunne man måske mene (med rette), og det var i hvert fald en medvirkende årsag til at jeg ikke vandt, men i Origins kan man heldigvis godt lave lidt, selvom man ikke kan ekspandere: Mit folk lærte at dyrke sukkerrør, og byggede en mægtig by på deres ø. Klimaet ændrede sig senere igen, hvilket tillod dem at blande sig i de blodige territorialkampe i Asien mellem archaic homo sapiens og peking man. Og de lærte at sejle, hvilket lod dem drage til Australien. Der lykkedes det dem først ikke at tæmme de indfødte kæmpefugle (de var alligevel for meget af det gode), men wombatten (!) viste sig at være et eksemplarisk kavaleridyr, og pludseligt var hobbitterne en potentiel militærmagt.

De andre folk døjede (som man tilsyneladende altid gør) med at nå til "energy stage 2", hvilket for alle er en forudsætning for at kunne stoppe spillet, men mine hobbitter drog til Hawaii, og havde i første forsøg succes med at udvinde den nødvendige biofuel dér (1/6 chance). Teknologien blev handlet til cro-magnon, som kort efter kunne lukke spillet. Men vinderen var archaic homo sapiens, der igennem det meste af spillet havde været brættets de facto stormagt.

Man skal ikke være i tvivl om at Origins er et spil med masser af tilfældighed: Som i mit tilfælde kan spillet til enhver tid slå en oven i hovedet (min start var måske nok det mest grelle eksempel i vores spil, men alle de andre spillere havde faktisk også årsag til at bande over deres held fra tid til anden). Det er et spil hvor spillerne kan være særdeles onde ved hinanden. Det er også et spil, hvor flowet i spillet nogle gange virker lidt suspekt: Man kan have en række ture med spænding og udvikling, fulgt af en times spil, hvor man desperat forsøger at få noget som helst konstruktivt til at lykkes.

Men som man måske kan ane i beretningen ovenfor, morede jeg mig glimrende! Vi er selvfølgelig ikke på højde med High Frontier (men det er der jo ikke noget der er), men umiddelbart synes jeg at Origins må være et af Phil Eklunds bedste spil. Jeg har solitairet det flere gange siden sidste tirsdag, og jeg glæder mig til at spille det igen. 8.5/10.