I KBK i går var vi seks personer som spillede
Watson & Holmes, scenarie 0 - den mystiske sag om tyveriet fra den aflåste togvogn! Spillet var spændende og sjovt, og selvom jeg ikke vandt var jeg kun lige en tur efter vinderen i mine undersøgelser. Oplevelsen var en succes, og med en enkelt spillerudskiftning var vi stadig seks spillere som kastede os over scenarie 1. Igen var jeg
lige efter vinderen, men jeg havde det sjovt.
Et par observationer: Et scenarie er reelt (stort set) kun et antal
location-spillekort, som tilsammen fortæller den samlede historie, og har man læst dem alle, bør man i princippet være i stand til at svare på de spørgsmål der afgører, om man vinder. Disse kort i sig selv er der ikke meget "spil" over, og det som egentlig gør det til et kompetitivt multiplayer-spil er en auktionsmekanisme som hver runde bestemmer, hvem der får lov til at besøge (og dermed læse) hvilket lokationskort. Der er selvfølgelig noget deduktion i at bestemme hvilke lokationer man skal forsøge at besøge, men der er så sandelig også mulighed for at være heldig og bare lande på en lokation der giver et afgørende hint.
Antallet af lokationer i et scenarie er selvfølgelig fastlagt, men da der altid er væsentligt flere lokationer end der kan deltage spillere, betyder det at auktionsmekanismen - det der reelt udgør spillerinteraktionen i spillet - fungerer bedst med mange spillere: Med få spillere vil der simpelthen ikke være megen kamp om lokationerne. Vores spillerantal var fint, men jeg tror ikke spillet vil fungere særligt godt med f.eks. to spillere.
Det betyder også at det, modsat den gamle klassiker
Sherlock Holmes: Consulting Detective (SHCD), ikke er velegnet til coop eller solitaire - så skal man da i hvert fald opfinde nogle nye regler til formålet. Men med mange spilllere var det sjovt: På mange måder føles det som en slags "SHCD-light" - man får præsenteret en god historie, og får selv mulighed for at gennemskue de forskellige
clues og nå frem til en konklusion. De første to scenarier var begge ret enkle at gennemskue, men sværhedsgraden skulle stige i efterfølgende scenarier.
Jeg er ikke i tvivl om at W&H nok skal komme på bordet igen. Alene titlen på de forskellige scenarier lyder spændende, og giver en lyst til at finde ud af, hvad de handler om!
8/10.
Efter detektiv-udfoldelserne druknede vi nogle gange i
Deep Sea Adventure (jeg kom op med skatte to gange, og det var nok til at vinde!), og sprang en bombe i
TimeBomb. Sidstnævnte var i øvrigt en positiv overraskelse: Et lillebitte
social deduction-spil, hvor spændingen lige så stille stiger, efterhånden som der bliver færre og færre kort, og man ved at et af dem er bomben! Reglerne er så simple at man undrer sig over, om der overhovedet er et spilbart spil dér, men det er der så afgjort. Til gengæld ved jeg ikke hvor meget kød der er på spillet i det
lange løb: Der er trods alt grænser for hvor meget information man kan udlede, og ikke nogen specielle spillerevner der kan tilføje yderligere information til spillet. Men for nu er det rigtigt sjovt!