Hvor vigtigt er det at vinde?

[Frouvne]

Goblen spurgte i tråden for hvilke spil man har spillet i dag:

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst? [...]

Mange har svaret i tråden og jeg tænker at diskussionen fint kunne fortsættes her. Jeg har citeret alle de indlæg folk allerede er kommet med i den anden tråd.

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst?

Det kan godt være det ikke hører til her - er ganske enkelt nysgerrig.

For mig er det klart det sociale. Jeg vil gerne vinde, men jeg har det faktisk lige så sjovt selvom jeg taber - hvis bare selskabet har været hyggeligt.

/Brian

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst?

Det kan godt være det ikke hører til her - er ganske enkelt nysgerrig.

For mig er det klart det sociale. Jeg vil gerne vinde, men jeg har det faktisk lige så sjovt selvom jeg taber - hvis bare selskabet har været hyggeligt.

/Brian

Det er rejsen det handler om, ikke destinationen. Den skulle gerne være underholdende og udfordrende.

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst?

Det kan godt være det ikke hører til her - er ganske enkelt nysgerrig.

For mig er det klart det sociale. Jeg vil gerne vinde, men jeg har det faktisk lige så sjovt selvom jeg taber - hvis bare selskabet har været hyggeligt.

/Brian

Jeg har tit haft samme tanke. Synes også det er utroligt som folk kan huske hvor mange point de har fået i forskellige spil. Jeg kan mest huske oplevelsen af at spille, og den er som regel uafhængig af om jeg har vundet eller tabt.

Men jeg er heller ikke statistik-nørd, som logger hvor mange spil jeg har spillet, så det er nok bare et spørgsmål om temperament. Jeg synes helt klart det er sjovest at læse om spil-oplevelser herinde. Alt det med hvem og hvem der scorede så og så mange point på gynger eller karuseller er det heldigvis nemt at spotte og springe over. Så værdifuld er min tid heller ikke, at jeg ikke bare kan trække på skuldrene over det

Når jeg skriver herinde er det mine egne refleksioner over de spil og spil-oplevelser, som jeg har spillet og ikke mindst oplevet. Det er blevet til en del af min proces omkring det at spille brætspil at skrive og reflektere over det igennem denne tråd, og det giver mig mulighed for at fordybe mig endnu mere i de enkelte spil og oplevelser, når jeg formidler det videre herinde.

Jeg skriver ofte hvem der vandt og hvordan jeg selv lå, da det er en naturlig del af reflektionen, men også for at hylde vinderen for godt spil eller drille taberen, da de fleste af dem som jeg spiller med er brugere her på forummet.

Kan sgu godt forstå, hvis folk springer mine ramblings over, men de fungerer altså som en forstærker af mine oplevelser og forhåbentlig er der et par stykker som bliver underholdt eller bliver nysgerrig på et spil, som de ikke havde prøvet før.

Og så er jeg iøvrigt helt enig med Roberts H.C Andersen citat, men derfor prøver jeg da altid at gå efter sejren, selvom det oftest ender med et grin over min egen håbløshed...

Ramblings er jo lige præcis det, der er sjovt at læse. Men 'Vi spillede Bubbers Badekar og kronprins frederik scorede 20 point på rockblomster, mens Tommelise scorede 24 point på at finde Holger' ved jeg altså ikke helt hvad jeg skal med. Men det er jo sikkert det, der er essencen at at spille for nogen, så det synes jeg helt sikkert også at der skal være plads til.

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst?

Det kan godt være det ikke hører til her - er ganske enkelt nysgerrig.

For mig er det klart det sociale. Jeg vil gerne vinde, men jeg har det faktisk lige så sjovt selvom jeg taber - hvis bare selskabet har været hyggeligt.

/Brian

Det er rejsen det handler om, ikke destinationen. Den skulle gerne være underholdende og udfordrende.

Det er faktisk en fed betragtning Robert Jeg er ikke efter folk der skriver om de vinder og med hvor meget. Det er mere om det er formålet der interesseret mig. Der er mange forskellige årsager til vi spiller brætspil tror jeg.

Jeg er mest interesseret i små spil-anmeldelser (de må også gerne være lange selvfølgelig). Hvordan spillet har udviklet sig, hvor mange point den enkelte har fået og hvemm der har vundet, er jeg bedøvende ligeglad med. Jeg bruger tråden som inspiration.

Jeg har aldrig skrevet herinde, men plejede at opsummere i "månedens spiloplevelse". Det har jeg dog også droppet, da jeg faktisk ikke rigtig orker det, eller var sikker på om mine kommentarer overhovedet kunne bruges til noget.

Men fedt der er nogen som gider

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst?

Det at vinde kan være med til at give fornøjelse. Der er bare en vis tilfredsstillelse i at have vundet over modstanderne. Helst uden alt for meget tilfældighed involveret. Og især hvis spillet er et helt nyt spil, som ingen kender på forhånd, kan man nyde at have været hurtigst til at lure strategien og/eller taktikken i spillet. Men det er kun et af flere aspekter. Jeg har spillet spil jeg vandt, som jeg efterfølgende ikke gider spille igen. Der er spil jeg har tabt eftertrykkeligt, som jeg havde appetit på at spille igen. Er det et spil jeg synes giver mig nogle interessante valg? Og det kan sagtens være valg i spillet som andre finder interessante, men som ikke tiltaler mig. Det er også nogle gange et spørgsmål om hvorvidt spillet er tilpas komplekst. Hvis det er for simpelt bliver det kedeligt. Hvis det er for komplekst, forstår man ikke hvilke valg det er man har. Nogle folk kan lide at finde orden i kaos. Den slags spil tiltaler mig sjældent. Der er vi så forskellige.
Og på samme måde, kan folk også have det forskelligt med hvor vigtigt det er at vinde. Nogle skriver altid resultaterne. Nogle skriver dem aldrig. Nogle skriver dem af og til. Jeg gætter på at spilrapporteringen her, et eller andet sted afpejler hvordan man har det med det.

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst?

Det kan godt være det ikke hører til her - er ganske enkelt nysgerrig.

For mig er det klart det sociale. Jeg vil gerne vinde, men jeg har det faktisk lige så sjovt selvom jeg taber - hvis bare selskabet har været hyggeligt.

/Brian

Jeg holder meget af at vinde, men det er næsten endnu bedre at tabe. Så længe man altså forsøgte at vinde. At tabe uden at forsøge at vinde er dødssygt. Lige så dødssygt er det at vinde uden at gøre noget særligt for det. Det er processen med at forsøge at vinde, der er fed. Når det så mislykkes motiverer det mig bare yderligere.

Det er en af årsagerne til at jeg er ambivalent overfor at spille med mine børn. Det er for nemt - og dermed kedeligt - at vinde, og prøver man ikke at vinde er det endnu mere kedeligt. Den bedste løsning er ofte at give sig selv nogle begrænsninger og så prøve at vinde under disse.

Det behøver ikke være så svært:

"CRUSH YOUR ENEMIES. SEE THEM DRIVEN BEFORE YOU. HEAR THE LAMENTATION OF THEIR WOMEN!"

"CRUSH YOUR ENEMIES. SEE THEM DRIVEN BEFORE YOU. HEAR THE LAMENTATION OF THEIR WOMEN!"

"AND COUNT THE POINTS OF YOUR VICTORY!!"

Det sidste blev klippet ud af filmen, men det er med i bogen

"CRUSH YOUR ENEMIES. SEE THEM DRIVEN BEFORE YOU. HEAR THE LAMENTATION OF THEIR WOMEN!"

"AND COUNT THE POINTS OF YOUR VICTORY!!"

Det sidste blev klippet ud af filmen, men det er med i bogen

Det må være udgaven til det europæiske marked

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst?

Til vores faste tirsdagspil er det vigtigste bare, at alle synes, at det er sjovt og der er jeg ligeglad med om jeg vinder eller taber. Specielt når der en sjælden gang er folk med, der egentligt ikke er gamere.

Jeg kan dog godt mærke på mig, at når jeg er inde og spille Magic kort eller de få gange, jeg har været til Netrunner. Der er det meget vigtigt for min fornøjelse om jeg vinder eller taber.

Især i Magic er det er lidt mærkeligt. Ofte i det spil synes jeg ikke, at det er min skyld, når jeg taber og der er også et par gange, hvor jeg vinder og samtidigt sidder tilbage med en tom fornemmelse.

Gu gælder det om at vinde, ellers kan vi jo lige så godt bare drikke noget rødvin og snakke socialrealisme.

Citat børneradio:

Det gælder jo ik' om at vinde vel, bare om at være med...

gu gør det røv din store nar du har tabt tabt tabt tabt tabt tabt tabt

Gu gælder det om at vinde, ellers kan vi jo lige så godt bare drikke noget rødvin og snakke socialrealisme.

Citat børneradio:

Det gælder jo ik' om at vinde vel, bare om at være med...

gu gør det røv din store nar du har tabt tabt tabt tabt tabt tabt tabt

Jeg kan anbefale spillet 'plat eller krone'. Det er et ret hurtigt spil, den første til 1 victory point vinder. Så kan man få sit vinderfix mange gange på en spilaften. Findes også i en Stefan Feld udgave. Her spiller man til 256 point. Det går dog lige så hurtigt som den almindelige variant, hver spiller starter nemlig med 250 point. Den, der gætter rigtigt får så 6 point og dermed sejren, mens den, der gætter forkert, kun får 4 point. Begge spillere får derved følelsen af, at have udrettet noget gennem spillet, og det ender altid med en meget tæt sejr

For mig er spørgsmålet ikke om det handler om at vinde eller ej. Spørgsmålet er nærmere hvorfor nogle spillere i deres gennemgang af hvad de har spillet, mener det er relevant at tilføje hvem der vandt? Jeg kender måske dig, men jeg kender ikke dine venner Yvonne, Theis og Xhiang, så hvorfor er det relevant for mig at vide at Xhiang fik kun 35 point mod Yvonnes 12 i onsdags?

Misforstå mig nu rigtigt. Jeg forstår det er vigtigt for DIG hvem der vandt, og at føre statistikker over hvem der oftest vinder som blå er noget der giver dig ro i sjælen. Men i dette forum, i denne tråd. Hvorfor er det så relevant?

(dig = hvem som helst der har fokus på hvem der vandt på et givent tidspunkt )

Misforstå mig nu rigtigt. Jeg forstår det er vigtigt for DIG hvem der vandt, og at føre statistikker over hvem der oftest vinder som blå er noget der giver dig ro i sjælen. Men i dette forum, i denne tråd. Hvorfor er det så relevant?

Måske fordi denne tråd, som du siger, jo er et sted til at gennemgå et konkret spillet spil, og fordi slutresultatet af et spil meget vel kan være en del af fortællingen, uanset om læseren kender de involverede eller ej?

Personligt er jeg lidt græsk-katolsk i forhold til emnet. Jeg nævner sjældent mine modstandere ved navn, men at jeg f.eks. inkasserede to femtepladser i Terra Mystica for et par uger siden, synes jeg da er en lidt sjov twist på en ellers kort fortælling...

Jeg skriver om hvem der har vundet i mine poster, fordi jeg ved at jeg har læsere som ikke var til stede, og som interesserer sig for den slags.

Misforstå mig nu rigtigt. Jeg forstår det er vigtigt for DIG hvem der vandt, og at føre statistikker over hvem der oftest vinder som blå er noget der giver dig ro i sjælen. Men i dette forum, i denne tråd. Hvorfor er det så relevant?

Fordi en hvilken som helst fortælling om hvilke spil du har spillet i denne måned er relevant i denne tråd. Du kan skrive lige hvad du har lyst til, uden at du skal tænke over om det nu passer til læseren.

Skriv dog gerne om du fik lov til at spille blå, eller om moster Oda spildte kaffe ude over spillet, eller om du havde dybe strategiske tanker, eller hvor tæt på sejren du var. Så længe det handler om spillede spil i maj måned, så er det vel relevant i denne tråd.

Hvorfor er det bedre at får en kommentar om at spillet var hyggeligt eller sødt, eller om din Xatio-fraktion er bedre end din modstanderes Hat-Hat kombination, eller at en harvester strategi virker, men kun mod en woodchucker i en bøgeskov?

Jeg springer da også visse indlæg over, men lige præcis i denne tråd synes jeg altså ikke jeg kan tillade mig at brokke mig over ret meget (bortset fra diskussionen om hvad der er relevant i denne tråd).

[Frouvne]

Som oftest siger jeg, at det ikke betyder noget for mig, om jeg vinder eller ej. Men så simpelt er det ikke og det afspejler måske også et lidt ambivalent forhold. For som hovedregel betyder det ikke særlig meget for mig at vinde, men på den anden side er det for mig også en uskreven overenskomst mellem os, der spiller, at vi alle spiller for at vinde. Hvis ikke man tager konkurrence-elementet en smule til sig, bliver mange spil lidt meningsløse. Går denne stræben efter at vinde voldsomt ud over spillets flow, kan det til gengæld virkelig trække ned i min oplevelse af spillet. Og så er det vel sådan, at det er sjovest at vinde... eller det er måske bare fordi jeg så sjældent stifter kendskab med den følelse?! Nogle sejre er dog klart sjovere end andre og det hænger tit sammen med spillets længde og dermed den fordybelse, der har været samt ikke mindst hvem man vinder over og hvor tæt det har været.

[dalmore40]

Når jeg spiller er det 100% for at vinde , når spillet er slut er det 100% fuldstændigt ligegyldigt, hvem der vandt !

[40crew]

Det kommer meget an på hvilket spil vi spiller, og hvem jeg spiller i mod. For mig er det vigtigst at have det sjovt, men for det meste er det sjovere at være med i kampen om at vinde, end det er at være håbløst bagud.

Nogle spil har ikke mange andre facetter ind at komme først, og så går jeg selvfølgelig benhårdt efter at vinde, også selvom vi eventuelt spiller med nybegyndere. Men det ikke sagt at jeg ikke gør mit bedste for at hjælpe og vejlede, hvis personen ønsker det.

Men i andre spil handler det lige så meget om at bygge en velsmurt maskine, et slot eller en lille civilation. Og så kan jeg sagtens bruge et spil på at teste nye strategier, også selvom det ikke betyder jeg vinder. For mig er det oftest lige så sjovt at bygge noget, som det er at vinde. Eksempelvis har jeg ud af de 7-8 gange vi i den sidste uge har haft spillet Roll for the Galaxy kun vundet 1 gang, men det er stadig et af de bedste spil vi overhovedet har stående derhjemme efter min mening.

Det giver mig også glæde at se de andre ved bordet have det sjovt. Jeg spiller som oftest alene med min kone, og hvis hun er irriteret over at det ikke fungerer, eller hun bliver smasket fuldstændig, så er der ingen af os der har det for alvor sjovt. Så kan det godt være jeg slækker lidt på det, men jeg ved hun ville hade det hvis jeg lod hende vinde, eller med vilje fuckede et eller andet op.

Alt i alt er det ikke vigtigt for mig at vinde, men det er vigtigst at få en god aften ud af det. Men jeg er nok heller ikke særlig kompetitiv.

Når man så snakker om at nævne hvem der vandt, når vi fortæller om hvad man har spillet, jamen så er det for mig en naturlig del af aftenens forløb at der var vindere og tabere, og selvfølgelig hører det sig så til at nævne hvem der vandt hvad. Hvis det vel og mærke er noget man har lyst til at fortælle.
Jeg kender ingen af jer personligt, men derfor synes jeg stadig det er sjovt at læse både korte og lange fortællinger om jeres oplevelser med et eller flere spil, og det giver bare lidt mere indhold og farve til en post når man også fortæller om slutningen på et spil.

[Gunness]

Alt i alt er det ikke vigtigt for mig at vinde, men det er vigtigst at få en god aften ud af det. Men jeg er nok heller ikke særlig kompetitiv.

+1 til det.

Jeg er efterhånden kommet til den erkendelse, at jeg skidegodt kan lide at spille - men at jeg ikke er særlig god til det
Så i sagens natur ville jeg have valgt mig en ufatteligt dårlig hobby, hvis jeg var meget fokuseret på at vinde. Men det er jeg så heller ikke.

Jeg spiller for at vinde, klart - men det vigtigste er processen, rejsen hen mod målet - og den bliver sjovest, hvis alle gør deres bedste.
Hvad spilrapporter angår, er det afgjort mest underholdende og informativt at læse om, hvordan spillet er forløbet og hvad der fungerede godt og mindre godt. JoelP's eksempel med Bubbers Badekar er spot on

ellers kan vi jo lige så godt bare drikke noget rødvin og snakke socialrealisme.

Der plejer da vist at være masser af kamp for at vinde - og overleve - i socialrealisme Men lidt rødvin skader aldrig, heller ikke i spillesammenhæng.

[Goblen]

Der har været mange interessante indlæg, og jeg er enig med mange ting. Spiller da for at vinde under spillet, men synes som mange andre at det er rejsen derhen der er sjov. Spillede Castles of Burgundy i går, og jeg synes spillet er mega sjovt, vandt ikke - tabte faktisk - men det var skide sjovt.

Er også enig med dem der skriver det ikke er sjovt at mega tabe, og få hammer smæk. Det sker typisk når der spilles et helt nyt spil med nogle hardcore spillere af spillet der ikke bruger bare fem minutter på at hjælpe en i gang. Det må jo være udfordringen i at vinde der er det sjove, og ikke bare det at smadre en anden spiller.

Læser alle posterne da jeg finder inspiration til spil jeg selv gerne vil spille, springer ingen over, men jeg er ret så ligeglad med de enkelte folks point. Hvis et eller andet har ført frem til en fed sejr er det sjovt at læse

/Brian

[Sir William]

Skriver sjældent referater fra mine spil, men når jeg gør, skriver jeg gerne (hvis jeg kan huske det) pointene til de enkelte.

Primært for at kunne give muligheder for sammenligne strategier for andre i forhold til scoring. Ikke at det er en rettesnor, men hvis 2 personer har haft samme udgangspunkt men valgt forskellige strategier, er det interessant at kunne læse slutresultat. Bruger jeg da til at analysere mine spil for dermed blive bedre.

Jeg spiller altid for at vinde, men også for at udfordre mig selv og afprøve forskellige strategier. Men lægger mig sjældent fladt ned, ville ikke være fair over for mig eller de andre. Derfor giver jeg heller ikke bare op, hvis det går dårligt, selv om et 2 timers spil kan føles som 4 timer, hvis jeg efter 10 min bare er statist. I en sådan situation forsvinder det sjove jo nok for mig.

Nu ved jeg hvorfor Robert og Kasper bragte dette emne på banen i går.

[jondifool]

Det er blevet en del mindre vigtigt for mig at vinde end det har været , en stor del skyldes at en god ven lærte mig at der for ham var et vigtigere mål end at vinde, nemlig at blive husket. Det blev sagt i sjov , men havde end en vigtig pointe. Når man har en rimelig fast spillegruppe, så er erindringen om hvem der vandt hvilke spil rimeligt hurtigt overstået , også selvom man poster et resultat herinde. Men når der sker noget overraskende og uventet nok , eller et spil er særligt intenst så bliver det værd at huske, og have en erindring om og en historie der fortælles, i hvertfald internt i den gruppe, og måske også i det her forum.

Det har medført at jeg har bevæget mig væk fra stærk AP tendens over til mere flow især når jeg spiller et nyt spil første gang. Nu synes jeg at det faktisk er sjovere at afprøve en mere eller mindre tilfældig strategi, sammen med andre der gør det samme end det er at spille med folk der forsøger at knække koden med det samme med stærk AP til følge. Det bliver ofte et meget mere mindeværdigt spil for mig, især fordi at der også er plads til at par skøre Red Button moves når man er der i det mode. (den føromtalte ven havde en strategi med at reflektere over velmente analyser over hvad det optimale træk for ham var, ved at konstatere at det nok var rigtigt at det foreslåede var et- og rigtigt godt træk , men at det han gjorde istedet , havde han helt selv fundet på. Sagt med Autoritet og overbevisning har jeg oplevet at det udsagn trumfer ret meget snak.

Når et spil på bordet flere gange er jeg til gengæld stadig med på at spille for at vinde er et must, med strategi optimerings snak og moderate mængder af AP til følge. Jeg værdsætter bare i langt højere grad Red Button moves, simpelthen for den narrative værdi de ofte har i det lange løb.



Ps (1. Flow vs Red Button er en term jeg hørte Richard Garfield introducere ved siden af killer, achiever , socialiser og explorer. 2. bemærk at ligesom der er grader af hvilke måder man synes det er ok at vinde på, så er der grader af ting det er ok at blive husket for. )

[Larsine]

Når jeg spiller brætspil, spiller jeg altid for at vinde, alt andet vil være omsonst når det drejer sig om et spil hvor der defineres en vinder. Og når jeg bagefter skriver i tråden med hvad jeg har spillet, så skriver jeg også resultatet, hvis det havde betydning. En stor sejr, en tæt sejr, en anderledes sejr, eller hvad der nu var der satte sit præg på spillet, så kommer det med.

Det betyder dog ikke at jeg ikke nyder spillet blot fordi jeg ikke vinder, for så skulle jeg finde mig en anden hobby. Det kan være fedt at vinde med et enkelt point, når man føler at man har kæmpet for det, og det lykkedes i sidste træk. Men hvis man blot vandt med et enkelt point fordi man var heldig, eller fordi en anden spiller spillede dårligt, så betyder det ikke noget.

Hvis jeg derimod spiller rollespil, så spiller jeg for historien, fortællingen, oplevelsen og muligheden for at leve mig ind i rollen. Det er naturligvis fedt at løse gåden, finde skatten, redde prinsessen, og få det halve kongerige, men kun hvis det er en del af fortællingen. Jeg har også spillet en desillusioneret munk, en gnaven rottemand, og en kriger der ikke var det skarpeste sværd i skeden, og ingen af dem havde brug for at finde skatten, for det passede ikke ind i deres fortælling.

Mange skriver herinde om de vinder eller ej. Er det elementet der er mest vigtigt for jer eller er det hele det sociale aspekt, chancen for at fordybe sig, eller hvad er det der er vigtigst? [...]

At spille med mine venner, men vi spiller naturligvis for at vinde.

Ramblings er jo lige præcis det, der er sjovt at læse. Men 'Vi spillede Bubbers Badekar og kronprins frederik scorede 20 point på rockblomster, mens Tommelise scorede 24 point på at finde Holger' ved jeg altså ikke helt hvad jeg skal med. Men det er jo sikkert det, der er essencen at at spille for nogen, så det synes jeg helt sikkert også at der skal være plads til.

Jeg ved til gængæld godt hvad jeg kan bruge det til. Når vi spiller Bubbers Badekar, plejer rockblomst strategien aldrig at give mere end 10 point, men hvis kronprins Frederik kan score 20 point på den strategi, så ved jeg at den kan udforskes yderligere, ligesom jeg kan glæde mig over at jeg plejer at score 30 point på at finde Holger, så den nød har jeg knækket, i det mindste indtil en anden spiller viser at man kan score flere point i på den strategi.

Helt konkret så spillede vi tidligere San Juan hvor alle gik efter masser af produktionsbygninger og så vinde på at bygge en Guild Hall, men efter at have læst om spillere der scorede masser af point på en City Hall strategi, forsøgte jeg mig med den indtil jeg fandt ud af hvordan den kunne lykkedes, og spillet er nu blevet meget bedre, da vi har fundet mange forskellige veje til en sejr, alt efter hvilke kort man får og hvilken strategi man vælger.

Gu gælder det om at vinde, ellers kan vi jo lige så godt bare drikke noget rødvin og snakke socialrealisme.

Citat børneradio:

Det gælder jo ik' om at vinde vel, bare om at være med...

gu gør det røv din store nar du har tabt tabt tabt tabt tabt tabt tabt

Jeg kan anbefale spillet 'plat eller krone'. Det er et ret hurtigt spil, den første til 1 victory point vinder. Så kan man få sit vinderfix mange gange på en spilaften. Findes også i en Stefan Feld udgave. Her spiller man til 256 point. Det går dog lige så hurtigt som den almindelige variant, hver spiller starter nemlig med 250 point. Den, der gætter rigtigt får så 6 point og dermed sejren, mens den, der gætter forkert, kun får 4 point. Begge spillere får derved følelsen af, at have udrettet noget gennem spillet, og det ender altid med en meget tæt sejr

Hvad får dig til at tro at dit forslag skulle var et godt forslag? Læser du overhovedet hvad jeg skriver? Har jeg nogen sindet skrevet at jeg nyder spil der kun involvere held? Har jeg nogen sinde skrevet at et spil er godt bare fordi jeg har vundet det? Har jeg nogen sinde skrevet at et spil er godt bare fordi jeg fik mange point i spillet?

Hvis du vil anbefale mig spil, og jeg går ud fra at det var en direkte anbefaling til mig, så tag lige og følg lidt i med hvad jeg plejer at spille. Det burde ikke være svært at gennemskue hvilke typer spil jer sandsynligvis vil være glad for.

[JoelP]

Så så, det var bare en lille drillekommentar mht det med at vinde

[Uhre]

De fleste spil er jo designet til at udnytte mulighederne bedst muligt for at opnå en sejr. Følgelig giver det ikke så meget mening ikke at spille for at vinde. Så kommentarer i den retning er nærmest overflødige.

Derimod kan der vist være meget stor forskel på, hvordan man har det med at vinde eller tabe. Og her afhænger det for mig en del af spil-typen og mine egne kvalifikationer.

Hvis et spil er baseret rent på udnyttelse af muligheder, der er ens for alle, og det dermed alene er mine egne evner kontra mine modspilleres evner, der afgør om jeg vinder eller taber, så vil min reaktion typisk være ligegyldighed med selve resultatet, hvis jeg ikke har erfaringer med spillet i forvejen. Hvis jeg derimod føler at jeg burde vinde grundet større erfaring med spillet, kan jeg da godt blive en kende skuffet over at tabe.

Hvis et spil derimod er rent/meget baseret på held, så vil min tilfredshed med at vinde typisk være nærmest ikke-eksisterende. Hvorimod min utilfredshed med at tabe kan rangere fra ikke-eksisterende, hvis spillet bare går sin normale gang med mig som taber i et ellers varieret spil - og op til decideret frustrerende ved især længere spil, hvor det synes ligegyldigt hvad jeg gør, så er terningerne/kortene/mønten bare imod mig.

Jeg er i sidstnævnte type spil enkelte gange blevet forvekslet med en dårlig taber (hvilket jeg absolut ikke mener, jeg er) alene grundet frustration over at sidde en hel aften og spille et spil, hvor jeg lige så godt kunne sætte en bot til at spille med samme resultet. Derfor holder jeg mig helst fra lange spil, hvor held er en overskyggende faktor

Så for mig er det ikke helt så firkantet som: "Det er rejsen, ikke målet", eller "Winning is everything", men nærmere en kombination af flere faktorer.

Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at det vigtigste for mig er, at have en hyggelig aften med hyggelige mennesker. I forhold til det er resultatet for mit vedkommende i sandhed sekundært.

[Jesper Amstrup]

Selvfølgelig handler der om at vinde. Det er hele formålet med langt de fleste spil, og hvis jeg spiller med nogle som ikke gør deres yderste for at vinde, bliver det hurtigt en kedelig affære. Hvis man synger i et kor, fungerer det bare bedst hvis alle synger med, og helst den samme sang.

Når spillet er afgjort, og vinderen er fundet, er det glemt igen... med mindre vi diskuterer spillet, og hvad der har gjort at den ene har vundet fremfor den anden.

Det bliver dog også kedeligt hvis det KUN handler om at vinde, for det er ikke det vigtigste, men alle involverede skal da prøve på at vinde, ellers bliver det noget undeligt noget. Lidt som at se en film uden lyd, eller lave mad uden krydderier.