
Ricochet Robots var jeg også hammer dårlig til og var især helt væk i starten, men det blev en smule bedre efter første spil. Lidt stener spil, men også sjovt at prøve at løse puzzlen hver gang, dog ikke når man er helt væk, som jeg var nogle gange.

Dixit Odyssey var sjovt at prøve igen (tror også jeg var med til at presse på for at spille det) og jeg klarede det også langt bedre end sidst jeg spillede det og fik givet tilpas gode hints til at få point hver gang jeg var 'på'. Super selskabsspil!
Spyfall var også en god oplevelse selvom det blev lige lovlig kryptisk til tider og svarene var lige lovlige 'politiker'-agtige. Bedste øjeblik var nok sidste spil, hvor jeg var spionen og var helt sikker på at vi enten var på polar- eller rumstationen, hvilket så gjorde at jeg svarede at kønsfordelingen nok var blevet mere lige med årene i vores branche, hvorefter de andre skraldgrinede og pegede på mig.... De var nemlig slet ikke på hverken polar- eller rumstationen; de var på korstog!

Space Alert blev dagens højdepunkt for mig. Som rookie slap jeg af sted med at være ham som skaffede grønne kubes (undskyld energi) ud til skjoldene og kanonerne og så kunne de mere erfarne (de var dog ikke mere erfarne end at vi falmede lidt rundt i reglerne...

Top hyggelig dag!
