Gå i Magic Mazes fodspor - fra Fastaval til Spiel des Jahres nominering?

Her kan alle med en lille designer i maven diskutere alt omkring brætspilsdesign.
Post Reply
Maxxor
50+ indlæg
50+ indlæg
Posts: 74
Joined: Sat Nov 09, 2013 10:59 pm

Gå i Magic Mazes fodspor - fra Fastaval til Spiel des Jahres nominering?

Post by Maxxor »

Skal du være den næste til at få dit Fastaval brætspil nomineret til Spiel des Jahres?

Fastaval vil igen i 2018 præsentere et udvalg af nydesignede brætspil – og vi vil gerne have dit spil til at være et af dem! Lyder det som noget for dig? Så send os en pitch!

Kasper Lapp vandt i 2014 Det Gyldne Æg med sit spil Hivemind og året efter vandt det Ottoen for Bedste Bræspil. Under sit nye navn Magic Maze var det i år nomineret til den største brætspilspris i verden, Spiel des Jahres. Kasper vandt desværre ikke, men en nominering til så stor en pris viser, at Fastavals brætspilsdesignere kan bide skeer med de helt store. Det er vi stolte af!

Vil du også prøve kræfter med et brætspil næste år?
Send os din pitch inden deadline 1. september. Og bare rolig, uanset hvor store dine ambitioner er, så hjælper de brætspilsansvarlige dig hele vejen.

I løbet af august afholder Fastavals brætspilsansvarlige en række prototype-events i Aarhus, Odense og København. Her kan du teste din prototype eller pitche din ide og få feedback.

Deltagerne er en blanding af erfarne spildesignere, nybegyndere og nysgerrige spillere - alle er velkomne! Du behøver IKKE have et færdigt spil med - tværtimod er ideen at teste tidlige, primitive prototyper. Du kan fx teste en enkelt runde i spillet eller et del-element i spillet, eller du kan pitche idéen og få feedback på den. Prototypen behøver heller ikke være grafisk gennemarbejdet og du behøver ikke have skrevet reglerne ned. Vi ser ofte prototyper, som blot er papirlapper med håndskrift.

Det foregår her:
København (på Bastard cafe):
Søndag 20/8, kl. 19
Tirsdag 29/8, kl. 19

Århus (hos Morten Lund, Pallisvej 69):
Torsdag 17/8, kl. 19
Torsdag 24/8, kl. 19
Torsdag 31/8, kl. 19 (hvis der er behov)

Odense (på Papas papbar):
Søndag 20/8, kl. 13.

Tilmelding til prototypeaftenerne er ikke nødvendig. Eventuelle spørgsmål kan sendes til de brætspilsansvarlige på gamedesign@fastaval.dk.

http://www.fastaval.dk/call-for-synopsi ... pser-2017/
Post Reply