Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Frouvne »

Så er vi kommet til oktober måned og efteråret har for alvor sat ind. Tid til brætspil og til her at dele de brætspilsoplevelser det bliver til! :D
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Jens_Hoppe »

I tirsdags var det tid til det næste spil i Exit-serien, Exit: The Game - The Secret Lab. Ligesom The Abandoned Cabin var det en sjov oplevelse: The Secret Lab føltes dog også nemmere end The Abandoned Cabin, men man kan selvfølgelig ikke udelukke, at vi bare var blevet lidt bedre til konceptet efter at have prøvet det første spil. I hvert fald klarede vi det på knap 90 minutter, og uden brug af hjælpe-kort overhovedet, hvilket gav os en score på 9/10 stjerner. Jeg glæder mig til næste spil i serien! 7/10.

Vi blev lidt i mysteriegenren med Whitehall Mystery (WM), efterfølgeren til Letters from Whitechapel (LfW). Mekanisk er de to spil meget ens: Jack skriver hemmeligt sine træk på et ark papir, mens de andre spillere, i rollen som politifolk, rykker åbent omkring på brættet og undersøger felter, i håb om at finde spor efter Jack. I WM har Jack fra starten udpeget fire felter (et i hvert "hjørne" af det kvadratiske bræt) som "åsteder", og med start i et af disse felter, skal han nu besøge de tre andre åsteder, uden at blive fanget og uden at bruge for meget tid. Når Jack afslører at han er på et åsted, har han nemlig 15 træk til at nå hen til det næste - så spillet vil altså maksimalt vare 3 x 15 = 45 træk. Når Jack hen til det fjerde og sidste åsted, har han vundet. Spillet bevarer LfW's mekanisme med specielle coach og alley moves, som Jack kan bruge til at bevæge sig hurtigere og mere uforudsigeligt. WM introducerer derudover muligheden for boat moves, som lader Jack krydse Themsen (og/eller søen i St. James's Park).

WM gav et godt indtryk: Det virkede til at bevare alt det, der gør LfW så fascinerende, men i en koncentreret, hurtigere udgave. Man kan så kun håbe, at det også fungerer lige så godt som LfW på den lange bane. 8/10.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Neumann »

Det blev endnu en gang At the gates of Loyang for mig og datteren i dag. Denne gang koncentrerede jeg mig om produktion og byttemuligheder og brugte klart flere tilfældige end faste kunder. Noget må være rigtigt, jeg vandt da 18-17. Hjælperne har jeg ikke rigtigt fået mit hovede rundt om. Der lader datteren til at have fattet mere af.
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Goblen »

Har været ramt af influenza siden i søndags, så har stort set ikke været ude for døren.

Derfor blev det til et helt spil This War of Mine herhjemme i går. Bare mig, et fantastisk brætspil med en fantastisk historie.

Klarede mig igennem men kun med en ud af mine tre originale beboere i huset. Den første forlod huset i stilhed om natten da hun var blevet alt for ked af at bo der, og den anden døde af sygdom. Fik dog rekrutteret, og til sidst var der tre i huset, alle hårdt ramt af sygdom, ramt af granater og fik deres ting røvet om natten. Til mit held klarede de den alligevel, men epilogen på min ene overlevende var ikke god. Hun var for hårdt ramt af krigens traumer... (og med de historier jeg gennemgik kan jeg godt forstå det).
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Frouvne »

Antalsmæssigt har jeg haft en god start på oktober måned, da jeg i gennemsnit har spillet lige over et spil pr. dag. Hvis man ser bort fra et spil Spirit Island har alle spil dog været børnespil og selvom jeg også nyder dem, er det dog ikke helt det samme. Vores spil Spirit Island blev meget tæt. Vi gentog grundindstillingerne fra ugen før, hvor vi høstede vores første nederlag men udskiftede hvilke Spirits, vi spillede med. Undervejs følte vi os meget pressede og jeg tror vi delte en oplevelse af, at det var ved at gå helt galt. Men det lykkedes os ved en målrettet indsats at opnå en af sejrsbetingelserne.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Goblen »

En torsdag med gruppen hvor vi (endelig) skulle prøve Trickerion: Legends of Illusion. Mega fedt tema - at være tryllekunstner og konkurrere om at blive den mest populære. Jeg var super tæt på at backe det alene for temanet, men da en i gruppen også gjorde det kunne jeg spare mine penge. Det er jeg glad for jeg gjorde...

... for det var faktisk ikke en udpræget god oplevelse. Spillet havde sine øjeblikke, men det var overkomplekst i forhold til hvad der skete. Det var næsten umuligt at tænke mere end en runde frem. De samme gode felter blev stort set blokeret hver gang inden man nåede til dem, og jeg følte aldrig rigtig jeg lavede mine tricks - jeg brugte "bare" ressourcer og så fik jeg nogle point.

Det kan være det er for hårdt dømt, og det er unfair at spillet først nu rammer bordet - efter det ret så fantastiske Lisboa har været på de forgående seancer. Behøver jeg spille det igen? Nej det gør jeg ikke. Vi kører dog at vi spiller spil minimum 2 gange, så det kommer på bordet igen på næste torsdag, og så tror jeg ikke jeg kommer til at stifte mere bekendtskab med det.
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 486 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Gunness »

^ Ok, ærgerligt, at du havde den oplevelse. Jeg har været virkelig glad for Trickerion og synes, at der er mange interessante oplevelser at foretage. Vi har dog også været påpasselige med ikke at smide samtlige udvidelsesmuligheder på bordet samtidig. Altså Dark Alley + Prophecies + Magician Powers. For ja, så bliver spillet overkomplekst.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Andrea »

Vi besøgte familien Gunness i går og blev introduceret til Outlive. Et glimrende brætspil med en lidt anderledes - men fin - worker placement-mekanisme. Spændende tema, men dog et lidt langt spil i forhold til kompleksitetsniveauet.
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Andrea »

I går havde jeg et par gæster til aftensmad (altså - de spiste den, de var ikke en del af... oh, nevermind...). Ud på aftenen fik jeg introduceret dem til et par fillers - nemlig Pickomino og Timeline: Inventions. Hyggeligt :)
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Neumann »

Fredag aften blev (nu næsten som sædvanligt) det til en gang At the Gates of Loyang, som jeg tabte 15-16, og i dag blev det afvekslingsvis til en gang Agricola, som jeg tabte 36-40. Heldigt at jeg er sådan en god taber :mrgreen:

Der burde være et nyt spil på vej i posten, så jeg måske kan nå at tale om andet end Rosenberg inden måneden er omme.
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Goblen »

Weekenden bød på et enkelt brætspil. Det blev så til gengæld spillet otte gange.

Datteren og jeg spillede Hanamikoji. Har skrevet om det tidligere - et simpelt spil hvor det handler om at tiltrække opmærksomheden fra en række japanske kunstnere / geishas. Spillet er super simpelt at lære, men de valg der træffes via dine fire actions har store konsekvenser, så man skal virkelig tænke.

Fedt spil :-)
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Larsine »

Man skulle næsten ikke tro at jeg spillede mere, for det kniber med at få skrevet på denne side, men det gør jeg altså alligevel.

Onsdag d. 4 blevet det til et spil Lords of Waterdeep for 5 spillere, som jeg dog desværre ikke vandt. Larissa er dog også lidt sværere i et spil med mange spillere, og det brugte jeg som min undskyldning.

Fredag d. 6. var vi kun 3 spillere, og startede med to spil Innovation. Jeg startede selvfølgelig godt, men da jeg ikke formåede at vinde inden vi nåede de senere tidsaldre, endte jeg med at tabe begge spil.

Vi slutte aftenen med et spil Dead of Winter: A Crossroad Game, og for en gangs skyld lykkedes det for mig at vinde, selvom jeg var lige ved at ødelægge det hele for os. Jeg skulle nemlig være den ubestridte leder af gruppen, og have den største gruppe følgere. Jeg så dog forkert og troede at Morten havde 4 følgere, hvilket jeg også havde, så jeg brugte tid og ressourcer på at finde en femte følger så jeg kunne opfylde mit eget vinderkriterie, hvor det så viste sig at Morten kun havde 3 så mine 4 havde været nok. Det var dog fedt at vi kunne lægge planer i hele spillet og fik dem til at holde. det betød at vi med vilje opgave nogle del-mål, for at satse på at vinde, og det lykkedes.

Onsdag d. 11 startede vi med et spil Tokaido. Jeg fik en rejsende der var afhængig af at have penge og komme på markedet, hvilket jeg ikke var ret god til. Til dels fordi der altid er mangel på penge og kamp om markedet, til delt fordi der var flere der havde bonus på markedet eller i forbindelse med penge, dels fordi var var 5 spiller, og dels fordi jeg åbenbart er et fjols til dette spil.

Vi tog endnu et spil, og denne gang fik jeg bonus når jeg mødte andre rejsende, men det gjorde Larna også, og så skulle vi kæmpe om det, og så er jeg åbenbart stadig et fjols til dette spil, for det gik ca. lige så dårligt som i første spil.

Derefter blev det 4 spil No Merci! hvor jeg klarede mig middelmådigt.

Aftenen sluttede af med at Jens, Larna og jeg tog et spil San Juan (inkl. udvidelser), og endelig lykkedes det for mig at vinde.
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 486 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Gunness »

Har fået spillet fem gange Lord of the rings: The Confrontation med min Tolkien-glade de seneste to dage. Jeg er møgdårlig til det, men det var sjovt at finde det frem igen :)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Larsine »

I weekenden var der jo Viking-Con og jeg deltog som sædvanligt.

Fredag aften afholdte jeg min Chaos Marauders turnering, og efter indledende runde nåede jeg selv at spille et spil med tre af dem der ikke gik i finalen.

Bagefter var der Das Motorsportspiel, to indledende løb og derefter en finale. I de indledende løb klarede jeg mig godt nok til at starte i anden position i finalen. Det fik jeg dog hurtigt lavet om på og lå forrest. Men efter ca. en omgang blev jeg overhalet, og måtte tage mig sammen for igen at komme til at føre løbet. Da jeg passerede målstregen for anden gang lå jeg ca. 1/3 bane foran, men så dummede jeg mig, hvilket betød at jeg blev indhentet, men dog ikke overhalet. I det mindste ikke før der kun var 1/3 bane tilbage, og derfra gik det kun ned af bakke, og jeg måtte nøjes med en 4. plads. Det var dog et rigtigt spændende løb og al nattesøvnen værd.

Lørdag formiddage spillede jeg Esoterrorist: Sagen om sværdet i ubåden, og bortset fra at Ordo Veritas har dysset det hele ned, så kan jeg bekræfte at sværdet var i Peters ubåd, og at vi fik stoppet Henrik fra at hugge hovedet af Margrethe. Igen et mesterligs rollespilsscenarie fra Torben Ussing.

Jeg afholdte turnering i Jumping Frog, og med 20 deltagere som alle syntes at det var sjovt glæder jeg mig til at komme til Essen og snakke med forhandlere.

Om aftenen spillede jeg med i Red Dragon Inn, men efter tre indledende runder nåede jeg lige præcis ikke i finalen. Michael (som jeg spiller med hver onsdag) kom i finalen, og vandt.

Søndag havde jeg fravalgt det traditionelle Ave Caesar, og i stedet valgt Flamme Rouge. Vi var nok til 6 borde, som hver spillede 2 indledende løb, hvor man fik point for sin placering med begge sine ryttere, og de to på hvert bord med færrest point gik i semifinalen. Jeg gik i semifinalen med en samlet sejr på vores bord. I semifinalen skulle man blot vinde med en af sine ryttere, eller være den heldige af de tre 2'ere. Jeg fik mit spil til at passe perfekt, og selvom jeg havde tre rouleurs foran mig, satte min sprinter ind til sidst og snuppede førstepladsen med et enkelt felt. I finalen gentog det sig og vandt atter med et enkelt felt og fik diplom g den gule VC trøje til samlingen.

Jeg havde fået plads på Citadels, men valgte at melde fra da det allerede havde været en lang weekend.

Onsdag startede vi med et spil Mamma Mia medens vi ventede på Michael. Jeg startede absolut dårligst efter første runde, men fik dog hentet en del ind i anden runde. I tredje runde blev det hele afgjort da Larna fik solgt flest pizzaer medens vi andre måtte dele førstetaberpladsen.

Dagens hoved spil blev Ticket to Ride Rails & Sails Great Lakes. Jeg fik nogle billetter som passed OK sammen, og som potentielt kunne give mig point for alle mine havne. Desværre var der andre spillere som byggede havne i en af mine, så jeg måtte se mig om efter noget andet. Det medførte at jeg byggede længer, og fik en havn med tre ruter. Jeg tror dog at jeg havde vundet hvis jeg i stedet for de 30 point for den sidste havn, havde bygget ruter så spillet var sluttet hurtigere. Men det var ikke nødvendigt for jeg endte med at få en sejr.

Aftenen sluttede med to spil Family Business. Jeg vandt det første spil, hvilket naturligvis medførte at jeg røg første ud af andet spil. Til gengæld formåede Larna at vinde selvom Eik troede at han havde en strategi.
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Goblen »

I morgen står den på heldagsevent - 9 mennesker samlet til brætspil.

I dag varmede vi så lidt op. Det blev til et spil Lords of Waterdeep. Tror ikke der er nogen herinde der ikke kender det, så I slipper for beskrivelsen af spillet :-) Vi var fire personer til spillet, og jeg kan godt lide det går relativt hurtigt.

Endnu engang kom Hanamikoji på bordet mens der lige var rygepause.

Vi sluttede af med et spil Great Western Trail. Det var fedt det kom på bordet igen, og det er et skide godt spil. Valgte i første runde at tage -6 point for at få ekstra mønter. Det betød jeg kunne købe en rigtig god ko, og den scorede jeg mange point på hver gang køerne blev afleveret til toget. Kunne så udvide hurtigt. Det er fedt at man kan have en strategi og alligevel skal planlægge on-the-run.
Post Reply