Ja, hvad vælger man at tage med?
Jeg mener jo klart noget om børnespil, men svaret er givet med det forbehold, at mit kendskab indenfor børnespil er koncentreret om de tyske børnespil
Der er i øvrigt et kriterie mere du kunne ligge ind, nemlig, at spillet skal være en spilsamling, og dermed have flere forskellige spillemuligheder.
Der er flere bud ... det bedste bud i forhold til en bred aldersgruppe og varierende sværhedsgrad også på længere sigt, er Geistertreppe med udvidelsen, men det lever nok ikke helt op til pladskravet.
Et par andre bud kunne være Socken Zocken (Lucky Sock Dip), Tier auf Tier (Animal upon Animal) eller Schnapp Zu.
Hvad kendetegner de forskellige spil i forhold til plads: Socken Zocken og Tier auf Tier kan pakkes i en frysepose, da de udelukkende består af brikker, terninger og lignende. Schnapp Zu har et lille bræt og Geistertreppe har et større bræt...
Økonomisk set så ligger Geistertreppe spillet (inklusiv udvidelse) i den meget dyre ende, mens den højeste vejl. pris for de øvrige spil er på 149,- - og man kan ofte finde spillene billigere end vejl.
Deltagermæssigt kan spillene Tier auf Tier og Schnapp Zu spilles af 2-4 spillere, mens Socken Zocken og Geistertreppe (med udvidelse) kan spilles af 2-6 spillere.
Indholdsmæssigt er Geistertreppe et spil, hvor børn (brikker) gemt under et spøgelse rykker op ad en trappe, og hvor det gælder om at komme først... men når brikkerne er skjult er det ikke så let endda at få rykket den rigtige brik (især ikke hvis man spiller med udvidede regler

- så er det om at holde øjnene stive)
Socken Zocken går ud på hurtigt at finde par blandt en bunke af strømper som ligner hinanden ret meget... Det går stærkt og man skal være hurtig!
Schnapp Zu er et spil, hvor børnene skiftes til at være pelikanen. Man gemmer sit bud på, hvor pelikanen vil fiske i hånden ... Hvis ingen gætter hvor pelikanen ville fiske, får "pelikanen" fiskene ellers deles fiskene blandt de som gættede rigtigt. Et lille blufspil, hvor man skal samle 15 fisk.
Tier auf Tier er et balancespil, hvor man skiftes til at placere dyr på en pyramide afhængigt af, hvad terningen viser - eksempelvis 1 eller 2 dyr. Alle spillerne begynder med præcis de samme dyr, og den spiller, som først kommer af med sine dyr vinder.
Der er beskrivelser af de nævnte spil på
http://www.germangames.dk under beskrivelser.
Personligt ville jeg jo nok vælge at tage et "gammelt" spil med på ferie, og så købe et nyt når jeg kom hjem... Jeg ville ærgre mig lidt, hvis det blev helt splittet spoleret og brikkerne blev tabt et fremmed sted, når spillet var helt nyt...
