GermanGames.dk

I dag har jeg været så heldig at få foræret et eksemplar af Princes of the Renaissance.

Og hvad skal du så have for det??

Ravn wrote:Og hvad skal du så have for det??

Jeg havde faktisk tænkt mig at prøve at spille det...

Jeg har på det sidste lavet et par ny-erhvervelser. Det er blevet til Mü und Mehr, som jeg håber at kunne lokke bl.a. min gamle far med på.

Dertil har jeg fået mig et eksemplar af Bolide, som jeg håber at få på bordet snart. Muligvis allerede senere idag.

Jeg har hjulpet Tobias af med et par spil, så inden længe kan jeg inkludere Ave Ceasar og When Darkness Comes i spilsamlingen

Netop ankommet fra det store udland (via et depot hos det elendige pakkefirma DPD i Høje Tåstrup* ) er det følgende;

- Jenseits von Theben
- Portobello Market
- Lexio
- Tsuro

Desuden har jeg insider-information om, at der ligger et eksemplar af ... gudespillet ... kongespillet ... spillet-du-har-mulighed-for-at-spille-på-søndag - nemlig Titan på mit lokale posthus.



*: DPD er et dejligt firma, som på trods af et valgsprog om "hurtig, venlig og effektiv kundeservice" (eller noget i den stil) alligevel har præsteret at

- skrive på et postkort, at de har forsøgt at aflevere pakken,
- give kunden "inden en uge" til at tage kontakt til dem (ellers bliver pakken sendt tilbage til afsender),
- derefter ikke svare på de emails man skriver til dem,
- ikke tage deres kundeservice-telefon (i mit længste opkald sad jeg i "kø" i 30 minutter inden jeg opgav).

Eneste positive var, at de faktisk var i stand til at finde min pakke på deres lager, da jeg uanmeldt dukkede op i formiddags.

For at overleve en week-end på landet måtte vi udvide vores spilsamling med: Thor og Mykerinos.

Jeg har fået anskaffet mig "A Victory Lost" i fredags. Det er mit første rigtige wargame, så det glæder jeg mig meget til at få prøvet

Det kan jeg kun anbefale, jeg har købt det for en måneds tid siden og spillet det to gange nu (og tabt begge gange), men det er et suverænt spil. Ikke for mange bøvlede regler (selvom det tager lidt at få dem rigtigt på plads), og ikke for mange brikker (kun en smule besværligt at flytte rundt på dem).

Jeg har på baggrund af det bestilt Hannibal, og senest i dag har jeg lagt en halv billet ind på Combat Commander - Europe.

(derudover har jeg købt lidt brugt: Tyros, Carolus Magnus og Fjorde - alle sammen okay spil. Tyros er nok det jeg synes virker sjovest: et meget lille middelhavsspil, som selvom det er abstrakt giver en sjov fornemmelse af at være føniker (eller lign)).

(Huset har så desuden fået Battlelore og A Game of Thrones, som begge er udmærkede - battlelore lidt for helddrevet, og agot er ikke noget hyggespil)

Kanzler wrote:Jeg har fået anskaffet mig "A Victory Lost" i fredags. Det er mit første rigtige wargame, så det glæder jeg mig meget til at få prøvet

Så er Silent War netop dumpet ind af døren fra Sverige, hvor jeg fandt det sidste eksemplar til salg i Europa.
Med en forsendelse på 215 kronar er jeg glad for den lave svenke kronar
Glæder mig til at nørde med dette meget korrekte solitary spil.
Spille tid: 1 time - 125 timer

Jesper wrote:Det kan jeg kun anbefale, jeg har købt det for en måneds tid siden og spillet det to gange nu (og tabt begge gange), men det er et suverænt spil. Ikke for mange bøvlede regler (selvom det tager lidt at få dem rigtigt på plads), og ikke for mange brikker (kun en smule besværligt at flytte rundt på dem).

Det glæder mig at du synes godt om spillet. Det har i hvert fald også fået rigtig gode anmeldelser på BGG! Det er som tidligere skrevet mit første wargame og jeg må da indrømme at det spillet virker en smule uoverskueligt når først brikkerne er sat på bordet. ( Der er mange russiske enheder omkring Stalingrad! ), men jeg skal nok bare spille spillet et par gange.. Reglerne er i hvert fald simple og nemme at gå til.

Glæder mig til at prøve det!

Det sjove ved A Victory Lost er, at det på de fleste områder er et utroligt gammeldags spil! Med andre ord, det er nærmest ikke til at skelne fra de krigsspil man kunne købe i 70'erne og 80'erne, både hvad angår komponenter og spilmekanismer.

Ikke dermed sagt at det ikke er et godt spil, for det er det givetvis - men som gammel krigsspiller er det sjovt at se, hvordan gammel vin på nye flasker har held til at bringe nye folk til.

Jeg spillede Starship Troopers og Third Reich (oa) i 80'erne, og har siden da haft en drøm om at finde noget der var bedre end dem, men som var til at overskue, var sjove og stadigvæk gav en fornemmelsen af at der var strategi involveret.

Jo mere jeg læste anmeldelserne af AVL, desto så det ud til at være perfekt for mig:
1) Få brikker (omkring 200)
2) Enkle regler og velskrevne
3) WWII på østfronten!

Det kan godt være at man kan få tilsvarende spil (også i 70'erne), men en af de ting jeg kan lide ved AVl er hvordan parternes forskellighed er udtrykt i deres troppesammensætning og ikke i specialregler. Det er et meget aymmetrisk spil, men asymmetrien er nem at greje. Derudover er kortet en fornøjelse, de muligheder der er i en given situation, er i høj grad bestemt af de floder, veje, byer mv, der er omkring dig. Selve chit-mekanikken, hvor man ikke præcis ved hvornår noget kan rykkes er sammen med Stavka og Von Manstein HQ'ene også en elegant måde at udtrykke forskelligheden imellem de to. Jeg tror at jeg kan gengive reglerne for AVL og kan forklare dem videre uden at skulle se (alt for meget) i regelbogen. Det kan jeg ikke for Third Reich (heller ikke da jeg spillede det).

Jeg kunne godt tænke mig at høre om tilsvarende spil - ikke at jeg får købt dem - tre krigsspil er nok rigeligt.

Jens_Hoppe wrote:Det sjove ved A Victory Lost er, at det på de fleste områder er et utroligt gammeldags spil! Med andre ord, det er nærmest ikke til at skelne fra de krigsspil man kunne købe i 70'erne og 80'erne, både hvad angår komponenter og spilmekanismer.

Ikke dermed sagt at det ikke er et godt spil, for det er det givetvis - men som gammel krigsspiller er det sjovt at se, hvordan gammel vin på nye flasker har held til at bringe nye folk til.

Hæ, Third Reich er jo heller ikke ligefrem repræsentativt for de spil, Avalon Hill udgav - deres krigsspil var jo bredt fordelt i kompleksitet, og så vidt jeg husker ratede de selv TR som "10".

(Hvilket minder mig om at en af mine gamle venner valgte at overhøre alle advarsler og købe Flat Top - en anden af AH's 10'ere - som sit første historiske krigsspil. Ikke overraskende gik han død i det ).

Tilbage i 60'erne og 70'erne udgav AH en række af spil, som folk senere refererer til som AH's "klassikere" (ikke at det nødvendigvis siger noget specielt om, hvor gode spillene er). Fælles for dem er at det er relativt simple, hex-and-counter krigsspil - de mest kendte i dag er nok spil som Afrika Korps og The Russian Campaign.

Hvad der gør AVL "gammeldags" er at det også er et simpelt hex-and-counter krigsspil, med relativt få brikker. Selv CRT'en (combat results table) er helt klassisk: Tilbage i 70'erne var det stort set alle krigsspil der brugte en sådan CRT, med odds-baserede kolonner og med "AR2", "EX", "DR2" og den slags som resultater. Det er faktisk det rene retro, for det er meget få nye krigsspil der bruger en så gammeldags CRT!

AVL afviger på et væsentligt punkt fra "klassikerne": Aktiveringssystemet hvor man trækker brikker der viser, hvilke grupper der nu må rykke. Klassikerne var alle af typen Igo-Hugo ("I go, you go" - dvs. først rykker den ene spiller alle sine enheder og kæmper, dernæst rykker den anden spiller alle sine enheder og kæmper, osv.). AVL's måde at gøre tingene på er dog ikke ny. Første gang jeg så den var i Victory Games' Across 5 Aprils fra 1992 (iøvrigt et rigtig godt spil om slag i den Amerikanske Borgerkrig), og så vidt jeg husker har Richard Berg brugt mekanismen i en del af sine krigsspil.

Mit indtryk, baseret på hvad jeg har læst om AVL, er (som du også siger) at det er et spil der er rigtigt godt skruet sammen, uden brug af en masse specialregler. Et punkt hvor det garanteret også adskiller sig markant fra de gamle spil, er i reglernes kvalitet og læselighed. Men min bemærkning er egentlig også bare at AVL, uanset hvor godt det er, ikke er særligt originalt.


Hvad kan man ellers nævne af simple, historiske to-personers krigsspil? Tja, mange af Columbias blokspil fra før Hammer of the Scots passer. Jeg har haft gode erfaringer med både Napoleon, Bobby Lee, Rommel in the Desert og East Front (EF er mere komplekst end de andre, dog).

Det før omtalte Across 5 Aprils bør også nævnes. Det første card-driven wargame, We the People, er også super. AH's area/impulse serie af spil, Storm over Arnhem, Thunder at Cassino, Turning Point: Stalingrad og Breakout: Normandy er alle gode. Serien blev dog mere kompleks hen ad vejen, og de to sidste spil kan dårligt kaldes simple. AH's Hitler's War er et solidt lille, strategisk WW2 spil. Victory in the Pacific er også sjovt.

AH udgav også en serie af spil, fælles kaldet Great Campaigns of the American Civil War. Specielt simple er de ikke (men heller ikke umuligt komplekse), men de er rigtigt gode. Dog er de svære at få fat på i dag. De har de flotteste og mest detaljerede kort jeg nogensinde har set i krigsspil, og spillerne har relativt få enheder at rykke med.

En række af Command Magazine's ældre spil er også både gode og simple: Cortes: Conquest of the Aztecs, 1918: Storm in the West, Across the Potomac, Like Lions they Fought, Hougoumont, When Eagles Fight og When Tigers Fight har jeg alle gode erfaringer med. 1918 er så vidt jeg husker Ted Raicer's (ham med Paths of Glory) debut som WW1-designer.

I dag har jeg købt Myretuen, Popgeni (quizspil og derfor ikke et rigtigt brætspil) og Gesellschaftspiel Essen. Det sidste spil tog jeg udelukkende pga. navnet