Page 2 of 3
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Sun Dec 26, 2021 10:33 pm
by Jonezy
Jeg er også røget i Ark Nova hypen. Det startede med at Tom Vasel kaldte det en Terraforming Mars dræber med Zoo tema som han gav en 10'er. Nu er Mr. Vasel ikke lige en go to guide for mig, men det pirrede min nysgerrighed og så begyndte jeg at se videoer af spillet og blev mere nysgerrig. Så nu endte jeg at bruge 1. Juledag på at spille det solo 3 gange på Table Top Simulator (fordi jeg er ikke smart og med på noderne som Taibi...

).
Det kommer ikke til at erstatte Terraforming Mars for mig, men det kommer til at være et af de mere heavy euroer som jeg godt gider at spille og jeg har lagt en forudbestilling nu.
Alle de unikke kort og puzzlen med at finde synergier i dem giver lidt TM vibes, og det er virkelig lige noget for mig at prøve at få det bedste ud af de kort man har adgang til.
Action selection mekanismen, hvor man har adgang til 5 forskellige aktions kort, som ligger i slots fra 1-5 og så slider ned til 1 når man har lavet aktionen; og hvor ens aktion bliver bedre jo højere slot den ligger i, er en puzzle i sig selv og der skal træffes hårde beslutninger. Man vil jo helst bruge aktionen i slot 5, hvor den er virkelig stærk, men lige nu har man selvfølgelig brug for noget helt andet. Og så kan man også opgradere de forskellige aktions kort undervejs og gøre dem endnu vildere. Masser af lækker hjerne gymnastik her.
Der er også sjov tile-laying med at bygge din zoo med enclosures, unikke bygninger, kiosker og pavillioner. På dit zoo-map er masser af lækre bonusser, som du gerne hurtigt vil have fat i jo, men man skal jo også lige sørge for, at det man bygger passer til de dyr man har tænkt sig skal bo i din zoo.
Og så er der kombo/bonus sjov over det hele, så man kan få sig nogle seriøse ture nogle gange. Man får bonus ting på zoo mappet, på de forskellige tracks og ved at støtte conservation projekter.
Der skal noget til at jeg gider de mere heavy euroer, men tror temaet hjælper mig gevaldigt her og det har virkelig været sjovt at gå på opdagelse i Ark Nova de sidste par dage. Tror det bliver et stort hit, når det bliver nemmere at få fat i. Jeg er i hvert fald ret imponeret.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Mon Dec 27, 2021 4:01 pm
by Frouvne
2. juledag stod traditionen tro på julefrokost med en del af familien. Da vi kom hjem om aftenen var der alligevel overskud til et første forsøg med Project L. Det ene spil tog det andet og pludselig havde vi spillet fem spil. Æstetisk er det en fornøjelse. Grundspillet er nok ikke det mest interessante, men det er jo en udpræget filler. Så kompleksiteten skal heller ikke være i top. Jeg forventer også, at det med de to udvidelser (Ghost og Finesse) nok skal få en tilpas højnelse af kompleksiteten. Så jeg tænker nok, at det i hvert tilfælde i en periode vil være en hyppig gæst på bordet. Til formiddag fik vi lokket vor søn til at deltage i et spil. Og han var også umiddelbart så positivt stemt, at han lovede at være med til et spil igen senere. Den yngste fik også presset sig ind til en plads ved spilbordet og her blev det Ticket to Ride: First Journey (Europe), der kom på bordet.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Mon Dec 27, 2021 11:08 pm
by Andrea
Jeg har faktisk spillet lidt mere i denne måned, end det ser ud til. I anden uge af december fik jeg nemlig
Exit Advent Calendar: The Mystery of the Ice Cave i tidlig julegave af en ven. Da vi allerede var lidt bagud med at åbne låger, så tog gemalen og jeg det stille og roligt og lavede i stedet nogle 'julekalender-sessions' i løbet af måneden i stedet for at åbne én låge per dag. Men det var en virkelig sjov oplevelse - bedre end jeg havde turde håbe på. Der var selvfølgelig nogle låger, som var ret svære, men så kunne man få et hint eller to. Jeg var ret imponeret over kreativiteten, og hvordan udviklerne havde brugt mange forskellige tricks til at få en til at tænke kreativt.
Absolut en af de bedste julekalendere, jeg har haft

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Mon Dec 27, 2021 11:10 pm
by Frouvne
Frouvne wrote: ↑Mon Dec 27, 2021 4:01 pm
2. juledag stod traditionen tro på julefrokost med en del af familien. Da vi kom hjem om aftenen var der alligevel overskud til et første forsøg med
Project L. Det ene spil tog det andet og pludselig havde vi spillet fem spil. Æstetisk er det en fornøjelse. Grundspillet er nok ikke det mest interessante, men det er jo en udpræget filler. Så kompleksiteten skal heller ikke være i top. Jeg forventer også, at det med de to udvidelser (Ghost og Finesse) nok skal få en tilpas højnelse af kompleksiteten. Så jeg tænker nok, at det i hvert tilfælde i en periode vil være en hyppig gæst på bordet. Til formiddag fik vi lokket vor søn til at deltage i et spil. Og han var også umiddelbart så positivt stemt, at han lovede at være med til et spil igen senere. Den yngste fik også presset sig ind til en plads ved spilbordet og her blev det
Ticket to Ride: First Journey (Europe), der kom på bordet.
... og noget af det allerbedste ved sådanne feriedage er, at selvom man har spillet tidligt på dagen, kan man sagtens nå meget mere endnu! Vi kiggede således i fællesskab nærmere på vores hylder og blev enige om, at det var alt for lang tid siden, at vi havde spillet
Pandemic: Fall of Rome. Vi var godt rustne i det og det kunne man godt mærke på vores spil, men vi nåede at få så meget styr på det, at vi kunne hive en sejr i land. Imens den yngste blev puttet fik jeg lært vores ældste barn reglerne til
Saint Petersburg. Så da Helle kom op igen spillede vi et tre-mandsspil. Mit indtryk var, at han godt kunne se, hvorfor vi har spillet det så meget på det sidste. Forhåbentlig kan vi nu lokke ham til at prøve igen indenfor en overskuelig tidshorisont. Da den unge mand havde trukket sig tilbage tog vi endnu et par spil
Project L.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Tue Dec 28, 2021 9:09 pm
by Taibi
Fruen og jeg spillede Ark Nova både i går og i dag. Dagens spil var rigtig tæt på brættet, men jeg havde held eller forstand til at få mine end-game mål i hus, så endte med en overbevisende sejr. Spillet er sat op på bordet til en ny omgang i morgen. Vi er nu på 5 spil over 4 dage.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Tue Dec 28, 2021 9:24 pm
by Frouvne
Taibi wrote: ↑Tue Dec 28, 2021 9:09 pm
Fruen og jeg spillede
Ark Nova både i går og i dag. Dagens spil var rigtig tæt på brættet, men jeg havde held eller forstand til at få mine end-game mål i hus, så endte med en overbevisende sejr. Spillet er sat op på bordet til en ny omgang i morgen. Vi er nu på 5 spil over 4 dage.
Hvordan ser det ud med spilletiden, nu I begynder at opbygge lidt rutine?
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Tue Dec 28, 2021 9:41 pm
by Frouvne
Et enkelt spil er det blevet til i dag. Vi var forbi Føtex for at handle ind til nytårsaften og så røg der et eksemplar af Ticket to Ride: Europe ned i kurven til sølle 200,- Vi har nydt at spille børneversionen med vores datter og har flere gange talt om, at vi burde prøve et af grundspillene på et tidspunkt på trods af, at mit førstehåndsindtryk for efterhånden mange år siden var meget ringe. Vi prøvede det her til eftermiddag og mit syn har nok ikke ændret sig så meget. Men det er da meget hyggeligt. Og det skal nok få et par chancer mere. Særligt efter at det er gået op for mig, at nogle af udvidelserne faktisk ser ud til at bibringe spillet noget, der giver mig lyst til at prøve dem. Så jeg vil gøre mig umage med at få et lidt mildere syn på spillet i den kommende tid.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Wed Dec 29, 2021 5:43 pm
by Andrea
Jeg fik prøvet det nyindkøbte
Ten med gemalen i dag. Vi spillede to gange, og jeg begriber simpelthen ikke, hvordan han kan være SÅ heldig i både spil og kærlighed!

Man skulle næsten tro, at han havde pakket kortene...
Derefter tog vi en omgang
Isle of Cats, mens en af vores katte sov på en spisebordsstol ved siden af.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Thu Dec 30, 2021 2:17 pm
by Taibi
Frouvne wrote: ↑Tue Dec 28, 2021 9:24 pm
Taibi wrote: ↑Tue Dec 28, 2021 9:09 pm
Fruen og jeg spillede
Ark Nova både i går og i dag. Dagens spil var rigtig tæt på brættet, men jeg havde held eller forstand til at få mine end-game mål i hus, så endte med en overbevisende sejr. Spillet er sat op på bordet til en ny omgang i morgen. Vi er nu på 5 spil over 4 dage.
Hvordan ser det ud med spilletiden, nu I begynder at opbygge lidt rutine?
Jeg tror, at vi rammer 2 timer i snit, måske lidt mere.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Thu Dec 30, 2021 10:44 pm
by Frouvne
I aftes fik vi igen, igen Saint Petersburg på bordet. Til slut fik jeg 30+ rubler i hver af de tre udbetalinger, så jeg kunne købe praktisk talt alt der kom på bordet. Små justeringer i hvad der bliver indkøbt, har stor effekt. Og det holder spillet interessant. I dag ville den yngste have Kraken Attack! på bordet. Det var nu også ganske hyggeligt. Men ikke synderlig interessant. Eftermiddagen bød på mere Saint Petersburg og så gav vi til aften Pandemic: Fall of Rome endnu en chance efter vi for et par dage siden begge blev lidt skuffet over det. Vores indtryk var noget bedre til aften, så det overlever nok lidt endnu i samlingen. I det lange løb skulle det dog ikke undre mig, om det er det oprindelige Pandemic, der bliver det eneste der forbliver i samlingen.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Fri Dec 31, 2021 1:18 pm
by Gunness
For nogle dage siden fik vi igen prøvet
Mantis Falls, hvor jeg denne gang havde fornøjelsen af at prøve at være lejemorder. I modsætning til andre social deduction-spil er det svært at gemme sig i mængden, når man kun er to spillere, men det lykkedes mig at smile pænt og foregøgle, at jeg skam arbejdede for både min og min kones overlevelse. Og ak, hun klarede det da heller ikke

Det var en sjov oplevelse, og jeg glæder mig til at prøve at få nogle af de medfølgende udvidelser på bordet.
I forgårs prøvede vi det lille jule-roll & write,
Giftbringer, som Awaken Realms har udgivet ganske gratis. Ikke noget stort spil, men tematisk og hyggeligt.
Og i går kom
Viscounts of the West Kingdom igen frem. Jeg hev en komfortabel sejr i land ved at satse hårdt på at bygge på slottet. Som jeg måske har nævnt før er det et udmærket spil, der dog ikke ville tage skade af at blive strømlinet lidt. Der er for mange regler, der bare giver mere "overhead" uden at gøre oplevelsen nævneværdigt sjovere.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Fri Dec 31, 2021 6:23 pm
by Neumann
Årets sidste - og månedens eneste - spil blev en duel melem undertegnede og min højskolehjemvendte datter over mit nyindkøbte
Sorte Fredag. Spillet simulerer angiveligt et større aktiemarkedsammenbrud ved i forløbet af spillet at putte flere og flere panikbrikker i en stofpose, hvorfra man trækker korrektionsbrikker i et større og større antal. I begyndelsen er alle aktier møgbillige, men de kan ved opkøb og spillermanipulation loppes op i pris, hvor kunsten så består i at sælge dem igen lige inden sammenbruddet sker, dvs gætte på, hvornår det så bliver.
Lidt skuffende faldt trækningerne således, at vi aldrig oplevede det spildesignplanlagte store sammenbrud, men blot et mindre antal småfesne aktiekorrektioner. Noget af det skyldtes nok, at vi begge praktiserede "køb og hold", hvilket først udløser flere panikbrikker, når man kommer højt op i niveau. Jeg holdt brandudsalg, da vi nåede niveau 7/9 og begyndte indkøb af guld og sølv, datteren var lige efter, men mine favoritaktier var kommet noget højere op i pris end hendes, og en af hendes favoritter var tilmed ekstra uheldig under korrektionsfaserne.
Slutresultatet endte med 6 guldbarrer til mig mod datterens 5. Men hun vil stadig gerne prøve det igen

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Fri Dec 31, 2021 6:57 pm
by Taibi
Jeg er/ var egentlig begejstret for Sankt Petersburg. Men, jeg mindes, at det måske ikke var så fantastisk med 2 spillere - er det en fejlagtig erindring?
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Fri Dec 31, 2021 7:30 pm
by Frouvne
Taibi wrote: ↑Fri Dec 31, 2021 6:57 pm
Jeg er/ var egentlig begejstret for Sankt Petersburg. Men, jeg mindes, at det måske ikke var så fantastisk med 2 spillere - er det en fejlagtig erindring?
Jeg kan godt se, at BGG siger det er bedst med fire. Det tror jeg aldrig, jeg har prøvet. Vi har stort set kun spillet det med to. Og for os har det fungeret udmærket. Særligt med pokerchips som penge. Så går det stærkt. Jeg kan bestemt anbefale det med to spillere.
Re: Hvad har du spillet i dag? December 2021
Posted: Sat Jan 01, 2022 9:02 am
by Frouvne
Vi holdt en fredelig nytårsaften hjemme, så der var god tid til at få spillet lidt i løbet af dagen. Den yngste fik lokket os voksne til et par spil
Outfoxed!. Imens hun så lidt film fandt vi til gengæld en gammel kending frem, nemlig
Mr. Jack. Det blev et par meget hurtige spil, da vi (særligt undertegnede

) var meget rustne og Mr. Jack fik alt for let spil til at slippe bort. Vores sidste to spil i 2021 blev et af vores absolutte yndlingsspil
The Ravens of Thri Sahashri. Jeg har registreret 169 spil med det ... og vi er slet ikke færdige med det endnu.