Hvad har du spillet i dag? April 2007

[Frouvne]

Ja, du skal bare forestille dig at baggrundsfarven er den samme...

[Frouvne]

I går eftermiddags fik jeg så prøvet Bolide, der i bund og grund er en videreudvikling af et spil, jeg i min pure ungdom spillede på ternet papir, hvor en racerbils hastighed er indikeret via en vektor. Bolide er et udmærket bud på et spil i genren; formentlig et af de bedste. Jeg tror dog, at jeg må konkludere at selve genren ikke tiltaler mig så meget, som måske selv vil bilde mig ind. Så det vil være et spil, jeg ville kunne ønske at spille ved nogle lejligheder... men nok også et spil, der ikke skal indføjes i min spilsamling, hvor der p.t. bl.a. befinder sig Formula Dé, jeg formentlig lige så gerne vil spille.

Dagens spilmæssige højdepunkt for mig blev et gensyn med Perikles. Perikles blev jeg introduceret for i Essen og blev ikke i første omgang synderligt grebet af det. Aftenens forsøg gjorde mig dog væsentlig mere tændt på spillet. Det er et udmærket spil af Martin Wallace. Det kan nok ikke komme til at udkonkurrerer den position hans Age of Steam og Liberté har for mig, men det er absolut et spil, der tiltaler mig meget. En glædelig overraskelse var det også at se den begejstring nogle velvalgte terningslag kan vække i en flok drenge. Terninger er med til at tilføje spænding og indfører muligheden for, at et slag der ser ud til kun at kunne gå galt kan ende ud på en helt anden måde... I Perikles fungerde terningerne udmærket; de tilføjer et spændingsmoment uden at det ender i det rene Yatzee...

[Andrea]

I dag blev det til en smule hyggebrætspil. Jeg havde tøserne på besøg, så selvfølgelig kom det knapt-så-seriøse Monsters Menace America på bordet, og USA blev atter en gang trampet sønder og sammen! Vejret var i øvrigt fremragende, så vi sad udenfor.

Vi nåede også en enkelt omgang nostalgi-trip (i hvert fald for mit vedkommende) med Den Fortryllede Labyrint, inden jeg satte dem til at spille Heckmeck, mens jeg lavede mad.

[stoffer]

I dag (dvs. igår) kunne jeg forlyste mig med et spil Badaboom, efterfulgt af et underligt underligt spil Sitting Ducks.

Badaboom er jo som man kender det, eneste højdepunkt var at vi fik introduceret det til endnu en person, som så kan vente med længsel (som vi andre gør med badaboom) på at der faktisk er nogen der gider spille det. Det ér jo faktisk et ret sjovt spil, men ganske givet, er det sjovere hvis man nu havde på fornemmelsen man var lidt mere goblig-agtig end man faktisk er. Mens vi spillede sad jeg og tænkte på at lave en reel rund bombe (med pikke i bedste uduelige ork-stil) med plads til fem kort i - se så kunne man måske pludselig leve sig ind i det. Men nok om det (senere).

Sitting Ducks? Faktisk ret sjovt da vi endelig kom i gang med det (og fik blandet kortene ordentlig). Teksten på kortene bærer lidt præg af at alle kort (tror jeg da?) er beskrevet endnu en gang i regelbogen, hvilket er lidt uheldigt. Flere steder er der tretydig tekst, f.eks. "Play this card to exchange places with any card in front of you" - men vi overkom da denne "katastrofe" af en fejl . Derudover var det sjovt både at være jæger og and, det eneste man skal i spillet er at sørge for man ikke mister sin sidste and, gør man det må man gå på blodigt rampage. Spillet inkluderer desværre ingen interrupts, eller specielle handlinger, det kunne der være masser af plads til.

Men jeg blev da bekræftet i at det altid kan betale sig at prøve nye spil - jeg så også et fantastisk fårespil, jeg må have fingrene i. Shear Panic![/url]

[Helle]

Har fået spillet et par spil i dag - Tadsch Mahal er ganske enkelt et anbefalelsesværdigt auktionsspil fra Knizia ... kom fantastisk fra start, men det holdt ikke længe ...

Og ved en fejltagelse kom jeg også til at spille Sleuth. Spillet føltes ganske enkelt langt sværere med 5 spillereend med 4 spillere, fordi man får flere oplysninger om, hvad folk ikke har, end hvad folk har, men på den anden side, giver det selvfølgelig bedre grundlag for deduktionsdelen...

Interessante spil at gense...

[Drix]

Har fået spillet et par spil i dag - Tadsch Mahal er ganske enkelt et anbefalelsesværdigt auktionsspil fra Knizia ... kom fantastisk fra start, men det holdt ikke længe ...

Og ved en fejltagelse kom jeg også til at spille Sleuth. Spillet føltes ganske enkelt langt sværere med 5 spillereend med 4 spillere, fordi man får flere oplysninger om, hvad folk ikke har, end hvad folk har, men på den anden side, giver det selvfølgelig bedre grundlag for deduktionsdelen...

Interessante spil at gense...

Må man spørge, hvem du spillede med?

[Andrea]

Og ved en fejltagelse kom jeg også til at spille Sleuth. Spillet føltes ganske enkelt langt sværere med 5 spillereend med 4 spillere, fordi man får flere oplysninger om, hvad folk ikke har, end hvad folk har, men på den anden side, giver det selvfølgelig bedre grundlag for deduktionsdelen...

Det var slet ikke en fejltagelse og overhovedet ikke med vilje, at vi fik dig lokket til at spille med
Men ja - det er et spil, som ikke bør spilles med mere end fire spillere, og man bliver i den grad straffet, hvis man ikke holder 100% styr på sine noter undervejs!

Jeg spillede også Taj Mahal, hvilket var en positiv oplevelse. Spillet har en god længde og tilpas kompleksitet til, at det er brætspil, jeg tror har mulighed for en del spilgange hjemme hos os, så det vil jeg da liiiige overveje på et senere tidspunkt.

Derudover fik jeg også prøvet Caylus. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig så tabt under en regelforklaring, men det gik ganske glimrende alligevel. Pt. har jeg dog svært ved at lure, hvad jeg præcis synes om spillet.

Sidst men ikke mindst fik jeg også prøvet Railroad Tycoon. Det var knapt så kompliceret, som jeg først troede men i øvrigt et glimrende spil. Det tæller dog ned, at brættet er så sindssygt stort - især når man har så korte arme som mig! Nej mere seriøst så er det problematisk, at det kræver så stort et bord, når spillet egentlig burde kunne laves på en mindre spilplade. Det er unødigt uoverskueligt.

[Frouvne]

[...] Det tæller dog ned, at brættet er så sindssygt stort [...]

Ja, af en eller anden grund provokerer det også mig, at man har lavet det så stort. Det kan godt være, at nogle syntes det er sejt. For mig bliver det bare mere uoverskueligt. Godt Wallace ikke lavede denne fejl med Age of Steam!

[Andrea]

Ja, af en eller anden grund provokerer det også mig, at man har lavet det så stort. Det kan godt være, at nogle syntes det er sejt. For mig bliver det bare mere uoverskueligt. Godt Wallace ikke lavede denne fejl med Age of Steam!

Når nu Railroad Tycoon ikke kunne skræmme mig væk, bliver jeg også nødt til at prøve Age of Steam, så jeg kan sammenligne de to - jeg har jo lagt mærke til, at folk er ret delte hvad de to spil angår

[Stony]

Jeg er stadig nysgerrig på at få prøvet Railroad Tycoon. Om ikke andet, så for at prøve en variant til et af mine foretrukne spil.

Når jeg så som en dag i dag, står på sidelinien og observerer spillet og komponenterne, kan jeg ikke lade være med at gøre mig mine tanker. Ja, det bræt er godt nok stort. Jeg fristes også til at sige for stort. Og så undrer det en ekstra meget, at der egentlig er en del spildplads. Især for oven og for neden på brættet.
Man har allerede benyttet tiles der er mindre end dem man kender fra Age of Steam. Men måske man skulle have gjort dem 4-5 mm. mindre endnu. Det kunne også skære lidt af på størrelsen.
Dertil er der blevet gået "over the top" m.h.t komponenterne. Jeg undrer mig f.eks. at man har særskilte kort til at vise hvor meget man har opgraderet sit tog. Det kunne fint gøres i stil med den måde man benytter i Age of Steam. Der er jo plads nok på brættet. Og en anden finurlighed der undrer mig, er at de ikke har gjort sig besværet til at lave små korrekte kort til Major Routes, så men hurtigere kan få et overblik for hvor ruten går fra og til.

Det er selvfølgelig observationer foretaget af en forhåbentlig-snart-spil-designer. Man kan selvfølgelig håbe på at det er nogle af de ting der bliver pudset af i den kommende revision af Railroad Tycoon.

Til sidst ville jeg ønske at Splotter Spellen kørte med et spiloplag som Eagle Games. Så burde det være muligt at producere Roads and Boats og Antiquity til en rimeligere pris. For jeg ikke forestille mig at det ikke kunne gøres det samme omkostningsniveau eller billigere, end det er tilfældet for et spil som Railroad Tycoon. Selv om Railroad Tycoon ikke er et billigt spil, så ser det overordnet ud til at være rimelig value for money.

[Stony]

Når nu Railroad Tycoon ikke kunne skræmme mig væk, bliver jeg også nødt til at prøve Age of Steam, så jeg kan sammenligne de to - jeg har jo lagt mærke til, at folk er ret delte hvad de to spil angår

Jeg har fortsat mit første spil Railroad Tycoon til gode. Men jeg har på fornemmelsen, at en del af debatten ligger i at hvis man først har spillet "originalen", og forelsket sig i den, så virker alle andre spil som en gang blasfemi. Selv om spillene uden tvivl er gode. Og der står jo også en Martin Wallace der står bag begge titler.

Jeg er sikker på jeg vil have stor fornøjelse af Railroad Tycoon. Men det vil nok altid være Age of Steam, der i mine øjne er det "rigtige" togspil.

[Jens_Hoppe]

Men jeg har på fornemmelsen, at en del af debatten ligger i at hvis man først har spillet "originalen", og forelsket sig i den, så virker alle andre spil som en gang blasfemi.

Det passer godt nok ikke på mig (det med at forelske sig i AOS, altså), men jeg er stadig et eksempel på, at man godt kan have startet med AOS, og alligevel ende med at foretrække RRT.

Jeg er sådan delvis en "bits-freak": Komponenternes kvalitet er langtfra det vigtigste kriterie for mig, når jeg bedømmer et spil, men jeg kan ikke sige mig fri for, at de trods alt betyder noget. Således også med AOS/RRT: For mig er komponenterne til AOS simpelthen så grimme og primitivt lavet, at det trækker ned på min fornøjelse ved at spille spillet.

RRT er nok lidt overproduceret, men ikke særligt meget, synes jeg. Brættet er for stort (lidt! - det kan trods alt være på mit spisebord ), men resten af komponenterne, fra tog-opgraderingskortene og de cool "empty city" plastikfigurer til de store pengesedler og "aktie"-beviserne, er superfede synes jeg - og deres kvalitet bidrager afgjort til min fornøjelse ved spillet.

[Andrea]

Så fik Jens og jeg prøvet en hurtig omgang Citadels her til aften. Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om 2-personers varianten, men jeg ser frem til at prøve spillet med flere. Det ser i hvert fald ud til at have potentiale.

[Frouvne]

[...] Jeg er sådan delvis en "bits-freak": Komponenternes kvalitet er langtfra det vigtigste kriterie for mig, når jeg bedømmer et spil, men jeg kan ikke sige mig fri for, at de trods alt betyder noget. Således også med AOS/RRT: For mig er komponenterne til AOS simpelthen så grimme og primitivt lavet, at det trækker ned på min fornøjelse ved at spille spillet.

RRT er nok lidt overproduceret, men ikke særligt meget, synes jeg. Brættet er for stort (lidt! - det kan trods alt være på mit spisebord ), men resten af komponenterne, fra tog-opgraderingskortene og de cool "empty city" plastikfigurer til de store pengesedler og "aktie"-beviserne, er superfede synes jeg - og deres kvalitet bidrager afgjort til min fornøjelse ved spillet.

Interessant! For mig er komponenterne til Age of Steam elegant udført. De er tilpas abstrakt udført til tydeligt at vise hvad temaet er og samtidig at understrege at der langt henad vejen er tale om et abstrakt spil og ikke en simulering af togdrift. I modsætning hertil er visse komponenter til Railroad Tycoon overproduceret i en sådan grad, at det er grinagtigt...

Dermed ikke sagt noget om spillenes kvalitet. Jeg foretrækker klart Age of Steam i en sådan grad at det aldrig er lykkedes mig at få spillet et spil Railroad Tycoon. Det betyder dog ikke, at jeg ikke ville spille Railroad Tycoon. Jeg er endda overbevist om, at jeg ville gøre det med fornøjelse. Og jeg er sikker på, at jeg ville nyde spillet. Men jeg er også sikker på, at jeg ville savne auktionerne fra Age of Steam og ville nok ikke kunne undgå at sidde med en lille irritation over ikke mindst kortets størrelse. I Railroad Tycoon er der helt sikkert meget mere lir for bit-freaks... men det tæller ikke ud til spillets fordel set fra min synsvinkel.

Som udgangspunkt er jeg dog ikke i tvivl om, at der er tale om to gode spil. To spil der langt hen ad vejen taler til de samme spillere. Men i forhold til det kunstneriske design er jeg slet ikke i tvivl om, hvilket jeg syntes man er lykkedes bedst med: Age of Steam.

[netsapiens]

Jeg er nok mere på Jens' side i denne sag.

Jeg har spillet Tempus med Rune og Qute, og jeg lærte meget hurtigt at det er noget værre skrammel at stable små lakerede træbrikker i bunker på et bræt.
Her synes jeg sagtens man kunne have støbt noget smartere i plastic. Det virker som en underlig hybrid at have et bræt der tematisk bygger en verden med vand, bjerge, byer og marker... og så er ens "folk" repræsenteret ved en rød træbrik.

Spillet synes jeg faktisk er rigtig, rigtig godt, og har det også selv, men jeg er godt nok uenig i nogle af de fysiske designbeslutninger.