GermanGames.dk

Delling wrote: Kan du ikke give en lidt mere uddybende forklaring på hvorfor der var ting I undrede jer over?
Har selv lidt kig på spillet, og synes det ser spændende ud. Synes jeg har læst et sted at med de ""lette" regler, så er det lidt som udvidet Risk.

Jeg ved ikke hvilket af regelsættene, der er det lette
Men vi spillede regelsæt to, som så vidt jeg ved er det, der er bygget på Struggle of Empires. Jeg kan ikke huske alle detaljer mht. hvad vi undrede os over, men to af de essentielle ting var:

1) Hvorfor der ikke var flere mekanismer i spillet, der kunne regulere balancen, sådan så den førende spiller ikke bare kunne tonse derudaf (det kunne f.eks. være, at det var dyrere for den førende spiller at købe nye tropper)

2) Hvorfor en spiller mere eller mindre havde vundet en tredjedel inde i spillet, da han fik taget magten i Asia og oprustet der, så vi andre havde svært ved at komme østpå og tage hans andre områder fra ham.

Jeg har spillet Ikea-spillet sammen med konen. I fire dage.

Hvis i ikke kender det, så er det et spil med en milliard brikker, som sjældent passer sammen, men den som først får bygget en katedral i mdf plader vinder, dog med minus point for tiloversblevne dele.
Der er også minus point for manglende manualer, dele der ikke er designet til gips og Karlit vægge, samt rosetskruer der ikke findes i en størrelse som gør det muligt at foretage en korrekt montering.

Jeg er i fuld gang med at tabe... og græde.... godnat.

Jeg har ellers hørt at det spil er "clearly broken". Noget med at regelbogen er så Euro-agtig at der ikke er noget tekst, og derfor er det ikke alle regler man kan forstå - eller spille efter, så alle spiller med deres egne "house rules".

netsapiens wrote:Jeg har spillet Ikea-spillet sammen med konen. I fire dage.

Hvis i ikke kender det, så er det et spil med en milliard brikker, som sjældent passer sammen, men den som først får bygget en katedral i mdf plader vinder, dog med minus point for tiloversblevne dele.
Der er også minus point for manglende manualer, dele der ikke er designet til gips og Karlit vægge, samt rosetskruer der ikke findes i en størrelse som gør det muligt at foretage en korrekt montering.

Jeg er i fuld gang med at tabe... og græde.... godnat.

For mig er det et dexterity-game, der gerne udvikler sig til lidt af en brainburner... Elementet med Hand Management/Set Collection, hvor man er nødt til at overveje, hvor man vil investere delene har det med at drive mig til vanvid og den efterfølgende Pick-up and Deliver-del virker påklistret og unødvendig. Partnership/Co-operative Play-varianten som I har kastet jer over kan være meget udfordrende... et modigt valg! Spillet er vel et af den slags, som man enten elsker eller hader. Selv er jeg nok i den sidste kategori og alligevel har det en sær dragende virkning, der får mig til at gå i fælden igen og igen!

Uh! Vi skal spille Ilva-varianten i dag eller i morgen!
... jeg skal nok sige til, hvis den udgave er værd at kaste sig over

Jeg har testet Knizias Toppo.

Enkelt hurtigt spil lidt i stil med Set! men principperne er sådan set enklere: Hver spiller har en stak kort. Man lægger tre kort i midten og hver spiller lægger i eget tempo tre kort på hver side af de tre kort, indtil en af spillernes kort matcher på enten farve eller form på alle tre kort .. spilleren der har tre ens, må kassere de tre- kort foran sig - nye kort lægges i midten: Hvem er bedst til at mønstergenkende og slipper, således af med sine kort først?

Der er således lidt Flix Mix over spillet ...

Jeg har altid syntes Ikea-spillet har fungeret godt: Reglerne har været til at forstå, komponenterne har været rimeligt gode, hvis ikke helt fantastiske, og mens det til tider (som Allan siger) kan være både lidt af et dexterity-spil og en brainburner, synes jeg aldrig det bliver for svært.

Ofte ville det være en fordel hvis spilletiden kunne bringes lidt ned, men stadig - 1-2 timer for et mellemstort scenario er ikke værst.

I disse dage spilles der Toppo til den store guldmedalje. Dybden er måske ikke den helt store men det er et fængende lille spil, der stiller udfordringer til såvel evnen til mønstergenkendelse samt hurtighed. Et meget atypisk Knizia-spil, men et der nok skal blive slidt op... om ikke andet fordi man lidt bliver lidt voldsom ved kortene, når det går rigtig hektisk for sig!

På sommerspil fik jeg spillet en del dejligt. Den første dag kunne jeg forlyste mig med Arkham Horror for første gang - utrolig positiv oplevelse, også selvom vi måtte se alle gates blive åbnet, den store onde satan komme ned på jorden og så måtte vi se os slået ét enkelt horror-token fra victory.. æv æv. Spillet virkede som værende fuld af potentiale, masser at tage fat på og nye oplevelser der venter. Klart noget jeg vil prøve igen, hvis jeg kan komme til det.

Sitting Ducks blev der spillet flittig i de sene aftentimer, som hygge/råbe/skåle-spil er det jo fænomenalt. Måske lidt ensformigt efter tredie spil på én time, men det er nu alligevel sjovt at gå efter de de lyserøde ænder

Anden dag går jo som dage går - med tømmermænd, men ellers blev der spillet ursuppe, hvilket, specielt når man introducerer det for nye disciple, næsten altid starter en smule langsomt i en slags "øv hvorfor valgte vi lige at prøve netop dette spil"-stemning, over i en "hov, der er da vist mange sjove muligheder her" for tilsidst at ende i et ragnerok af taktik uden lige om hvem der kan få skadet de andres position mest muligt. Jeg valgte selvfølgelig den gamle taktik med at vente med gen-indkøb, ikke formere mig i første fase, komme bagerst i pointscore, hvorefter man bare skal sidde og vente på næste gen-indkøbsfase hvor man håber der stadig er flere "Division Rate" tilbage, køber dem og så bare køber alle sine amøber, lader dem flyde med strømmen og over to runder lader dem få to skade (på hvilket tidspunkt man har opsparet 15-20 BioPoints). I turen hvor de får deres anden skade køber man derefter "Life Expectancy", og evt. "Struggle for Survival". Bon Appetit. På nuværende tidspunkt burde man være foran alle de andre, og 10-12 flyt felter fra mål.. og det havde virket hvis jeg ikke havde to medspillere der insisterede på jeg ikke måtte vinde og åd alt jeg havde på bordet

Jeg prøvede også det fantastiske spil Khet: The Laser Game. Vandt fire spil, tabte ét - hvilket jo i sig selv er et godt tegn . Jeg var lidt skuffet over at selve strålen ikke var mere tydelig end den var, men ellers et rigtig godt og forholdsvist hurtig spil, der minder utrolig meget om skak på en måde.

Lørdag kunne jeg muntre mig med en omgang Talisman, der sammen med tømmermænd, Daim, øl og godt selskab, er et helt uovertruffent godt spil. Specielt når man får lov til at spille, hvad der endte med at være, en styrke 12 Leprechaun der havde slået flere drager ihjel end nogen af de andre (faktisk var han vist den eneste der slog drager ihjel), men da jeg endelig havde vippet den anden (Thief) væk fra Crown of Command, tog det en evighed at slå de andre spillere ihjel alligevel SPECIELT "Sprite", som bare blev ved og ved med at cykle rundt i alle spells, og finde heals. Meget ubalanceret karakter, i forhold til at de andre blot starter med mere Craft / Strength som man ofte alligevel får samlet sammen undervejs. Dog kan det samme siges om Gypsy - at kunne tage alle discadede spells.. lækkert (dog stadig maks 3). Men alt i alt et rigtig sjovt spil, vi grinede rigtig mange gange, specielt da den ellers så noble ridder, flere gange måtte give fortabt overfor monstre, to gange blev til en frø, samlede en maiden, unicorn og derefter en anden ridder op som followers - helt det er jo helt fantastisk hvilke sjove bemærkninger man kan få ud af sådan en kombination.

Alle aftener sluttede selvfølgelig med Sitting Ducks, øl, fest og ballade!

Endnu en dag hvor Toppo er kommet på bordet et par gange... og efterfølgende overgik samme skæbne: Clans.

Eftersom vi pt. ikke har netadgang i vores nye lejlighed ('tak' til Cybercity...), så spiller vi lidt mere på hverdage igen. I går fik vi således testet Drakon, som dog viste sig ikke at være så spændende igen, når man kun er to. Heldigvis lader det til, at der kommer mere gang i den med flere deltagere (men det er jo ikke så overraskende ).

Andrea wrote:Eftersom vi pt. ikke har netadgang i vores nye lejlighed

!! Det er umuligt at forestille sig smerten !

stoffer wrote: !! Det er umuligt at forestille sig smerten !

Ja, jeg ville ikke ønske det for nogen! Vi var begge mega rastløse i går!

I KBK i tirsdags blev det for mit vedkommende til tre spil; Elasund, Jenseits von Theben og Gang of Four.

Elasund er jo en gammel kending, og det blev da også til en nem sejr til mig. Jeg fik ret uhindret lov til at bygge bygninger på de forskellige vindmøllesymboler, og da det endelig gik op for mine modstandere at jeg var hastigt på vej mod 10 points, var det for sent at stoppe mig. Tsk, tsk...

Jenseits blev ønsket af en af de andre, og jeg indvilligede i at introducere det. Som sædvanligt synes de andre - som nye spillere - at spillet var rigtigt godt, men personligt er mine følelser for det ved at køle en del af. Jeg tror at når man er kommet over de første par spil, hvor hele spilsystemet er friskt og sjovt, begynder heldfaktoren og den noget lange spilletid (i forhold til spillets dybde) at sætte sine spor. For mig er det et OK hyggespil, men absolut ikke noget jeg behøver at spille ofte.

Gang of Four havde jeg anskaffet mig for nyligt. Jeg har jo spillet en del Lexio på det sidste og synes det er rigtigt godt, og Gang of Four er et lignende "climbing game" med nogle ekstra kort og specialregler tilføjet. Så det skulle jo prøves! Imidlertid var jeg slet ikke så vild med GoF som med Lexio. For nu at citere mig selv fra BGG:

My conclusion, however, is that I clearly prefer Lexio. There are things I prefer in GoF (the gang of four trumping rule and the inclusion of the four special cards; multicolor 1, 2x phoenix, and red dragon), but apart from that Lexio shines on all accounts: Playing time in Lexio is much more reasonable, I much prefer the more hazard-like payment system of Lexio, the tiles give a nicer tactile feel than the cards of GoF, and perhaps most importantly; Lexio don't have silly special rules for "last card" and changing order of play.

In short, while GoF was entertaining enough, I can't see myself playing it often with Lexio around.

Så endnu en udbytterig aften i KBK regi.

Til aften blev der - langt om længe - pustet lidt liv i den gamle spillegruppe og vi fik spillet For Sale, Age of Empires III og Pillars of the Earth. For Sale har længe stået på listen over spil, jeg gerne ville prøve og kunne leve op til forventningerne. Et lille men interessant auktionsspil! Age of Empires III levede op til de forventninger det første spil skruede op for. Det er et spil, jeg gerne vender tilbage til. Selvom mit førstehåndsindtryk er bedre end f.eks. med Puerto Rico må jeg efter anden gennemspilning medgive at Puerto Rico er et mere elegant spil, som jeg stadig godt kan forstå folk foretrækker. Om jeg på sigt vil foretrække det ene eller det andet kan jeg dog ikke på stående fod afgøre. Pillars of the Earth blev jeg nok i første omgang en smule skuffet over. Forventningerne var høje, men min fornemmelse var, at spillets mange tilfældigheder taget i betragtning var spilletiden noget for lang. Jeg er dog ikke blevet skræmt væk fra det og er frisk på at give det endnu et par chancer.