Hvad har du spillet i dag? April 2008

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3750
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 34 times
Been thanked: 94 times

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Jens_Hoppe »

Andrea wrote:Hvordan kan du fortælle om den spilvariant uden at vedhæfte billeder? :D
Hvilket minder mig om en af de sejeste smileyer jeg har set:

Image
What are you, like 80?
Senest købt: Fellowship of the Ring: Trick-Taking Game, Pixies, The Gang, Arcs
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15063
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 634 times
Been thanked: 929 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Frouvne »

Andrea wrote:
Frouvne wrote:Der er ikke mange ting, vi familiefædre ikke bliver udsat for! Her til morgen ville min søn spille Kaste Gris! Og til lejligheden havde han udviklet sin egen Twister-agtige variant, hvor vi selv skulle være grisene! Det har formentlig været et ømt syn, at se os ligge og rode rundt og score Tryne og Griseryg. Til gengæld har varianten en meget formildende omstændighed: det er meget let at score Dobbelt-Grisehals, der giver 60 point og som dermed fremtvinger et hurtigt slutspil, da man kun spiller til 100 point.
Hvordan kan du fortælle om den spilvariant uden at vedhæfte billeder? :D
I de positurer der opstod, er jeg ikke sikker på, det var menneskeligt muligt at tage billeder!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3995
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 184 times
Been thanked: 188 times

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Andrea »

Frouvne wrote: I de positurer der opstod, er jeg ikke sikker på, det var menneskeligt muligt at tage billeder!
Hm. Vi må lige have en aftale i stand med Helle+kamera, så der kan komme nogle billeder ud af næste gang, I spiller ;)
netsapiens
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1595
Joined: Thu Feb 22, 2007 10:45 pm
Location: 3660

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by netsapiens »

Frouvne wrote:Der er ikke mange ting, vi familiefædre ikke bliver udsat for! Her til morgen ville min søn spille Kaste Gris! Og til lejligheden havde han udviklet sin egen Twister-agtige variant, hvor vi selv skulle være grisene! Det har formentlig været et ømt syn, at se os ligge og rode rundt og score Tryne og Griseryg. Til gengæld har varianten en meget formildende omstændighed: det er meget let at score Dobbelt-Grisehals, der giver 60 point og som dermed fremtvinger et hurtigt slutspil, da man kun spiller til 100 point.
Årh HVAD et raflebæger i har brugt :)
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15063
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 634 times
Been thanked: 929 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Frouvne »

netsapiens wrote:[...] Årh HVAD et raflebæger i har brugt :)

Nu er raflebæger heldigvis ikke standard-udstyr til Kaste Gris. Ellers kunne vi vel - i det rent hypotetiske tilfælde at den skulle have været tom - have anvendt vasketøjskurven. :D

Når nu jeg alligevel er en smule off topic - og så alligevel ikke helt - kan jeg kort fortælle om eftermiddagens forløb. Her blev jeg af min søn inviteret ind i et brætspils-rollespils-forløb, der strakte sig over fem timer. Koncentreret har det vel taget et par timer, men jeg var nødt til at få nogle afbræk undervejs. Min søn fungerede som gamesmaster, hvilket jeg var taknemmelig over, da kompleksiteten af regler - og ikke mindst undtagelser fra disse - steg stødt undervejs i spillet. Spillet var dybt inspireret af Doom - The Boardgame og fik da også af min søn titlen: Undergraver Doom. Spillet var scenarie-baseret og hele verden var bygget op af Domino-brikker. Hovedpersonerne skiftede mellem scenarierne, men kom alle fra Pixar-produktioner. Undervejs var der abstrakte elementer i spillet, bl.a. når man brugte sine 'spejl-våben' til at influere på de Domino-brikker, man stod på, der så blev vendt om med det resultat at man scorede et antal handlingspoint, der var elementer af spørgespil ("Hvilken planet er den mindste i vort solsystem, hvis man regner dværgplaneterne med?") osv. Spillet var altovervejende kooperativt, men noget tydede på, at der undervejs var lidt skiftende alliancer, da nogle af hovedpersonerne blev involveret i dueller. Ja, som det tydeligt fremgår, formåede jeg ikke at få alle dele af intrigerne med, men håber dette illustrerer righoldigheden i de ting man på godt og ondt udsættes for som brætspilsglade forældre. :D
frouvne, administrator

Image
netsapiens
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1595
Joined: Thu Feb 22, 2007 10:45 pm
Location: 3660

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by netsapiens »

hahaha... fandme i orden session report dér :)
Fremragende Allan (og Severin især)
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Larsine »

Først fredag i måneden :-) det betyder jo spil med præsten, pædagogen og socialrådgiveren. Dejligt at vi har hvert sit arbejde, for så går tiden jo ikke med at tale arbejde.

Vi spillede 3 spil Betrayal at House on the Hill, så hvis man ikke vil vide hvad der sker i scenarie 21: House of the Living Death, scenarie 22: The Abyss Gazes Back og scenarie 42: Comes the Hero, skal man nok springe de dele over som er markeret med blåt og SPOILER.

SPOILER Start

Første spil Betrayal at House on the Hill (scenarie 42: Comes the Hero). Vi havde udforsket hele stueetagen inden Henrik afslørede sig som en gemen forrædder. Det viste sig at han var usårlig, og var vi kun kunne stoppe ham ved at finde en statue og placere en ganstand i dens udstrakte hånd. Vi havde allerede 3 af de 4 genstanden som vi kunne bruge, og vi bestemte os for at give statue en krystalkugle, som ville forvandle den til en mægtig profet. Denne profet ville nedkaste forbandelser over den forræderiske helt, så han til sidst ville synke om i gråd (forræderens sanity blev en lavere hver gang profeten sluttede i samme rum som forræderen). Henrik skulle slå en af heltene ihjel, og ofre helten i et af 3 forudbestemte rum. Vores plan gik som smurt i olie, og inden længe var den forræderiske helt overvundet.

Andet spil Betrayal at House on the Hill (scenarie 22: The Abyss Gazes Back). Igen havde vi udforsket det meste af stueetagen, og en stor del af kælderen inden det viste sig at Morten havde åbnet et port, og huset var nu ved at blive suget ind i afgrunden. Vi skulle lave 4 ritualer for at stoppe processen. Vi kunne enten lave ritualer i bestemte rum, eller med bestemte genstande. Vi havde allerede en del af disse genstande, og flere af rummene vidste vi også hvor var. Problemet var at jeg stort set var den eneste der var i stand til at lave ritualer (hvade høj nok sanity eller knowledge). Inden længe var Henrik allerede blevet suget med ind i afgrunden. Jeg havde lavet 3 ritualer, men havde svært ved at komme frem til flere rum. Rune havde forsøgt sig adskillige gange med at lave et ritual i Research Laboratory, men med hans lave viden (knowledge 3), lykkedes det bare ikke (han skulle rulle 5+). Jeg havde næsten kæmpet mig vej til samme laboratorie, da rummet jeg befandt mig i blev suget ind i afgrunden, jeg sprang alt hvad jeg kunne (Speed 5), men nåede ikke at springe ud i tide (skulle rulle 4+, men fik kun 3). Det hele stod og faldt nu med Rune. Han gik i kamp med forræderen, og det lykkedes at slå ham ihjel. Rune samlede Mortens bog op (+2 knowledge), og sammen med en lille pige (+1 knowledge) forsøgte han at ofre bogen (skulle rulle 5+ på 6 terninger). Desværre for alle heltene fumleder Rune, og sekunder efter blev også han suget ind i afgrunden. Selvom Morten var død, kunne vi alle høre hans sære latter medens vi forsvandt ind i intetheden.


SPOILER Slut

Herefter var det tid til et spil Colosseum. Da vi jo allesammen var garvede spillere blev det naturligvis med Intense Auction varianten. Morten lagde ud med at flytte kejseren ind i sin arena, og scorede 17 point i første runde. Henrik scorede 13 point, jeg fik 10 point og Rune havde kun 7 og fik derved en af Mortens brikker. Vi havde alle været ude efter blomster, men Rune var den eneste der ikke havde fået en, og hans øjne stod nærmest på stilke efter Mortens blomst, men da det blev tid til at slide på vores brugte udstyr, så Rune til sin forskrækkelse at Morten valgte at smide blomsten ud.

Runde to gik stort set ligesådan. Morten fik 34 point, Henrik fik 27 point, jeg fik 17 og Rune fik 12 point. Morten havde nu nærmest røven fuld af penge i forhold til os andre, og han havde to podier.

Runde tre ændrede lidt idet Henrik (49 point) fik overhalet Morten (48 point), men Rune lå stadig bagerst.

Runde fire gik helt anderledes. Rune lå pludselig forrest med 52 point, jeg lå anden med 50 point, og Henrik og Morten fik begge færre point end forrige runde, og blev derfor på deres placeringer.

I runde 5 sørgede jeg for at holde fast i mit mellem show (Cirkus Maksimus) men til gengæld havde jeg to sæsonbiletter, to stjerner og adskillige medaljer. De andre havde alle bygget store shows, men både Henrik og Rune manglere udstyr til at opføre dem fuldt ud. Alt i alt fik jeg 89 point. Henrik fik kun 83 point, Morten fik også 89 point, og Rune fik 79 point. Da Morten og jeg lå lige, var det pengene der blev det afgørende, og her havde jeg 96 mønter, men Morten havde desværre 99 mønter. Jeg blev altså slået med sølle 3 mønter. Første gang jeg har oplevet at pengene havde en afgørende betydning.

Herefter tog Henrik hjem, og vi andre diskuterede om vi skulle spille Colosseum, Fury of Dracula eller Betrayal at House on the Hill. Der var mest stemning for Betrayal, primært da det nok ville ende med at være det korteste af de tre spil.

SPOILER Start

Tredie spil Betrayal at House on the Hill (scenarie 21: House of the Living Dead). Vi havde stort set udforsket hele stueetagen og kælderen, da morten afslørede sig en Zombie Lord, som samme med sine 3 zombier var ud på at slå os ihjel. Heldigvis for os havde jeg (som Zoe Ingstrom) både fundet et magisk spyd, og en medallion, samt fået fornyet mine kræfter. Jeg havde derfor 6 i Strength, og sammen med spyddet, betød det at jeg rullede 8 terninger i et angreb på zombierne. Jeg gik lige i flæsket på zombie lorden, og gav ham en gavaldig en. Herefter forsøgte han at flygte, men som bekendt er zombier langsomme, og jeg indhentede ham derfor næste runde, hvor jeg jog spyddet gennem ham, og dræbte ham. Herved smuldrede alle hans zombier også, og vi skyndte os hjem.

SPOILER Slut

Lars
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15063
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 634 times
Been thanked: 929 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Frouvne »

Hov! Det var da et rigtig interessant lille spil! Severin og jeg har netop for første gang gennemspillet Andreas Seyfarths Airships og det var en stor succes! Det tror jeg bestemt, at der gemmer sig mange timers interessante udfordringer i. Bevares: Der er tale om et terningspil, men man har undervejs mulighed for at komme til at manipulere med hvilke terninger man kan slå med hvornår! Virkelig fint første indtryk!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15063
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 634 times
Been thanked: 929 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Frouvne »

Under morgenmaden spillede jeg en smule Turbo Taxi solo for lige at se, om jeg havde forstået reglerne. Det tror jeg, jeg har... men jeg er ikke ret god til det! :oops: Det kunne dog være en god lille filler hjemme hos os, hvor der er flere, der holder af små puslerier! :)
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15063
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 634 times
Been thanked: 929 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Frouvne »

I aftes blev der spillet spil i den lidt lettere genre... Vi indledte med Airships, som jeg stadig kan mønstre en vis begejstring for. Det skyldes selvfølgelig, at det er et terning-spil og jeg derfor ikke kan undgå at sammenligne det med andre i den kategori. Og her føler jeg, at der er en rimelig grad af kontrol i Airships. Gentagne gennemspilinger må afsløre, om jeg kan bevare interessen. Herefter stod den på Im Jahr des Drachen, der selvfølgelig ikke er et udpræget let spil, men som er et rimelig kort spil. Jeg finder spillet interessant og rigtig ondt! Endelig blev der spillet Zark City. Det er første gang jeg har prøvet spillet med fire spillere og min interesse for spillet er nok ved at klinge af. Det har dog givet ekstra mod på tanden til nogle af de lidt tungere og mere tematiske spil med IceHouse-brikkerne såsom Homeworlds, Icehouse og Gnostica. Så mødet med det lidt lettere Zark City har bestemt ikke været forgæves. :)
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5308
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 716 times
Been thanked: 839 times

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Gunness »

Lige et par supplerende bemærkninger til Allans indlæg. Airships var et hyggeligt bekendtskab, ikke mindst på temaet. Det ville være rart at kunne påværke sit held mere, end tilfældet er, men spilletiden taget i betragtning fungerede det nu meget fint.

Im Jahr des Drachen var jeg meget opsat på at få prøvet, da jeg havde overvejet at investere i det. Et par indledende fejlmanøvrer førte til en hurtig nedtursspiral, og uanset mit sviende nederlag tager jeg hatten af for et spil, der på ingen måde lægger fingrene imellem. Der er tydeligvis mange variationer i spillet, hvilket hjælper på langtidsholdbarheden. Jeg synes dog, at det var et problem, at de næste træk ofte var givet på forhånd. Jeg sad i en relativt svag position hen mod slutspillet og synes ikke jeg havde ret mange alternativer de sidste tre runder.
Men absolut et spændende bekendtskab, som jeg gerne prøver igen.
Bestilt: Leviathan Wilds, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World, Scales of Fate
Seneste: Altay, Trailblazer, Deep Regrets, Fromage, Santorini exp., SETI
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15063
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 634 times
Been thanked: 929 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Frouvne »

Under morgenmaden spillede jeg en smule Turbo Taxi. Til formiddag spillede Severin og jeg lidt Memoir '44. Der er stadig lang ved til at vi kan spille egentlige scenarier, men han nyder det, så jeg har ikke så travlt. Lidt senere spillede vi det meste af et spil Airships. Spilletiden er dog lige lang nok til at han kan holde koncentrationen.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5308
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 716 times
Been thanked: 839 times

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Gunness »

Det blev til et spil Brass i fredags. Det trak urimeligt meget ud, med regelforklaringer og det hele, men holdt intensiteten hele vejen. Et absolut hit for alle, inkl. den ene, som er brætspils-newbie.
Bestilt: Leviathan Wilds, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World, Scales of Fate
Seneste: Altay, Trailblazer, Deep Regrets, Fromage, Santorini exp., SETI
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Larsine »

Onsdag var det spilleaften igen, men på grund af forskellige omstændigheder, kom vi ikke i gang før kl. 20.30, og 5 minutter efter ankom Michael, så vi satte Memoir'44 væk igen.

Jeg hentede Wabbit Wampage frem fra kælderen. Det er et spil som jeg elsker, selvom det er et par år gammelt (fra 1985).

Men det viste sig at med en spiller som Eik, der har tendens til at overanalyser et hvert træk, var det en dødsejler. Spillet var stillet op, og reglerne forklaret på ca. 15 minutter, men herefter havde Eik yderliger 10 minutters spørgsmål.

Herefter begyndte spillet, med Eik som Farmer Brown. Han spillede dog perfekt, og Michael talte forkert, så det betød at i runde to, såede Eik gullerødder på alle 9 marker, og var derfor foran 18-0-0.

Men vi nåede kun at spille 4 runder, af i alt 12 runder, inden vi blev enige om at stoppe. Normalt tager det omkring 2 timer at spille WW, men vi havde på daværende tidspunkt brugt 1 time og 45 minutter, og det var ikke mig og Michael der havde brugt det meste af tiden.

Hvis det skal frem igen, skal det enten være med andre (hurtigere) spillere, ellers skal man spille det med en timer (endnu et spil til min G8 timer).

I dag (Søndag) har vi så været til DM i Grand Prix Gymnastik i Odense (2 gange sølv til familien). Men ind i mellem al gymnastikken fik Larna og jeg spillet Carcassonne The Castle. De to først spil blev jeg for grådig (igen), hvilket resulterede i at Larna vandt dem begge med ca. 10 point. Men i det tredie spil flaskede alt sig, jeg fik næsten alle bonusbrikkerne, og scorede alt hvad der kunne scores. Jeg fik 114 point, Larna måtte bøjes med 68 point.

Lars
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3995
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 184 times
Been thanked: 188 times

Re: Hvad har du spillet i dag? April 2008

Post by Andrea »

I dag er det blevet til 3 x No Thanks! og 2 x Colossal Arena. Vi fik også spillet en omgang League of Six - denne gang med tre spillere - og det fungerede faktisk fint med det antal spillere. Det irriterer mig dog, at jeg ikke får en særlig god spiloplevelse, når jeg spiller League of Six. Jeg vil rigtig gerne kunne lide det (og det er også populært blandt dem, vi spiller med herhjemme), men det er bare ikke særlig sjovt at spille... suk... :(
Post Reply