Jeg necro'er lige denne tråd for at give en tilbagemelding med mine erfaringer med nogle konkrete titler. Vildt at det snart er to år siden, jeg startede tråden!
Det er lidt en blanding af spil jeg har købt på opfordringer fra brugerne her, og gaver fra bedsteforældre osv..
Obstgärtchen aka. The Little Orchard et et ret stort hit herhjemme. Frida (nu 4,5 år) har helt fanget spillet, og er måske på grænsen til at være for gammel til det. Storm (2 år+4mdr) er lidt for lille til det. Der går lidt tid før de fanger, at man skal prøve at huske hvor ravnen er, og de store som har fanget det, er MEGET flinke til at coache de små.. Det med at man skal være stille når der kommer et sovende dyr er en super måde at få de passive spillere engageret.
Hvis man skal sætte fingeren på noget, er det lidt uheldigt design at nogle terningslag er nitter, når man har taget den pågældende blomsts kirsebær.
Lille Storm siger godnat
Grundlæggende et memory-spil med nogle få begrænsninger i rækkefølgen man skal tage brikkerne i. Deruover er der et tema, som i dette tilfælde er "putning". Ikke et super stærkt spil, efter min mening. Temeat er ikke specielt godt integreret med spillets mechanics.
My First Monopoly er elendigt. Der er en plastikbil med, som har en elektronisk tællemekanisme. Den kører elendigt på de medfølgende skinner, og hvis børnene forstår spillet i det hele taget, ville de nok alligevel kunne tælle øjene på en terning. Det var (selvf.) en gave fra velmenende ikke-gamers..
Hello Kitty Muffinspil
Roll&move: saml sæt med din farve muffins. Ikke super, men temaet er selvf. et kæmpe hit

Igen en gave fra ikke-gamers.
Monkey Madness aka Affenbande "Billedlotteri" med farvede plastikaber. Ingen interaktion eller spiller beslutninger. Kan være fint til at lære de helt små (2år) de grundlæggende præmisser for brætspil. Dvs at vente til det bliver deres tur osv.
The Kids of Carcassonne
Forsimplet carcasonne (surprise). Frida har helt forstået reglerne, men har en tendens til at hjælpe de andre spillere med at lukke deres veje (med vilje). Jeg skal have påvirket hende til at være mere cutt-throat

. Har ikke prøvet med Storm endnu. Vi spillede med en pige på 3 år den anden dag, og hun fangede det ikke helt.
Den Fortryllede Labyrint aka. The aMAZEing Labyrinth
Frida synes spillet er ret sjovt, men kan ikke helt overskue de taktiske følger af sine handlinger. Hun skal med andre ord hjælpes lidt. Grundlæggende er det let at forstå, at man skal igennem gangene for at finde den næste skat, men det kræver lidt at gennemskue bevægelserne i labyrinten.
Creationary
Selvom de har meget erfaring med Duplo, er de ikke helt store nok til at bygge så meget endnu. De kan dog sagtens være med til at gætte hvad de voksne bygger.
Generelt siger de altid JA! når jeg spørger, om vi skal spille et spil, og det er vildt fedt! Der er dog stadig lang vej til
Napoleonskrigen..
