I går havde jeg besøg af min bror, og vi fik prøvet mit senest anskaffede blokspil,
Richard III. Det er jo et spil der handler om Rosekrigene i England, hvor husene Lancaster og York kæmpede om kongemagten i landet. Hver side har i spillet fem "heirs" - potentielle kongsemner - og i starten er det Lancasters kong Henry VI der er konge, mens lederen af huset York, Richard, er "pretender" til tronen og starter i eksil i Irland. Dynamikken i spillet er opbygget således at et af husene altid er det regerende (og deres heir med højest "anciennitet" er konge), mens det andet hus er udfordrer til tronen (deres ledende heir kaldes "the pretender"). En lang række adelige ("nobles") udgør desuden hver sides militære magt. For at simulere konfliktens karakter, med en skiften mellem perioder med oprør og krig, fulgt af perioder med mere fredelige tilstande, bliver spilpositionerne nulstillet efter hver
kampagne (7 ture): Spilleren med flest adelsbrikker og heirs i England tiltvinger sig kongemagten, og den anden side skal nu sende
sine heirs i eksil, hvorefter alle nobles tager tilbage til deres hjemområder. En spiller kan vinde ved at eliminere alle fem af modstanderens heirs (så er den dynastiske strid ligesom afgjort), eller ved at være konge efter tredie kampagne.
En lang række andre aspekter af konflikten er repræsenteret i spillet: Begge sider har udover deres adelsfolk adgang til supplerende tropper i form af en række lejesoldater, bymilitser og sågar blokke der repræsenterer kirkens indflydelse. Et specielt twist er at mens en del nobles er loyale over for den side de tilhører, kan en del af dem godt overtales til at gå over til fjenden: Dette kan spillerne prøve ved hjælp af "treachery rolls", som kan forsøges i forbindelse med kamp! Det er situationer som denne (beskrevet i regelmarginen) der forsøges simuleret med dette:
Reglerne wrote:Most famous of all was the Battle of Bosworth Field where Stanley defected to the Lancastrian side before the battle, and Northumberland, declined to fight on a pretext that took one third of Richard III's army out of the fight.
I vores spil var jeg York, mens min bror var Lancaster. Jeg startede første kampagne hårdt og kontant og sendte pretenderen Richard til England med en stor gruppe tropper, hvor de straks kastede sig over de spredte Lancaster nobles. Det fungerede fint, og min bror kom sig aldrig helt over min gode start. Godt nok mistede jeg sidst i kampagnen min leder Richard (og var dermed bagud 1-0 i "dræb alle heirs" kapløbet), men det gjorde ikke så meget, for min position var ellers stærk. En anden konsekvens var at York-slægtens nye leder nu var the Earl of March (den historiske Edward IV) som spillet beskriver som "One of England's best military commanders", hvilket spilmekanikkerne afspejler meget præcist.
Han blev efter farmands gode arbejde i første kampagne udnævnt til ny konge, og de detroniserede Lancasters måtte gå i eksil (to Lancaster adelige var blevet overtalt til at gå over til York-siden, hvilket forskubbede magtbalancen til Yorks fordel).
Anden kampagne var dermed lidt ligesom første, bare med modsat fortegn: Nu sad York på magten, mens det var Lancaster-slægten der måtte drage tilbage fra eksil og starte et nyt oprør. Desværre for Lancasterne havde de ikke nær så mange og gode midler at gøre dette med, som York havde haft i første kampagne, så anden kampagne endte uden den store dramatik, og stadig med March/Edward IV som Yorkernes konge. I tredie kampagne forsøgte Lancaster sig så med et - skulle det vise sig - desperat angreb på London. Tropper blev kastet ind i kampen, men York trak det længste strå og kunne dermed i et fælt hug gøre en ende på hele Lancaster-huset. Midt i tredie kampagne var det hele overstået.
Med de seneste blokspil fra Columbia jeg har prøvet, har jeg været lidt lunken (eller værre!) i min bedømmelse. Det tror jeg ikke jeg er med Richard III: Efter at have læst reglerne var jeg lidt skeptisk - der er mange små undtagelser og specialtilfælde nævnt i reglerne og jeg var bange for at spillet skulle vist sig at være for bøvlet og mimret at spille. Det var dog ikke tilfældet: Richard III er både et af de hurtigste og mest "rene" designs jeg har set fra Columbia Games nogensinde. I vores spil havde vi stort set ingen regelspørgsmål undervejs (og de par stykker der var, stod klart besvaret i reglerne), og hele spillet tog kun 2-2½ timer at spille. Med yderligere erfaring kan jeg ikke se det vare meget længere end 2 timer pr. spil, og det betyder at selv hvis spilbalancen er lidt suspekt (en poll på BGG giver pt. langt flere der tror det favoriserer York end Lancaster) er det mindre væsentligt for et spil, som man i princippet godt kan nå et par gange på en almindelig spilaften.
Og nu jeg er inde på spilbalancen: Ja, i vores spil virkede det som om York var favoriseret, og jeg kan godt forstå det når min bror siger det føltes op ad bakke hele vejen for Lancaster. Men jeg ved ikke hvad man kan konkludere af dette? Er spillet virkelig generelt til Yorks fordel? Havde jeg bare et par specielt gode startture i første kampagne? Er York nemmere at spille end Lancaster, så spillets sande balance først afsløres når spillerne har mere erfaring med det? Eller er spillet bare lille nok til at balancen i det hele taget kan svinge til den ene side med bare et par heldige terningkast? Jeg ved det ikke... Hvad jeg kan sige er at der tydeligvis var strategiske elementer i det som man først opdager når man spiller det i praksis: Skulle jeg spille det igen, ville jeg gøre en del anderledes anden gang, og jeg ville tage hensyn til ting, som jeg ikke anede jeg skulle tænke på første gang.
Så jeg kunne rigtigt godt lide spillet! Det gav et meget mere positivt indtryk end de andre "nyere" Columbia spil jeg har prøvet; spil som Hammer of the Scots, Liberty, Crusader Rex. Det er et renere design end nogle af disse (hvilket man ikke skulle tro, når man ser de sidste par sider i reglerne, som er plastret til med specialregler der kun gælder for ganske få blokke), og det er ikke mindst
hurtigt. Jeg glæder mig til at spille det igen, og modsat de andre spil jeg nævnte er der en god sandsynlighed for at det vil ske.
