Jens_Hoppe wrote:Det kan sagtens være at Napoleonics introducerer begreber der giver en større følelse af realisme på de punkter du nævner - selv om det vist var (er?) det mest komplicerede af C&C spillene, forsøger Ancients jo ikke at være nogen stor simulation (du kan jo evt. kigge på GMT's SPQR hvis du vil have noget med en del højere detaljeringsgrad) ...
Tak for anbefalingen, men jeg har sådan en lille lidt skør mand inde i maven der ikke bryder sig om realisme i mine krigsspil. Jeg synes ofte at forsøget på at gøre et spil mere realistisk enten gør nogen reglelinteraktioner HELT tovlige, eller også koster det på den front hvor man holder op med at spille et spil, og begynder at simulere. Og jeg kan bedst med at det stadig er et spil.
Især når jeg skal vinde over kæresten er det vigtigt at vi ikke skal sidde i tre timer og gnide vores hære i stykker med regelfnidder, men ret hurtigt kan tage to kampe hvor vi bytter side, eller prøver en anden strategi.
Napoleonics virker bare til at have alt det fede fra commands and colors serien, samt
lidt mere regelsnyderi/fedteri/osteri/taktik.
---
Trine og jeg spillede i øvrigt to gange i dag.
Første gang med scenariet hvor kartago har en SVÆRM af kavaleri med light/heavies imod Roms sværm af light infanteri og nogen medium heste.
Trine fik høvl. Jeg havde held med at lokke hende til at angribe med en flok af sine light cavalry og kunne omslutte hendes enheder med infanteriet så de døde på retreats. Uheldigvis fik hun punkteret den ene flanke så hun kunne stikke af med to enheder hvor der kun var én hest tilbage.
De stod så nede på hendes baglinje resten af spillet og pænt ventede på at kampen var ovre så de ikke gav victory banners væk til mig (hun lærte ret hurtigt at køre damage control på sin hær).
Til sidst fik jeg dog nasset en langt charge af sted og vandt med to banners i overskud.
Næste spil var et af de store scenarier hvor der er helt åben plads, Kartago har 6 kort of Rom har 4. Hele Roms hær pakkede jeg sammen i en tæt moralsk støttet klynge med ledere fordelt så næsten hele linjen fik gavn af deres tilstedeværelse.
Trine fik en god portion banners, 4 tror jeg, så kneb jeg mig op på 5. Så fik hun lusket to mere i land med et ordentligt modercharge på den ene flanke hvor der var både auxilia, og tunge heste og ledere og hele pivtøjet, der stod rigtigt godt til at tromle mine light enheder ned fra flanken. Hun endte på 6 banners og med mig der havde en enlig leder stående, samt nogen enheder hvor der kun var en eller to mand tilbage.
Så spillede jeg "Line Command" der rykkede noget der ligner 10 enheder, fordi de alle stod i en enorm tæt klynge på midten!!!
Jeg voldsmadrede en enhed i nærkamp med en infanterienhed med en leder i (6 banners nu) og forsøgte at følge op og tæve endnu en decimeret enhed. Enheden flygtede med en mand tilbage som jeg skød efter med stationære bueskytter men de kunne ikke ramme.
Til sidst måtte jeg forsøge med et stormløb på den venstre flanke. En auxiliaenhed med to mand i chargede en warriorenhed med én mand i. I røven på mine auxilia var en leder så jeg kunne ramme på hjelme også. Men ak! Der var kun flag så Trines warriors stak af.
Nu stod det lige og Trine spillede Counter Attack (der tillader hende at gøre det samme som jeg lige gjorde) men hendes infanteri var ikke nær så godt pakket.
Et uheldigt rul senere, fra Trines side og en af mine medium infantry kunne slå tilbage mod hendes leder og hesteenhed og myrdede dem alle sammen på det mest ulækre nærkampsrul jeg har præsteret i CCA indtil videre.
8-6 og en neglebidende afslutning.
Det er fandme et godt spil!
It's about playing games, not owning games.
