Der var ikke noget at udsætte på min spilaften i KBK i går: Jeg fik spillet to af mine nyere yndlingsspil, og jeg vandt gudhjælpemig også dem begge!
Først var det
High Frontier. Vi var to erfarne spillere, men da der også var en ny spiller med, valgte vi igen vores hybrid-men-mest-basic-game regelvariant. Spillet forløb for mig meget lig mit sidste spil: Jeg fik med møje og besvær endelig bygget en Månefabrik, og havde også anskaffet mig Zubrin-thrusteren. Med den som raket gik det selvfølgelig over stok og sten resten af spillet, og selvom jeg var bagud på det tidspunkt Zubrinen kom i spil, lykkedes det mig at bygge to fabrikker hurtigt efter hinanden og også at sætte mig på en af de tre space ventures. Selv da var det meget, meget tæt, og en af mine modstandere indså bagefter hvordan han med et lille, men meget udspekuleret sidste træk kunne have overhalet mig på points.
Bagefter tog vi os et spil
Innovation. Jeg fik hurtigt opbygget en stærk position af kort, mens mine modstandere til gengæld scorede kort og inkasserede de tidlige achievements (jeg fik Monument, mens de to andre delte 1, 2, 3, og 4 mellem sig). En modstander tog senere også 5'eren, men derefter havde jeg held (og stærke kort, og en stor score pile

) til at tage 6 og 7. I slutspillet hvor effekten af 9'er og 10'er kort fløj frem og tilbage, fik jeg en masse ikoner på bordet, og kunne til sidst tage både "3 af hver ikon" og "12 ure" achievements'ene. Et sjovt spil, hvor der blev smadret score piles til den store guldmedalje (en af mine modstandere var til sidst
rimeligt træt af at blive vaccineret hele tiden!).
To super spil på en aften!
